Maja84 skriver:
hehe kan lige præcis følge dig i det ang kæresten, man vil gerne være ne god kæreste og alligevel kan man blive så sur
har ikke selv haft meget overskud, og blev sgu gal den anden dag da jeg opdagede han stod og varmede rundstykker til aftensmad, for da jeg spurgte hvor mange der var tilbage, vidste han det ikke, der var så 2 jeg kunne spise til morgen, men blev alligevel skide sur, da jeg tænkte, at det bare er det eneste jeg kan klare at spise, og han ahvde oceaner af andre muligheder, og så skulle han absolut spise "MINE" rundstykker (ja pludselig er der ejerfornemmelse over noget af maden)
skumlede dog for mig selv, og glad for nu jeg ikke blev gal på ham, for det gik jo alligevel, men alligevel, tænkte jeg at han da for hulen bare kunne sætte sig lidt i mit sted, men er jo også svært, og han skal jo også være der, og må jo heller ik være nemt med en sur og pludselig krævende kæreste 
Sådan en kæreste er jeg også blevet!! 
I starten var sunlollys vidundermidlet, og han skulle næmest tigge og be for at tage en... Så kunne jeg ikke så godt have dem længere, og sagde "bare spis løs, så vi får dem brugt" - nu skal han helst holde sig fra dem, for lugten af dem kan jeg ikke rigtig tåle...
Damn altså, stakkels mænd!
Anmeld