Giv mig jeres mening !

FrkT skriver:

Så synes jeg det er MEGET forkert... det er respektløs i forhold til børnenes mor og børnene selv....

Sådan har jeg det også selvom jeg ikke vil tage parti/blande mig

MamaMis. skriver:

Jeg er rimelig enig her.
Jeg kommer fra en familie med dine og mine børn.
Min mor og far har mig på 22, og mine to søstre på 33 og 35.
Min papmor har min SØSTER på 37.
Og min papfar har mine SØSKENDE på 27 og 21.

Jeg skriver søster og søskende med stort og tykt, fordi jeg ser dem som mine søskende, trods vi hverken har sammen mor eller far.
Min papfar kalder også os tre tøser for hans piger - og min papmor gør det samme om os.
Og alle vores børn er også fætre og kusiner, og kalder vores forældre for mormor, morfar (mor og papfar) og bedstefar og bedste (far og papmor) .. Ganske enkelt

Vi er alle sammen søskende, og både min mor og papfar - far og papmor bliver omtalt som vores forældre

Et eksempel kunne være min papfars status opdatering, da han (og Emil) havde fødselsdag "Har haft en dejlig fødselsdag. Selvfølgelig fejrede vi også Emil. Vi var alle sammen samlet. Olderen, alle vores unger og alle vores banditbørnebørn. Tak for hilsnerne."

Vi er ikke dine og mine - Vi er VORES, alle sammen - Og gud hvor føler vi os heldige at have 4 forældre 

Det var lige sådan et indlæg jeg ville skrive Hele min familie er et virvar af mennesker på kryd og tværs af hinanden. Og som barn er det guld værd at vide at man er velkommen af alle - ligemeget om de er på talefod eller ej!!

Som mor ville det nok gøre lidt ondt i hjertet, men det ville ikke være noget der skal skabe en debat. Ordet vores er jo bare et ord der viser at de hører til hos far og er velkommen i det liv han lever.

Marge skriver:

Sådan en udtalelse er vel positiv? Jeg går ud fra det må betyde at hun også føler sig knyttet til børnene.. Og børn kan vel aldrig få for meget kærlighed og opmærksomhed. De ved jo godt de altid kun vil have EN mor og EN far..

enig

Hun er vel stedmor/ papmor til de unger - så hvorfor ikke se det som en god ting, at hun også ser dem som hendes unger?

Det er jo skønt og dejligt med sådan en opdatering

Jeanne skriver:

Det var lige sådan et indlæg jeg ville skrive Hele min familie er et virvar af mennesker på kryd og tværs af hinanden. Og som barn er det guld værd at vide at man er velkommen af alle - ligemeget om de er på talefod eller ej!!

Som mor ville det nok gøre lidt ondt i hjertet, men det ville ikke være noget der skal skabe en debat. Ordet vores er jo bare et ord der viser at de hører til hos far og er velkommen i det liv han lever.

Lige præcis - Mine forældre(altså mor og far) har i en længere årrække slet ikke været på talefod, men de har accepteret hinanden liv - Og nu idag, hvor vi alle er voksne, der kan de sagtens være i stue sammen og grine og pjatte.
Min mor og papmor går super godt i spænd, og det samme gør min far og papfar - det er skønt

lotchen skriver:

Hvis ikke den nye kæreste også har børn og de derfor holder weekend sammen allesammen, så er det vel egentlig mest korrekt at skrive enten mine børn eller bare børnene/ungerne.

Men altså, jeg ville nok ikke gøre det store ud af det - hvis ikke Jens selv lægger den store betydning i det, så ville jeg heller ikke.

Jeg er enig der, ville måske ikke gøre det største ud af det, men ja ville nok også foretrække ungerne/børnene eller min børn/unger, ville nok ikke skrive vores, og tror nemt det kan støde nogen, specielt nære personer til børnenes rigtige mor

link tak gad jeg godt se...

Jeg ville nok være glad på mit barns vejne og møgked af det på mine vejne.. det er MIT barn.. men det forudsættede at jeg kunne lide hende, ellers kunne han da lige vove på at skrive vores..  

Men det bliver jo ikke aktuel for mig, da Nikitas far ikke ser hende, men jeg håber da at en kommende mand i mit liv, vil kalde sig for far til hende eller pappa eller noget ligende, så hun føler sig som hans barn, ellers ville jeg blive ked af det..

LOL det er sku enormt dobbeltmoralsk, men det er svært når det er ens barn det handler om, altid meget nemmere at være politisk korrekt når det er andre det handler om.. 

Altså jeg kalder altså også allesammen for mine og vores unger. Jeg tager dem under en stor pærevælling. Jeg kan mærke at det er svært når jeg fx. skal ringe til kommunen og de så spørger om jeg er forælder - det kan jeg ikke få mig selv til at sige ja til, men jeg ringer gladeligt op og siger at "jeg har en dreng" - og det har jeg jo.... Jeg har da også oprettet indlæg hvor jeg har skrevet at "vi har en dreng" - jeg kunne aldrig finde på at skrive søn, men de er jo mine drenge - på godt og ondt.

Og Kenneth siger også "mine forældre" - og det er altså mig.... (det er lidt hyggeligt..)

Men men men - hvis Per og jeg en dag går fra hinanden, så er der nok ikke en anden der skal gøre krav på mine børn - men jeg har jo også tænkt mig at fortsætte med at være mor for mine biologiske børn - i modsætning til visse andre....