Hvordan fortalte I jeres mand han skulle være far? :D

her var nr. 2 gang ikke så sjov som nr. et men nr. et gang var det han fødselsdag og jeg var pludseligt kommet i tanke om dagen før at jegvist var gået over tid så jeg stod op en morgen og tog en test, som viste posetiv. så gik jeg ind til kenneth og sagde til ham (han lå i sengen) at jeg var gravid så sagde han er du sikker på den viste rigtigt? *G*

Jamen altså havde taget en test, fordi jeg var gået over tid var jeg helt sikker på. Kan ikke huske det. Første gang jeg tog en test viste den negativ, så vi ventede en uge mere og tog en mere. Men den viste MEGET MEGET MEGET svagt, så vi var ikke sikre på om den var rigtig positiv. Så købte vi en digital test som enten viser gravid eller ikke gravid. Tog den da vi kom hjem fra apoteket, og jeg ville ikke kigge på den da jeg var SÅ nervøs for at den var negativ igen... Vi sad i sofaen et par minutter og kiggede tv og så lige pludselig tog kæresten testen i hånden og kiggede, og sagde: Skat se.!!! Og den var MEGET positiv, så vi var bare totalt lalleglade resten af dagen, han kyssede og krammede mig også og jeg kunne slet ikke fatte at jeg skulle til at være mor igen og han var OVERlykkelig fordi det er første gang han skal være far.

Knus Sussie 26+4

Vi var kørt i A-Z efter en test - da jeg ikke havde haft mens i en uge. Da vi kom hjem gik jeg på badeværelset. 

Gik ind til ham og ventede på at den skulle blive klar - han gik og snakkede i telefon. Da jeg så gik ud og så at den var positiv, skreg jeg alt hvad jeg overhovedet kunne "skaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaaat!!!!" og han kom lige så stille listende ud på badeværelset "jaaaaaaaaaaaaaah?" og så viste jeg ham den

Han blev rigtig glad og jeg fik knus og kram i store mængder

Jeg købte en body hvor der stod "I love dad".. Han troede det var en ekstra fødselsdags gave og blev helt paf! Lidt efter fik han tårer i øjene af glæde! Fantastisk reaktion!

Jeg skrev et brev til ham fra baby inde i maven

Hej far

Du kender mig ikke endnu, da jeg bare er en lille reje inde i mors mave........osv

Han blev super glad og måske lidt bange bag facaden

jeg havde gået med morgenkvalme i en uge og ringed til lægen da jeg troed jeg var syg, fik en tid med det samme, og han tog med der op. hvor lægen først mærked på min mave og sådan noget, og så spurgte han hvornår jeg sidst havde haft mens og det var enlig ved at være noget siden. så skulle give urin prøve. og den var positiv. vi blev enige med det samme om at det skulle vi beholde. det var bestemt ikke planlagt men idag elsker vi hende mere end noget andet og er glade for vi beholdte det.

han havde gået og joket med det i noget tid faktis min kæreste om jeg sikkert var gravid.

Vi var i gang med at renovere vores nye "gamle" hus, og det ville tage et pænt stykke tid, så derfor beskyttede vi os, når vi en sjælden gang havde fysisk oveskud til sex, da vi gerne lige ville have huset helt tip top! Da vi endelig flyttede ind i huset stoppede vi med at beskytte os, og vi havde nok regnet med at der ville gå nogle måneder inden der ville ske noget. Men jeg gik over tid allerede ved først kommende mens - og jeg kunne næsten fornemme at der var noget i gære.... Havde fået vildt ømme bryster og havde bare den der fornemmelse

Tog testen, da jeg var 3-4 dage over tid (min kæreste havde ikke lige tjek på det), og det var klart positiv. Da min kæreste kom hjem fra arbejde og vi sad og spiste aftensmad, spurgte min kæreste, og der var sket noget spændende. Jeg svarede så: Tja, jeg tror sgu jeg er gravid!!!!

Han blev vildt overrasket (hvilket jeg også stadig var), men selvfølgelig også glad. Det er egentligt fantastisk, at man efter 15 års brug af p-piller bliver gravid efter 4 måneder, hvor man i de første 3 havde brugt anden form for beskyttelse. Er super glad for, at vi faktisk ikke havde sagt til hinanden: Nu prøver vi sgu at blive gravid. For så var der sikkert gået psyke i det, og så var det sikkert ikke sket så hurtigt!!

Så nu venter vi fores første "ups'er" midt i december Hvis vi skulle have planlagt det bare en lille smule, så ville vi nok have prøvet at undgå denen måned - men sådan skulle det ikke være

Her var det meget uromantisk - han spurgte over msn "Er du gravid" og fik så et mindre chok, da jeg svarede "Ja"

K.h. Linda

Kæresten skulle ud og lege med sine flyvere, og vidste jeg ville panikke ham hvis jeg sagde jeg ville teste samme dag fordi den var udblevet i 5 dage. Så tog testen selv. Positiv, snakkede med et par veninder om det, og så begyndte jeg at panikke istedet. Det var gået ALT for hurtigt, vi havde kun prøvet i 3 måneder, og ikke regnet med den ville være der så hurtig.

Men han kom hjem, glad over at have leget på skrænt med flyveren og gutterne, og jeg gemte mig bag klædeskabsdøren og lagde tøj på plads...  Fik HELE historien om hvor fantastisk en dag han havde haft, og alt det der. Så da han spurgte til min dag blev jeg helt stille, gik ud på badeværelset hvor jeg havde gemt testen og kom ind og sagde at han vidst arbejdede lidt for hurtigt, eller også så samarbejdede vi bare UTROLIG godt. Han kiggede på den... "er den nu 100% sikker??" jeg svare: "naaa, nok 99%" hvortil han siger okai, så skal vi lige have lægen til at tjekke for en sikkerhedsskyld... 2 sek senere kommer næste kommentar: "jeg havde nu håbet vi kunne starte med en hundehvalp!!!!" jeg siger ingenting. Og 5 min. senere: "altså 99% er jo ret så meget sikkert, og jeg har jo elitesvømmere, og jægersoldater.....!!!!!"

Og nu går han hele tiden og ligger hovedet til maven, og glæder sig helt vildt til lillepigen kommer ud