Hva er forskellen?

SpunkenJo skriver:

Hej Louise

Det er absolut et følsomt emne, men må et eller andet sted være enig med det citat du har fundet dig. Børn har ret til to forældre.

Det er ikke ensbetydende med, at den enlige far eller mor ikke er gode nok, men fra naturens side er vi indrettet sådan, at der er to forældre..... Og ja, jeg mener man som barn fortjener dem begge to.

Det vigtigste er dog, at børn er elsket blandt de mennesker der er omkring dem. Enlig mor som enlig far, papmødre-fædre, plejeforældre, ja find selv på flere.

Men et eler andet sted, mener jeg nok, at kvinder som vælger insemination på egen hånd (Og nu skal jeg jo passe på....) er egoistiske, idet de "frarøver" børnene deres far. Kvinder der får børn med mænd som fravælger barnet, kan man jo nærmest ikke stille noget op imod.

Det er et emne der ikke kan opnås enighed omkring, men en interessant debat.

Knus Jo

Er det ikke altid en egoistisk overvejelse/handling at få børn?

Må indrømme at jeg blir en anelse ærgerlig over din kommentar ang. enlige kvinder der vælger insemination...har du nogensinde overvejet at spørge ind til HVORFOR nogle kvinder vælger den udvej?

Hilsen en egoist der har fået barn med en donor.

LouiseNielsen skriver:

Hejsa Piger

Læste lige i en anden tråd en nævne at man ikke sætter et barn til verden hvor faren ikke ønsker det. For et barn har ret til begge forældre.....

Men hvad så med dem som vælger en doner, fordi de endnu ikke har fundet manden i sit liv, men ønsker sig et barn??? Er de ligeså forfærdelige som os der også ønskede os et barn, men hvor faren ikke havde samme følelse til det????

Bliver faktisk rigtig rigtig ked af at læse sådan en udmeldning, for jeg mener helt sikkert jeg har givet min søn et mindst ligeså godt liv som alle andre har, hvor der er en far! Bare fordi han ikke var ønsket af sin far, skulle jeg så gå gennem en abort, og leve med at have taget en beslutning som jeg i virkeligheden ville fortryde noget så grusomt?

Det her er et meget følsomt emne for mig, for føler mig virkelig trampet på når folk kommer med sådan en kommentar! Jeg har ikke sat Nicklas til verden af egoistiske grunde, men fordi jeg elskede ham fra det sekund det stod med en positiv test. Planlagt eller ej......

Kram

Kan sagtens forstå dig, det er et følsomt emne, og tror helt klart det måske er fordi vi alle har forskellige værdier i livet, for mig personligt er dte meget vigtigt vi er to, og synes det er det bedste, men det er jo ikke ensbetydende med det er sådan for alle

Jeg kender både lesbiske par, som har fået børn, og enlige mødre, som står med det hele selv, som knuselsker deres børn, og som er lige så lykkelige som jeg er over min kommende titel MOR......

Jeg tror mange har en forestilling om hvordan tingene bør være, men ja man må måske også være en smule varsom med hvor meget amn mener andre bør have det på samme måde, det er jo heller ikke alle som synes børn er dte bedste verden, men hvor karriere betyder endnu mere for dem, har feks en veninde som går superhøjt op i udd, og kan ikke forstå jeg ikke gør det samme, hun knokler på Uni og respekt for det, for vi skal jo bruge nogle som hende, men der er jo ogsåbrug for nogle som mig, som giver børn, og netop sørger for vores generationer går videre, og hun skal vist vænne sig meget til, at hvis jeg fortsat skal være interesseret i at høre om hendes fine økonomi fraser, job-mulighder og planer om høje lønninger, så må hun også acceptere at høre om min hverdag med mine børn, hvad der sker med dem, og det der betyder noget for mig, uden hun er hævet over mig pga udd....

Uanset om et barn er planlagt eller ej, elsker man jo ikke barnet mindre af den grund, jeg tivler på nogen mødre ikke elsker deres børn overalt i verden. Har en gammel klassekammerat, hvis 1 barn ikke var planlagt og fik ham tidligt, og nr 2 skulle ha været en abort, skulle hun vælge om i dag, ville hun have ventet og kun fået et barn,men som hun siger, hun elsker sine børn over alt på jorden og ville da ikke undvære dem for noget

Jeg synes kun det er dejligt når folk får børn, og så længe man kan give dem det de har brug for, kærlighed, overskud, glæde, det de har brug for økonomisk osv, så kan jeg ikke se grunden til at man ikke kunne være en lige så god mor om man har en far til barn, en ekstra mor, eller man selv klarer opgaven

Blev vist meget langt

ville nok mest sende stort kram

LouiseNielsen skriver:

Hejsa Piger

Læste lige i en anden tråd en nævne at man ikke sætter et barn til verden hvor faren ikke ønsker det. For et barn har ret til begge forældre.....

Men hvad så med dem som vælger en doner, fordi de endnu ikke har fundet manden i sit liv, men ønsker sig et barn??? Er de ligeså forfærdelige som os der også ønskede os et barn, men hvor faren ikke havde samme følelse til det????

Bliver faktisk rigtig rigtig ked af at læse sådan en udmeldning, for jeg mener helt sikkert jeg har givet min søn et mindst ligeså godt liv som alle andre har, hvor der er en far! Bare fordi han ikke var ønsket af sin far, skulle jeg så gå gennem en abort, og leve med at have taget en beslutning som jeg i virkeligheden ville fortryde noget så grusomt?

Det her er et meget følsomt emne for mig, for føler mig virkelig trampet på når folk kommer med sådan en kommentar! Jeg har ikke sat Nicklas til verden af egoistiske grunde, men fordi jeg elskede ham fra det sekund det stod med en positiv test. Planlagt eller ej......

Kram

øv jeg kan også blive så ked når jeg læser sådan noget

jeg har delvist sat tinke i verden af egoistiske grunde men da jeg så de to streger var jeg solgt

jeg kæmpede 15mån for at blive gravid men jeg elskede hende fra første blik på de to streger

frivillig donor eller ups donor eller øv donor kan det ikke gå ud på et vi gør da det samme for vores børn og vi elsker dem også lige så højt

Maise skriver:

 

hmmm ja giver dig ret i at det er hårdt. men mener bestemt at folk der vælger at få et barn kan give det lige så meget kærlighed som to. min svigerinde er lesbisk og "gift" og de har en pige med en donor på 4 år og venter nr 2 til dec. er det også forkert??

 Hun har det så fantastisk og siger selv" jeg er donorbarn og har to moar" og synes derfor hun er så heldig. ved hun har en far, men ham kender vi ikke og det har hun det fint med. der kan selvfølgelig en dag opstå spørgsmål, undren og længsel efter den anden halvdel af en selv, men 50 % af alle par går fra hinanden gennemsnitlig efter 11 år. Så ingen garanti for at man har to forældre ved sig hele barndommen.

Er selv vokset op alene med min mor efter min Far fravalgte mig som 7 årig ( synes det tog for meget af hans tid-trods han kun havde mig hver anden weekend) og jeg har haft en rigtig god barndom alligevel, så det kan man altså godt have.

Jeg mener måske at det er lidt en fordom, for mange børn har det jo godt med en forældre. Der er også mange børn der har det dårligt med både en mor og Far, så mener ikke det er afgørende.

Men helt ok - respekt for at vi hver har vores mening/holdning til livet

kh Maise

Jeg mener ikke at livskvaliteten for et barn opvokset med kun een førældre er ringere end hos dem med to.

Men ejg forestiller mig, at er man to voksne til at passe på barnet/børnene og to voksne til at uddele sin kærlighed og to voksne til at give fuld opærksomhed, så må hverdagen nu engang blive nemmere for alle parter. Mor, som far, som barn.

I mine øjne er en mor+mor, far+mor, far+far underordnet. Det er det at man er to om opgaven.

Jeg ville blive dødspresset hvis min mand gik fra mig, eller der skete en ulykke så jeg var alene....

Jeg er lykkelig for, jeg har en hverdag hvor vi er to om at dele "byrderne" i hverdagen. Og måske netop derfor, under jeg at børn, som forældre også har lige så mange hænder til at løfte hverdagen.

- Nu ska det ikke misforstås som om jeg går rundt og har ondt af enlige forældre. Jeg kan bare godt se hvorfor man fra naturens side er indrettet til at der skal være to voksne til X-antal børn. To voksne i fællesskab har mere tid til børnene, end een voksen har.

Har selv en kollega, som netop er blevet mor, sammen med hendes pigekæreste. FANTASTISK syns jeg.

Debatter, og meningsudveskling er vigtigt. Også stor respekt for din holdning til livet

- kunne jeg godt lige klare, bar elige et sidespring

SpunkenJo skriver:

Jeg mener ikke at livskvaliteten for et barn opvokset med kun een førældre er ringere end hos dem med to.

Men ejg forestiller mig, at er man to voksne til at passe på barnet/børnene og to voksne til at uddele sin kærlighed og to voksne til at give fuld opærksomhed, så må hverdagen nu engang blive nemmere for alle parter. Mor, som far, som barn.

I mine øjne er en mor+mor, far+mor, far+far underordnet. Det er det at man er to om opgaven.

Jeg ville blive dødspresset hvis min mand gik fra mig, eller der skete en ulykke så jeg var alene....

Jeg er lykkelig for, jeg har en hverdag hvor vi er to om at dele "byrderne" i hverdagen. Og måske netop derfor, under jeg at børn, som forældre også har lige så mange hænder til at løfte hverdagen.

- Nu ska det ikke misforstås som om jeg går rundt og har ondt af enlige forældre. Jeg kan bare godt se hvorfor man fra naturens side er indrettet til at der skal være to voksne til X-antal børn. To voksne i fællesskab har mere tid til børnene, end een voksen har.

Har selv en kollega, som netop er blevet mor, sammen med hendes pigekæreste. FANTASTISK syns jeg.

Debatter, og meningsudveskling er vigtigt. Også stor respekt for din holdning til livet

- kunne jeg godt lige klare, bar elige et sidespring

Jeg tænkte faktisk tit når jeg var i mødre gruppe dengang at det sku var godt jeg var alene med Nicklas for det er da meget nemmere.... Der er kun en til at tage beslutningerne, en til at få alt kærligheden osv osv.....

Og nu hvor jeg har fået nr 2 og manden er i mit liv. Bliver jeg endnu engang bekræftet, det er sku nemmere at være alene om det......

LouiseNielsen skriver:

Hejsa Piger

Læste lige i en anden tråd en nævne at man ikke sætter et barn til verden hvor faren ikke ønsker det. For et barn har ret til begge forældre.....

Men hvad så med dem som vælger en doner, fordi de endnu ikke har fundet manden i sit liv, men ønsker sig et barn??? Er de ligeså forfærdelige som os der også ønskede os et barn, men hvor faren ikke havde samme følelse til det????

Bliver faktisk rigtig rigtig ked af at læse sådan en udmeldning, for jeg mener helt sikkert jeg har givet min søn et mindst ligeså godt liv som alle andre har, hvor der er en far! Bare fordi han ikke var ønsket af sin far, skulle jeg så gå gennem en abort, og leve med at have taget en beslutning som jeg i virkeligheden ville fortryde noget så grusomt?

Det her er et meget følsomt emne for mig, for føler mig virkelig trampet på når folk kommer med sådan en kommentar! Jeg har ikke sat Nicklas til verden af egoistiske grunde, men fordi jeg elskede ham fra det sekund det stod med en positiv test. Planlagt eller ej......

Kram

Der er da stor forskel på at være fravalgt fordi "jeg ikke kan lide dig" og fordi "jeg ikke kender dig".

Som donorbarn ved man at man er valgt til 100% (af mor), men ellers er man fravalgt 50% (af far). Hvad vil du selv have det bedst med som barn?

Og det er ikke kritik af enlige mødre, men et svar på dit spørgsmål

SpunkenJo skriver:

Hej Louise

Det er absolut et følsomt emne, men må et eller andet sted være enig med det citat du har fundet dig. Børn har ret til to forældre.

Det er ikke ensbetydende med, at den enlige far eller mor ikke er gode nok, men fra naturens side er vi indrettet sådan, at der er to forældre..... Og ja, jeg mener man som barn fortjener dem begge to.

Det vigtigste er dog, at børn er elsket blandt de mennesker der er omkring dem. Enlig mor som enlig far, papmødre-fædre, plejeforældre, ja find selv på flere.

Men et eler andet sted, mener jeg nok, at kvinder som vælger insemination på egen hånd (Og nu skal jeg jo passe på....) er egoistiske, idet de "frarøver" børnene deres far. Kvinder der får børn med mænd som fravælger barnet, kan man jo nærmest ikke stille noget op imod.

Det er et emne der ikke kan opnås enighed omkring, men en interessant debat.

Knus Jo

jeg tror du har ret i at der ikke kan opnås enighed om dette, men jeg synes nu det er frækt at sige at man fravælger en far til sit barn jeg har ikke fravalgt en fløjtenefis

jeg har fået mit barn via anno donor og det er jeg glad for men det betyder jo ikke at her ingen faderfigur er og hvem siger at jeg skal være enlig forevigt? jeg håber da på at finde manden i mit liv og ja er han manden i mit liv så vil han også elske min lille pige

og udover det så kan mange kvinder jo godt stille noget op når de vælger at blive gravide med mænd, de ved ikke vil være med eller som er for useriøse i forholdet (her kun talt om lige netop dem, ved godt det ikke er flertalet)

dorthemus skriver:

 

Er det ikke altid en egoistisk overvejelse/handling at få børn?

Må indrømme at jeg blir en anelse ærgerlig over din kommentar ang. enlige kvinder der vælger insemination...har du nogensinde overvejet at spørge ind til HVORFOR nogle kvinder vælger den udvej?

Hilsen en egoist der har fået barn med en donor.

Enig! det at få børn er da overvejende egoistisk. og har da også selv valgt det af egoistiske årsgaer, og fordi manden og jeg gerne ville have et barn i fællesskab.

Jeg har ikke talt med nogen personligt, som har valgt at blive gravide med en donorfar, men har fulgt lidt med herinde, og har også set et par programmer om det.

Der er bare noget indeni mig som ikke helt kan forenes med tanken at på forhånd har valgt man helt på egen hånd skal stå med det ehr store ansvar ALENE. At livet indimellem betyder man ender i den situation, er jo en del at det at leve. (Manden herhjemme kunne jo fx. gå fra mig, eller komme ud for en ulykke) Men at vælge det fra starten forstår jeg ikke.

Der er mindre tid til barnet når man er alene med det, og er man to er der to til at dele både glæde, smerte og byrde.

Jeg mener man som udgangspunkt burde være to, fordi det "under" jeg, at en familie skal være. Jeg ser det som mere tid i hverdagen, og det er jo i hverdagen livet skal leves.

Jeg ser ikke ned på enlige, eller har ondt af enlige, jeg tager derimod hatten af for det enorme arbejde der hver dag skal gøres. Men forstå hvorfor man vælger det for sig selv og et barn som udgangspunkt, forstår jeg ikke.

Hilsen en anden egoist

LouiseNielsen skriver:

 

Jeg tænkte faktisk tit når jeg var i mødre gruppe dengang at det sku var godt jeg var alene med Nicklas for det er da meget nemmere.... Der er kun en til at tage beslutningerne, en til at få alt kærligheden osv osv.....

Og nu hvor jeg har fået nr 2 og manden er i mit liv. Bliver jeg endnu engang bekræftet, det er sku nemmere at være alene om det......

Godt med forskellige erfaringer. Jeg har ingen erfaring med at være alene om så stor en opgave, men kan sagtens forstå dine argumenter. Når man kun er sig selv, er der jo kun een til at age beslutningen. Kan jo have sine fordele kan jeg sagtens se

Fisenberg skriver:

 

jeg tror du har ret i at der ikke kan opnås enighed om dette, men jeg synes nu det er frækt at sige at man fravælger en far til sit barn jeg har ikke fravalgt en fløjtenefis

jeg har fået mit barn via anno donor og det er jeg glad for men det betyder jo ikke at her ingen faderfigur er og hvem siger at jeg skal være enlig forevigt? jeg håber da på at finde manden i mit liv og ja er han manden i mit liv så vil han også elske min lille pige

og udover det så kan mange kvinder jo godt stille noget op når de vælger at blive gravide med mænd, de ved ikke vil være med eller som er for useriøse i forholdet (her kun talt om lige netop dem, ved godt det ikke er flertalet)

Frækt.... Ikke enig, for det er jo fakta. Du har jo netop har fravalgt en far til dit barn når du har valgt en donor.