Hva er forskellen?

SpunkenJo skriver:

Hej Louise

Det er absolut et følsomt emne, men må et eller andet sted være enig med det citat du har fundet dig. Børn har ret til to forældre.

Det er ikke ensbetydende med, at den enlige far eller mor ikke er gode nok, men fra naturens side er vi indrettet sådan, at der er to forældre..... Og ja, jeg mener man som barn fortjener dem begge to.

Det vigtigste er dog, at børn er elsket blandt de mennesker der er omkring dem. Enlig mor som enlig far, papmødre-fædre, plejeforældre, ja find selv på flere.

Men et eler andet sted, mener jeg nok, at kvinder som vælger insemination på egen hånd (Og nu skal jeg jo passe på....) er egoistiske, idet de "frarøver" børnene deres far. Kvinder der får børn med mænd som fravælger barnet, kan man jo nærmest ikke stille noget op imod.

Det er et emne der ikke kan opnås enighed omkring, men en interessant debat.

Knus Jo

Skal man så have en abort hvis man går hen og bliver gravid ved f.eks. et engangsknald og begge parter ikke beskyttede sig og var lige gode om det??. Bare et eksempel.

LouiseNielsen skriver:

Hejsa Piger

Læste lige i en anden tråd en nævne at man ikke sætter et barn til verden hvor faren ikke ønsker det. For et barn har ret til begge forældre.....

Men hvad så med dem som vælger en doner, fordi de endnu ikke har fundet manden i sit liv, men ønsker sig et barn??? Er de ligeså forfærdelige som os der også ønskede os et barn, men hvor faren ikke havde samme følelse til det????

Bliver faktisk rigtig rigtig ked af at læse sådan en udmeldning, for jeg mener helt sikkert jeg har givet min søn et mindst ligeså godt liv som alle andre har, hvor der er en far! Bare fordi han ikke var ønsket af sin far, skulle jeg så gå gennem en abort, og leve med at have taget en beslutning som jeg i virkeligheden ville fortryde noget så grusomt?

Det her er et meget følsomt emne for mig, for føler mig virkelig trampet på når folk kommer med sådan en kommentar! Jeg har ikke sat Nicklas til verden af egoistiske grunde, men fordi jeg elskede ham fra det sekund det stod med en positiv test. Planlagt eller ej......

Kram

Jeg er meget enig med dig! 

Især i forhold til emnet abort for (kommende) enlige mødre. Det er for pokker et lille nyt liv, det handler om! Tror ikke, der er mange, der kunne se et lille faderløst barn i øjnene og sige: "Det var bedre, om du var død/ikke fandtes."

Forstår ikke argumentationen "abort for barnets skyld". KUN hvis der virkelig er dokumentation for, at barnet ville have MEGET svært ved at klare sig af den ene eller anden grund.

Jeg er ikke fanatisk abortmodstander men bliver harm, når abort bare bliver sådan noget, man lige kan få foretaget, hvis det hele ikke arter sig præcis som man som mor eller far vil. Det burde være LAST option.

Uha, nu blev mit svar lidt langt...

LouiseNielsen skriver:

Hejsa Piger

Læste lige i en anden tråd en nævne at man ikke sætter et barn til verden hvor faren ikke ønsker det. For et barn har ret til begge forældre.....

Men hvad så med dem som vælger en doner, fordi de endnu ikke har fundet manden i sit liv, men ønsker sig et barn??? Er de ligeså forfærdelige som os der også ønskede os et barn, men hvor faren ikke havde samme følelse til det????

Bliver faktisk rigtig rigtig ked af at læse sådan en udmeldning, for jeg mener helt sikkert jeg har givet min søn et mindst ligeså godt liv som alle andre har, hvor der er en far! Bare fordi han ikke var ønsket af sin far, skulle jeg så gå gennem en abort, og leve med at have taget en beslutning som jeg i virkeligheden ville fortryde noget så grusomt?

Det her er et meget følsomt emne for mig, for føler mig virkelig trampet på når folk kommer med sådan en kommentar! Jeg har ikke sat Nicklas til verden af egoistiske grunde, men fordi jeg elskede ham fra det sekund det stod med en positiv test. Planlagt eller ej......

Kram

Uden at vide det, så tror jeg at den slags kommenterer kommer fra folk der ikke selv har stået i den situation!

Maise skriver:

 

Skal man så have en abort hvis man går hen og bliver gravid ved f.eks. et engangsknald og begge parter ikke beskyttede sig og var lige gode om det??. Bare et eksempel.

Hmmm, jeg ska jo ikke bestemme hva folk skal gøre i enkelte situationer.

Men jeg forstår måske ikke helt at man fx. vælger at blive insemineret velvidende man står med den her store opgave helt alene.

Dit eksempel er jo baseret på to personer, som så sammen må finde en løsning på "problemet". Og vælger hankønnet muligheden som far fra, ja så er det jo sådan det er.

Tilgengæld tager jeg hatten af for de enlige mødre. Det er SERIØST hårdt arbejde. Og måske netop derfor mener jeg endnu mere, at det at få børn er en opgave for to!

Knus Jo

Maria. skriver:

Uden at vide det, så tror jeg at den slags kommenterer kommer fra folk der ikke selv har stået i den situation!

Tror jeg helt sikkert også.... Et barn er et barn, og man elsker det fra den positive test, uanset om far vil være der eller ej..... Jeg har ikke sat Nicklas til verden uden en far for at ville ham ondt, tværdigmod....... Og sådan får folk det til at lyde!!

 

LouiseNielsen skriver:

Tror jeg helt sikkert også.... Et barn er et barn, og man elsker det fra den positive test, uanset om far vil være der eller ej..... Jeg har ikke sat Nicklas til verden uden en far for at ville ham ondt, tværdigmod....... Og sådan får folk det til at lyde!!

 

Jeg er fuldstændig enig!

SeptemberBaby skriver:

 

Jeg er meget enig med dig! 

Især i forhold til emnet abort for (kommende) enlige mødre. Det er for pokker et lille nyt liv, det handler om! Tror ikke, der er mange, der kunne se et lille faderløst barn i øjnene og sige: "Det var bedre, om du var død/ikke fandtes."

Forstår ikke argumentationen "abort for barnets skyld". KUN hvis der virkelig er dokumentation for, at barnet ville have MEGET svært ved at klare sig af den ene eller anden grund.

Jeg er ikke fanatisk abortmodstander men bliver harm, når abort bare bliver sådan noget, man lige kan få foretaget, hvis det hele ikke arter sig præcis som man som mor eller far vil. Det burde være LAST option.

Uha, nu blev mit svar lidt langt...

Enig i det du skriver.

Abort for barnets egen skyld, kan der vel kun være tale om, hvis barnet bliver bragt ind i et hjem hvor det ikke er værd at leve (Alkoholisme, pædofili, vanrøgt mm....)

Abort fordi det er "ubelejligt" er i mine øjne bare en anden form for prævention.

Er ligesom dig på ingen måde fanatisk abortmodstander, men har alligevel stærke følelser omkring det med aborter, men en sådan generel holdning til det, er da svært.

Jeg læste også det indlæg du hentyder til og har også svaret på tråden som du måske har set. Og netop det indlæg sprang også mig i øjnene, fandt det meget stødene og kan så udemærket forstå du blev ked af det, for det gjorde jeg også

Stort kram herfra

SpunkenJo skriver:

Enig i det du skriver.

Abort for barnets egen skyld, kan der vel kun være tale om, hvis barnet bliver bragt ind i et hjem hvor det ikke er værd at leve (Alkoholisme, pædofili, vanrøgt mm....)

Abort fordi det er "ubelejligt" er i mine øjne bare en anden form for prævention.

Er ligesom dig på ingen måde fanatisk abortmodstander, men har alligevel stærke følelser omkring det med aborter, men en sådan generel holdning til det, er da svært.

Jeg er så enig

SpunkenJo skriver:

Hmmm, jeg ska jo ikke bestemme hva folk skal gøre i enkelte situationer.

Men jeg forstår måske ikke helt at man fx. vælger at blive insemineret velvidende man står med den her store opgave helt alene.

Dit eksempel er jo baseret på to personer, som så sammen må finde en løsning på "problemet". Og vælger hankønnet muligheden som far fra, ja så er det jo sådan det er.

Tilgengæld tager jeg hatten af for de enlige mødre. Det er SERIØST hårdt arbejde. Og måske netop derfor mener jeg endnu mere, at det at få børn er en opgave for to!

Knus Jo

hmmm ja giver dig ret i at det er hårdt. men mener bestemt at folk der vælger at få et barn kan give det lige så meget kærlighed som to. min svigerinde er lesbisk og "gift" og de har en pige med en donor på 4 år og venter nr 2 til dec. er det også forkert??

 Hun har det så fantastisk og siger selv" jeg er donorbarn og har to moar" og synes derfor hun er så heldig. ved hun har en far, men ham kender vi ikke og det har hun det fint med. der kan selvfølgelig en dag opstå spørgsmål, undren og længsel efter den anden halvdel af en selv, men 50 % af alle par går fra hinanden gennemsnitlig efter 11 år. Så ingen garanti for at man har to forældre ved sig hele barndommen.

Er selv vokset op alene med min mor efter min Far fravalgte mig som 7 årig ( synes det tog for meget af hans tid-trods han kun havde mig hver anden weekend) og jeg har haft en rigtig god barndom alligevel, så det kan man altså godt have.

Jeg mener måske at det er lidt en fordom, for mange børn har det jo godt med en forældre. Der er også mange børn der har det dårligt med både en mor og Far, så mener ikke det er afgørende.

Men helt ok - respekt for at vi hver har vores mening/holdning til livet

kh Maise