Hvordan får jeg mit barn til at sidde pænt (spisetid)

lotchen aka Charlotte skriver:

Nu har jeg lige kigget dit fotoalbum igennem og kan se det er en møglækker pige du har, men også at I har været igennem en tid, der må have været hård. Jeg kan SLET ikke få ind i mit hoved, at folk kan få dem selv til at være sådan overfor jer, de må da kunne forstå, at man ikke kan sammenligne Daniella med andre børn. Ved godt, at det sikkert er i den bedste mening og fordi de vil det bedste for jer... Men du skriver, at du ikke vil såre nogen, men at de ender med at såre dig. Det er altså ikke i orden, så må du stille og roligt forklare dem, hvordan du har det. Fortæl dem det på samme måde, som du fortæller det til os - at hun er en speciel pige med specielle behov og at I har valgt at leve efter det. Ikke komme med små hentydninger, bare ud med sproget og sig klart og tydeligt, hvordan det er. Så kan det godt være, der kommer lidt dårlig stemning i starten, men det går nok over igen

Mange tak for dit svar og mnage tak for din dejlig kommentar om min dejlige lille pige det varmer mit hjerte og kan jo bestemt ikke være uenig med dig hehe...

Jeg har også prøvet før i tiden f.eks ved at sige at Daniella har svært ved sanse indtryk og berøringer og at det er bedst at hun kommer til dem men uanset hvor mange gange det er sagt så suser de hen og rør og prøver at holde som det første inden vi næsten er steget ud af bilen (bare et eksempel-men også noget der sker i virkeligheden) så derfor tror jeg inderligt ikke på at det vil hjælpe!

Thalia skriver:

Nu har jeg ikke lige læst hele tråden, så det er muligt at nogen allerede har sagt det her, men...

Jeg mener ikke at børn på den alder overhovedet skal læres at sidde pænt og spise pænt osv. Det skal alt sammen nok komme helt af sig selv i takt med at de bliver ældre og i stadigt større grad efterligner den måde folk omkring dem opfører sig under et måltid. Fx lærer børn utroligt meget af spisesituationer i dagpleje, vuggestue og børnehave, hvor de kan observere hvordan jævnaldrende børn spiser.

For mig at se er det meget vigtigere at spisesituationen er en tryg og rar stund, både i institutionen og hjemme i familien, hvor børnene fåpr fred og ro til at udforske og undersøge maden. At spise handler jo om meget mere end at blive mæt når man er den alder, det handler om at smage på ting, mærkekonsistensen af maden, og undersøge det med både fingre og mund og alt muligt andet.

Herhjemme kan begge ungerne (3 år og 1½ år) sagtens spise med ske og gaffel og sidde pænt ved borde og alt det der, men derfor er der altså stadig tidspunkter hvor maden skal undersøges nærmere. Ældsten var fx meget optaget af selv at fylde pitabrød i går, og det betød at alt - også dressing - blev puttet i med fingrene. På samme måde har yngsten de seneste måneder insisteret på at havregrød af en eller anden grund bare helst skal spises med fingrene, og gerne tørres ud i både hår og dug og alt muligt andet. - Og det er ok, for det er sådan han oplever verden.

 - Og selvom spisningen derhjemme kan være noget gris for tiden, så kan vi altså alligevel uden problemer have ungerne med på restaurant fx. Så bestiller vi bare ting dert sviner lidt mindre

Jeg tænker lidt at det vigtigste er at børnene bliver glade og trygge ved at smage forskellige ting, og glade for at spise generelt, og så kommer manererne lige så stille på banen sidenhen

Mange tak for dit dejlige svar...

Det er præcis sådan jeg selv har det men du beskriver det bare så meget beder hehe...

Har også tænkt at det er for tidligt at "opdrage" under måltidet men føler mig nogen gange dybt i tvivl når der kommer sådan nogen kommentar og når andres børn sidder så meget pæner end Daniella (eller hvad vi nu skal sige) men for mig har det bare været vigtigt at hun har fået lov at gøre det på hendes måde i hendes tempo også skulle det med at sidde pænt og blive siddende ved bordet nok komme lige så stille med tiden...

Jeg har ikke læst hele tråden, men jeg vil sige pyt med at side ordenligt! De har for meget krudt til det! Especielt om aftenen! Nogle gange forventer vi for meget af de små!

Cris (med en dreng i huset på næsten to og halv år som ikke kan sidde længere en 10min og så er der rod og han skal løbe rundt og lege politibil og helst uden underbukser på!)