Første gang havde jeg testet flere gange hjemme, da mens udeblev og jeg havde de vildeste smerter i underlivet.
Lægen testede mig, lave GU, tjekkede alt, men fandt intet. Han tænkte underlivsbetændelse... Så sendte han mig hjem igen og bad mig komme ugen efter hvis jeg stadig havde smerter.
Da jeg kom ugen efter skulle jeg have taget blodprøver pga af mit levertal, og jeg snakker med sygeplejersken. Hende og lægen vil teste mig igen, (dog var de lidt tvivlende, da jeg havde testet dagen før og den var negativ) og sygeplejersken foreslår at vi tester først, for skulle den vise positiv, så skulle jeg have taget blodprøver i den forbindelse.
Hun kommer ind med g-testen og siger henkastet, at den jo ikke kan være mere positiv...
Jeg sidder bare og er skuffet, indtil det går op for mig, hvad hun siger. Jeg er så ca 6 uger henne
Jeg kommer hjem og manden sidder ved computeren, og han spørger hvordan det gik. Jeg svarer, jeg skal afsted til læge igen i næste uge, og han bliver meget forskrækket og tror jeg er alvorligt syg, med alt mit renden til læge.
Jeg siger stille og dumt smilende: jeg skal have svar på mine blodprøver og have lavet vandrejournal fordi jeg er gravid
Så fløj han op af stolen, tårer i øjnene og spurgte mig tusind gange, er det virkelig rigtigt.
Anden og tredje gang "brokkede" han lidt over at de var der i første forsøg, for det var der jo ingen udfordring i