Hva er forskellen?

SpunkenJo skriver:

Enig! det at få børn er da overvejende egoistisk. og har da også selv valgt det af egoistiske årsgaer, og fordi manden og jeg gerne ville have et barn i fællesskab.

Jeg har ikke talt med nogen personligt, som har valgt at blive gravide med en donorfar, men har fulgt lidt med herinde, og har også set et par programmer om det.

Der er bare noget indeni mig som ikke helt kan forenes med tanken at på forhånd har valgt man helt på egen hånd skal stå med det ehr store ansvar ALENE. At livet indimellem betyder man ender i den situation, er jo en del at det at leve. (Manden herhjemme kunne jo fx. gå fra mig, eller komme ud for en ulykke) Men at vælge det fra starten forstår jeg ikke.

Der er mindre tid til barnet når man er alene med det, og er man to er der to til at dele både glæde, smerte og byrde.

Jeg mener man som udgangspunkt burde være to, fordi det "under" jeg, at en familie skal være. Jeg ser det som mere tid i hverdagen, og det er jo i hverdagen livet skal leves.

Jeg ser ikke ned på enlige, eller har ondt af enlige, jeg tager derimod hatten af for det enorme arbejde der hver dag skal gøres. Men forstå hvorfor man vælger det for sig selv og et barn som udgangspunkt, forstår jeg ikke.

Hilsen en anden egoist

Hvordan er der mindre tid til barnet?? Forstår simpelthen ikke hvad du mener..

Jeg ville rigtig gerne have haft en mand at dele det største i livet med og guderne skal vide at jeg har forsøgt gennem årene, men det blev bare ikke som jeg havde tænkt som udgangspunkt.

Jeg blev insemineret som 38 årig efter mange overvejelser og det var ikke en nem beslutning så jeg har bestemt ikke fravalgt en far!

Skulle jeg hellere have sagt nå ja pyt så får jeg bare ikke børn?

Jeg valgte et kompromis som jeg kunne leve med: en ÅBEN donor som mit barn kan møde som voksen hvis hun vil.

Jeg synes det er fantastisk at kvinder som jeg har den mulighed for at få det de fleste ønsker sig her på jorden...også uden en mand!

LouiseNielsen skriver:

Jeg tænkte faktisk tit når jeg var i mødre gruppe dengang at det sku var godt jeg var alene med Nicklas for det er da meget nemmere.... Der er kun en til at tage beslutningerne, en til at få alt kærligheden osv osv.....

Og nu hvor jeg har fået nr 2 og manden er i mit liv. Bliver jeg endnu engang bekræftet, det er sku nemmere at være alene om det......

Hehe jeg er i mødregruppe med 6 andre kvinder der alle har mænd...tænker meget tit når jeg går derfra, at nu skal jeg hjem til mit eget rolige liv med min datter. Deres historier får mig ihvertfald ikke til at savne en mand i huset

dorthemus skriver:

 

Hvordan er der mindre tid til barnet?? Forstår simpelthen ikke hvad du mener..

Jeg ville rigtig gerne have haft en mand at dele det største i livet med og guderne skal vide at jeg har forsøgt gennem årene, men det blev bare ikke som jeg havde tænkt som udgangspunkt.

Jeg blev insemineret som 38 årig efter mange overvejelser og det var ikke en nem beslutning så jeg har bestemt ikke fravalgt en far!

Skulle jeg hellere have sagt nå ja pyt så får jeg bare ikke børn?

Jeg valgte et kompromis som jeg kunne leve med: en ÅBEN donor som mit barn kan møde som voksen hvis hun vil.

Jeg synes det er fantastisk at kvinder som jeg har den mulighed for at få det de fleste ønsker sig her på jorden...også uden en mand!

Absolut en enestående mulighed, at man kan hjælpe naturen lidt på vej.

Men gøre det alene kommer jeg nok aldrig til at forstå.

Jeg syns stadig hverken mere eller mindre om dig eller andre der vælger denne løsning, for jeg ser det stadig som en 2-mandsopgave.

Det lyder hårdere end det menes, men naturen har jo som udgangspunkt styr på livets gang. Jeg har den filosofi at sku jeg arbortere, må det være naturens egen fravælgelse af et fx. Defekt foster, ligesom der er nogen der bare ikke kan få børn. På samme vis er det ikke meningen at man står alene om at tage sig af et barn.

Måske jeg bare er forstokket og gammeldags, men meningsudvekslinger er jo ikke nødvendigvis det samme som at man skal være enige.

Men hvorfor valgte du egentlig at blive alenemor?

Hvor er det dog et svært emne..  Men jeg synes der er meget stor forskel på hvordan man vælger at få et barn.

 

Enlig mor med DONER er da fantastisk, for der går moren 100 % ind i det, og det er hendes valg. Og der kan være mange grunde til hendes valg, fx at hun ikke kan finde den rette mand, alderen presser, og så er hun  så fornuftig ikke bare tager røven på en mand, men vælger doner. ( de har heller ikke nogle sygdomme ) Tager sku hatten af for de seje kvinder.

 

Et engangsknald eller en bolleven hvor man bliver gravid, og beholder barnet uden faren er med til at bestemme det er jeg imod. Selvfølgelig skal manden beskytte sig, men synes det er pigen der burde tænke sig rigtig godt om og bruge beskyttelse, for det er HENDE der kommer til at hænge på barnet resten af livet. Og forstår slet ikke man tør tage den chance. Faren har jo aldrig noget at skulle have sagt, det bliver bare et dyrt knald for ham og dårlig smag i munden resten af livet..

 

Så jeg støtter 100% de kvinder der vælger doner end en stakkels liderlig mand i byen. Vi kvinder skal passe på os selv, der er ikke andre der gør det for os.

 

  

SpunkenJo skriver:

Absolut en enestående mulighed, at man kan hjælpe naturen lidt på vej.

Men gøre det alene kommer jeg nok aldrig til at forstå.

Jeg syns stadig hverken mere eller mindre om dig eller andre der vælger denne løsning, for jeg ser det stadig som en 2-mandsopgave.

Det lyder hårdere end det menes, men naturen har jo som udgangspunkt styr på livets gang. Jeg har den filosofi at sku jeg arbortere, må det være naturens egen fravælgelse af et fx. Defekt foster, ligesom der er nogen der bare ikke kan få børn. På samme vis er det ikke meningen at man står alene om at tage sig af et barn.

Måske jeg bare er forstokket og gammeldags, men meningsudvekslinger er jo ikke nødvendigvis det samme som at man skal være enige.

Men hvorfor valgte du egentlig at blive alenemor?

Det har jeg da vist allerede svaret på

Jeg har ikke behov for, at du og andre der mener som dig, skal kunne lide mig eller synes mere eller mindre om mig og min beslutning. Jeg er glad for, at det lykkedes mig at blive mor og har det godt med min beslutning.

 

Mka skriver:

Hvor er det dog et svært emne..  Men jeg synes der er meget stor forskel på hvordan man vælger at få et barn.

 

Enlig mor med DONER er da fantastisk, for der går moren 100 % ind i det, og det er hendes valg. Og der kan være mange grunde til hendes valg, fx at hun ikke kan finde den rette mand, alderen presser, og så er hun  så fornuftig ikke bare tager røven på en mand, men vælger doner. ( de har heller ikke nogle sygdomme ) Tager sku hatten af for de seje kvinder.

 

Et engangsknald eller en bolleven hvor man bliver gravid, og beholder barnet uden faren er med til at bestemme det er jeg imod. Selvfølgelig skal manden beskytte sig, men synes det er pigen der burde tænke sig rigtig godt om og bruge beskyttelse, for det er HENDE der kommer til at hænge på barnet resten af livet. Og forstår slet ikke man tør tage den chance. Faren har jo aldrig noget at skulle have sagt, det bliver bare et dyrt knald for ham og dårlig smag i munden resten af livet..

 

Så jeg støtter 100% de kvinder der vælger doner end en stakkels liderlig mand i byen. Vi kvinder skal passe på os selv, der er ikke andre der gør det for os.

 

 

Gode objektive pointer

kan sagtens følge dig, uden dog at være helt enig

Mka skriver:

Hvor er det dog et svært emne..  Men jeg synes der er meget stor forskel på hvordan man vælger at få et barn.

 

Enlig mor med DONER er da fantastisk, for der går moren 100 % ind i det, og det er hendes valg. Og der kan være mange grunde til hendes valg, fx at hun ikke kan finde den rette mand, alderen presser, og så er hun  så fornuftig ikke bare tager røven på en mand, men vælger doner. ( de har heller ikke nogle sygdomme ) Tager sku hatten af for de seje kvinder.

 

Et engangsknald eller en bolleven hvor man bliver gravid, og beholder barnet uden faren er med til at bestemme det er jeg imod. Selvfølgelig skal manden beskytte sig, men synes det er pigen der burde tænke sig rigtig godt om og bruge beskyttelse, for det er HENDE der kommer til at hænge på barnet resten af livet. Og forstår slet ikke man tør tage den chance. Faren har jo aldrig noget at skulle have sagt, det bliver bare et dyrt knald for ham og dårlig smag i munden resten af livet..

 

Så jeg støtter 100% de kvinder der vælger doner end en stakkels liderlig mand i byen. Vi kvinder skal passe på os selv, der er ikke andre der gør det for os.

 

 

Tak

Jeg er med på listen af folk der blev meget stødt af indlægget i den anden tråd (og udmeldingerne fra de der bakkede op om det).

Generelt set er jeg af den holdning at børn fortjener både en mor og en far, og jeg er endnu ikke afgjort omkring hvordan jeg har det med kvinder der fx selv vælger at blive enlige mødre ved hjælp af donorsæd.  - Forstået på den måde at jeg synes det er fantastisk at vi i dag har gode muligheder for at hjælpe barneløse, men rent etisk er der en masse argumenter både for og imod det valg som lige netop den gruppe kvinder træffer.

For mig at se er situationen en helt anden når et par dyrker frivillig sex og kvinden bliver uplanlagt gravid. Det er selvfølgelig aldrig nemt for nogen af parterne, men faren har trods alt den fysiske mulighed at sige "det vil jeg ikke være en del af", mens moren er tvunget ud i at forholde sig til situationen og håndtere den. At mene at man per definition er en egoist hvis man så vælger at få barnet, er i mine øjne et udtryk for uvidenhed, mangel på empati og ikke mindst en direkte usmagelig bagatelisering af hvad fysiske og psykiske konsekvenser en abort kan have for kvinden.

Det kan kort og godt koges ned til at hvis faderen ikke vil have børn, så skal han holde sin diller i bukserne. Det ER ikke nogen hemmelighed at sex kan resultere i graviditet, uanset hvilken form for prævention man bruger, og er man voksen nok til at dyrke sex må man også være voksen nok til at tage ansvar for de konsekvenser det kan have.

dorthemus skriver:

 

Det har jeg da vist allerede svaret på

Jeg har ikke behov for, at du og andre der mener som dig, skal kunne lide mig eller synes mere eller mindre om mig og min beslutning. Jeg er glad for, at det lykkedes mig at blive mor og har det godt med min beslutning.

 

Så er alt jo godt

For hvor er det vigtigt vi ikke alle er ens, det ville være så gråtog trist. Så længe man respekterer hinanden, mener jeg der er plads til forskellige holdninger. Du har din, jeg har min.

Hurra for et farverigt liv

Thalia skriver:

Jeg er med på listen af folk der blev meget stødt af indlægget i den anden tråd (og udmeldingerne fra de der bakkede op om det).

Generelt set er jeg af den holdning at børn fortjener både en mor og en far, og jeg er endnu ikke afgjort omkring hvordan jeg har det med kvinder der fx selv vælger at blive enlige mødre ved hjælp af donorsæd.  - Forstået på den måde at jeg synes det er fantastisk at vi i dag har gode muligheder for at hjælpe barneløse, men rent etisk er der en masse argumenter både for og imod det valg som lige netop den gruppe kvinder træffer.

For mig at se er situationen en helt anden når et par dyrker frivillig sex og kvinden bliver uplanlagt gravid. Det er selvfølgelig aldrig nemt for nogen af parterne, men faren har trods alt den fysiske mulighed at sige "det vil jeg ikke være en del af", mens moren er tvunget ud i at forholde sig til situationen og håndtere den. At mene at man per definition er en egoist hvis man så vælger at få barnet, er i mine øjne et udtryk for uvidenhed, mangel på empati og ikke mindst en direkte usmagelig bagatelisering af hvad fysiske og psykiske konsekvenser en abort kan have for kvinden.

Det kan kort og godt koges ned til at hvis faderen ikke vil have børn, så skal han holde sin diller i bukserne. Det ER ikke nogen hemmelighed at sex kan resultere i graviditet, uanset hvilken form for prævention man bruger, og er man voksen nok til at dyrke sex må man også være voksen nok til at tage ansvar for de konsekvenser det kan have.

Well Said