Sofiekdk skriver:
Tak for jeres tanker allesammen. Det betyder meget at man aldrig er helt alene.
Det er lidt over 3 uger siden jeg mistede nu og jeg begynder at få det lidt bedre psykisk. Jeg græder stadig for mig selv nogle gange og tanken om min graviditet gør så ondt så det er som om psyken har gemt det væk som et meget fjernt minde, men ligemeget hvor fjernt det kommer er jeg sikker på altid vil være et lille brist i mit hjerte og jeg vil altid tænkte hvor mit barn kunne have været nu hvis det ikke var gået bort.
Heldigvis har min krop været god til at klare selve aborten. Mit hcg er faldet som det skal og jeg havde mandag præcis 3 uger efter aborten en fin ÆL og alt var væk. Så jeg prøver at glæde mig over at vores chancer i det mindste er okay for at det lykkes igen.
Ja vi kan ikke gøre andet end at prøve at se fremad og håbe på det var første, eneste og sidste gang vi oplever at miste et barn.
Det skal nok lykkedes søde ven.
Du får de varmeste og kærligste tanker herfra.
Sussie
Anmeld
