Hvordan får jeg mit barn til at sidde pænt (spisetid)

WiitrioeN skriver:

altså Daniella er glad for mad men kun når det forgår på hendes måde, går vi ind og blander os alt for meget så bliver hun ked af det eller gider ikke at have mad, self. forstår hun at talerken skal stå hvor vi sætter den eller at glasset skal stå pænt og at hun f.eks skal sidde ned for at få noget at drikke når hun f.eks leger osv. men hun sidder altså og gratter med maden, hun bruger fingerne men syntes ellers at hun sidder super pænt, og hun er så utrolig dygtig og lydig og kommer selv og beder om at få tørret finger selvom hun smækker dem ned i maden igen 2 sek. efter...

er personligt meget stolt af hende og jeg har bestemt ikke noget problem med den måde hun sidder på for som mange andre skriver så er det noget jeg regner med kommer med tiden, men det lader bare til andre ikke kan forstå det!

Altså jeg må sige, at hvis hun sidder som du her beskriver det, så kan jeg da ikke forstå at folk kommenterer på det. Kunne måske forstå det, hvis der var mad OVER ALT i en radius af 200 meter fra hende

Når folk kommenterer på det, så synes jeg egentlig du bare skal sige det som det er; at hun er ikke helt som andre mht. spisning. For synes måske det er lidt synd for hende at de begynder at opdrage på hende, når I nu ikke gør noget stort nummer ud af det. Du kan jo spørge, om de virkelig har så stort et problem med at lille barn er lidt lang tid om at lære at spise med kniv og gaffel?? Det er nogle gange, at hvis man virkelig beder folk om at argumentere for deres holdning, så klapper de i

Kan ikke hjælpe for hvis jeg skal være ærlig, så tager jeg/vi ikke det med spisningen så højtidligt. Jeg tror alle forældre har deres kæpheste. Vores er, at jeg meget gerne vil have hende til at være høflig (er 2 år og 3 måneder) hun skal sige, tak og ja tak og nej tak  osv. Tænker at hvis hun får det ind med modersmælken hængder det på. Og sige Be om hvis hun vil have noget og ikke bare: MERE mælk osv. men tilgengæld så går jeg ikke så meget op i det med at spise "rigtig" pt. Hun får lov at spise lidt, Så gå ned og lege og komme tilbage og spise. Det er lidt et kompromi, manden er ikke helt vild med det, men vi har fundet en god løsning. Når jeg er alene, kan jeg godt lide at spise foran tvét osv. Så tænker, at det måske er lidt dobbelt moralsk hvis jeg ville prædke alt for meget for hende. Så her er vores spisestund afslappet. Vi spiser sammen. Er en færdig først siger man tak for mad og går ud med tallerkenen (også Tina) og om hun løber lidt rundt eller ej, det genere mig ikke. Måske det bliver anderledes senere, men lige nu er det bare sådan. Hun går ikke rundt med maden (med mindre det er f.eks en æble eller lign) men som du kan høre, så går vi ikke så højt op i det her hjemme.

WiitrioeN skriver:

 

Det må jeg indrømme det vil jeg ALDRIG kunne... jeg kan ikke sige til mit barn at det er enten det ene eller ingen ting det vil jeg bare ikke kunne... ikke når hun ikke spiser særlig meget i forvejen, og ja hun rander rundt når hun spiser men mon ikke det kommer en dag at hun sidder pænt, syntes ihvertfald det er lige lovelig tidligt at begynde at fjerne maden fordi de ikke høre efter - også kan man jo så sige at så kommer balladen bare sener - når hun så er på vej i seng eller kommet i seng så er hun sulten og det er efter min mening heller ikke godt... mad skal være et hyggeligt smaværd og ikke regl på regl på regl - og især når man har et barn der har svært ved mad!

Men amnge tak for dit indlæg og dit bud på hvad vi kunne gøre - sætter self. prispå det...

Jo men du spurgte jo selv hvad du kunne gøre i stedet for at lade hende løbe rundt med det

Det er sådan vi gør på mit job - en vuggestue... Og det er også det eneste der virker her hjemme. Jeg har såmænd selv jævnligt slås kampen med min den store. At han ikke vil spise noget... Og sidder han og smider med gaflen og ter sig tosset, så fjerner jeg maden. Han får selvfølgelig en chance eller to, for at bevise han kan sidde pænt, men bliver han ved at te sig, så jow, så tager jeg maden...

Men det gør det altså også meget lettere kun at øse en latterligt lille portion op, så de bedre kan overskue at få tømt tallerkenen....

lotchen aka Charlotte skriver:

Altså jeg må sige, at hvis hun sidder som du her beskriver det, så kan jeg da ikke forstå at folk kommenterer på det. Kunne måske forstå det, hvis der var mad OVER ALT i en radius af 200 meter fra hende

Når folk kommenterer på det, så synes jeg egentlig du bare skal sige det som det er; at hun er ikke helt som andre mht. spisning. For synes måske det er lidt synd for hende at de begynder at opdrage på hende, når I nu ikke gør noget stort nummer ud af det. Du kan jo spørge, om de virkelig har så stort et problem med at lille barn er lidt lang tid om at lære at spise med kniv og gaffel?? Det er nogle gange, at hvis man virkelig beder folk om at argumentere for deres holdning, så klapper de i

Jamen jeg syntes Daniella sidder pænt og der er ikke mad over dte hele, men self. kommer hun tager et styk pølse også prpper hun det i munden og løber, og nogen gange så skal hun op på egen stol, op til mor eller far men hun er ikke god til det der med at holde fokus på maden for så bliver hun ked af det og vil ikke spise...

Men det er ikke noget med mad osv. over det hele, og det er vi self. striskse med...

Og det kunne være jeg skulle prøve det men en af de ting de sagde var " sådan sad Frank ihvertfald ikke da han var 2 år, han spise så pænt - slet ikke sådan der"

mariamiss6 skriver:

Jo men du spurgte jo selv hvad du kunne gøre i stedet for at lade hende løbe rundt med det

Det er sådan vi gør på mit job - en vuggestue... Og det er også det eneste der virker her hjemme. Jeg har såmænd selv jævnligt slås kampen med min den store. At han ikke vil spise noget... Og sidder han og smider med gaflen og ter sig tosset, så fjerner jeg maden. Han får selvfølgelig en chance eller to, for at bevise han kan sidde pænt, men bliver han ved at te sig, så jow, så tager jeg maden...

Men det gør det altså også meget lettere kun at øse en latterligt lille portion op, så de bedre kan overskue at få tømt tallerkenen....

altså vi laver også små potioner, men gerne lidt af hvert hvis vi får mere forskelligt, men må indrømme at sovs og kartoffler bliver blandet sammen men det spiser hun normalt rigtig godt af...

Må også indrømme at en af de ting der kan gøre spisetid letter er at der f.eks køre fjernsyn så hun igen kan fjerne fokus fra maden...

mariamiss6 skriver:

Jo men du spurgte jo selv hvad du kunne gøre i stedet for at lade hende løbe rundt med det

Det er sådan vi gør på mit job - en vuggestue... Og det er også det eneste der virker her hjemme. Jeg har såmænd selv jævnligt slås kampen med min den store. At han ikke vil spise noget... Og sidder han og smider med gaflen og ter sig tosset, så fjerner jeg maden. Han får selvfølgelig en chance eller to, for at bevise han kan sidde pænt, men bliver han ved at te sig, så jow, så tager jeg maden...

Men det gør det altså også meget lettere kun at øse en latterligt lille portion op, så de bedre kan overskue at få tømt tallerkenen....

Men Daniella sidder ikke som en tosset, hun kaster ikke med maden, hun smidder ikke med gaflen men hun kan finde på at skubbe talerken væk hvis hun ikke kan spise mere eller er tørstig elle hvis der f.eks ligger noget mad på hendes talerken hun ikke vil have så fjerne hun det pænt og ligger det ud på bordet - f.eks hvis jeg har hældt lidt kartofler op med sovs på og kød ved siden af og hun så ikke vil have køde så tager hun det og ligger det ud på bordet - det kan godt grisse lidt men det kan jeg virkelig ikke have noget imod for hun gør det pænt syntes jeg, hun leger ikke med det elelr sådan noget fjerne det bare fra sin talerken og ud på bordet

tinasmor skriver:

Kan ikke hjælpe for hvis jeg skal være ærlig, så tager jeg/vi ikke det med spisningen så højtidligt. Jeg tror alle forældre har deres kæpheste. Vores er, at jeg meget gerne vil have hende til at være høflig (er 2 år og 3 måneder) hun skal sige, tak og ja tak og nej tak  osv. Tænker at hvis hun får det ind med modersmælken hængder det på. Og sige Be om hvis hun vil have noget og ikke bare: MERE mælk osv. men tilgengæld så går jeg ikke så meget op i det med at spise "rigtig" pt. Hun får lov at spise lidt, Så gå ned og lege og komme tilbage og spise. Det er lidt et kompromi, manden er ikke helt vild med det, men vi har fundet en god løsning. Når jeg er alene, kan jeg godt lide at spise foran tvét osv. Så tænker, at det måske er lidt dobbelt moralsk hvis jeg ville prædke alt for meget for hende. Så her er vores spisestund afslappet. Vi spiser sammen. Er en færdig først siger man tak for mad og går ud med tallerkenen (også Tina) og om hun løber lidt rundt eller ej, det genere mig ikke. Måske det bliver anderledes senere, men lige nu er det bare sådan. Hun går ikke rundt med maden (med mindre det er f.eks en æble eller lign) men som du kan høre, så går vi ikke så højt op i det her hjemme.

Dejligt at høre... her hjemem går vi sku nok mest op i at hun trives, er glad osv. men her hjemme har vi også så mange andre ting at kæmpe med at vi virkelig vælger vores kampe... Men altså hun kan godt sige tak for mad osv. alt det andet er hun ved at lære hehe

WiitrioeN skriver:

 

altså vi laver også små potioner, men gerne lidt af hvert hvis vi får mere forskelligt, men må indrømme at sovs og kartoffler bliver blandet sammen men det spiser hun normalt rigtig godt af...

Må også indrømme at en af de ting der kan gøre spisetid letter er at der f.eks køre fjernsyn så hun igen kan fjerne fokus fra maden...

Jeg ved at forældre til børn med adhd/autisme bruger sådan nogle dimser børnene kan kigge på. Jeg har hørt flere snakke om, at så fungerer måltiderne bedre....

Måske var det noget? jeg mener det bare er nogle bestemte mønstre, på et stykke pap eller papir man så sætter foran dem og så kan de kigge på det....

Men det er vidst mere beregnet til dem der sidder uroligt, og ikke kan koncentrere sig...

 

Men Daniella sidder ikke som en tosset, hun kaster ikke med maden, hun smidder ikke med gaflen men hun kan finde på at skubbe talerken væk hvis hun ikke kan spise mere eller er tørstig elle hvis der f.eks ligger noget mad på hendes talerken hun ikke vil have så fjerne hun det pænt og ligger det ud på bordet - f.eks hvis jeg har hældt lidt kartofler op med sovs på og kød ved siden af og hun så ikke vil have køde så tager hun det og ligger det ud på bordet - det kan godt grisse lidt men det kan jeg virkelig ikke have noget imod for hun gør det pænt syntes jeg, hun leger ikke med det elelr sådan noget fjerne det bare fra sin talerken og ud på bordet

det er vel også fint nok så...

Men så prøv at nøjes med at give hende de der 5 bidder kartoffel, og en klat sovs/dyppelse ved siden af. og spørg hende om hun har lyst til kødet.....

Mange børn har jo ligeledes perioder hvor de kun gider spise kød, eller kun gider spise tilbehøret.

Hvis i får mange forskellige ting til jeres mad (altså ud over kød, kartoffel, dyppelse) så vis hende det, og spørg om hun vil have det, i stedet for bare at "fylde" hendes tallerken op med en masse forskelligt...

Det er slet ikke for at være efter dig. Men det er fakta at børn synes det er lettere jo simplere det er.
Du fortæller selv at hun let bliver frustreret og mister lysten til især at spise, hvis tingene ikke er som hun har lyst til.

Derfor siger jeg, at det garanteret bliver lettere, hvis du helt bogstaveligt talt nøjes med 5 kartofler, lidt sovs, og evt. et par bidder kød.
Men det er også godt at vise hende, at hun selv gerne må sige ja tak eller nej tak, indne du har bestemt at det altså skal lægges på hendes tallerken... Altså spørg hende om hun kunne tænke sig dit og dat, ud over de kartofler og sovs du allerede har øst op.
Hvis hun så siger ja tak, til for eksempel kød eller grønt, så giv hende kun de der 5 stykker.

Det virker jo fuldstændigt tåbeligt, kun at øse 5-10 stykker mad op og dele det op i afdelinger, men det kan altså sagtens gøre en forskel.
Hvis hun får det spist op, er det jo i sig selv en succesoplevelse, både for jer og for hende. Og hvis hun så beder om mere, så er det jo bare en endnu større succes.

Når du spørger hende om hun kunne tænke sig dit og dat til, så slipper du også for at folk kigger på jer, og kommenterer det, fordi der fra start af kun er det hun kunne tænke sig, på hendes tallerken.
og det kan også blive en succes, fordi du viser hende at det er okay hun selv bestemmer noget, og du bestemmer noget andet.

det lyder jo som om hun sidder ganske pænt, men jeg kan lidt godt forstå, hvis i er ude, at folk synes det er noget gris at lægge uønsket mad ud på bordet. Det ville min den store ikke få lov til, men jeg vil gerne hjælpe ham af med det, eller fortælle ham, at han gerne må lade det blive på tallerkenen, og så bare lade være med at spise det.

I øvrigt, det med at få sovsen hen over isn mad, det var min søn også fint tilfreds med, men så lige pludselig så måtte det ikke... Så hvorfor ikke prøve det af?

WiitrioeN skriver:

Jamen jeg syntes Daniella sidder pænt og der er ikke mad over dte hele, men self. kommer hun tager et styk pølse også prpper hun det i munden og løber, og nogen gange så skal hun op på egen stol, op til mor eller far men hun er ikke god til det der med at holde fokus på maden for så bliver hun ked af det og vil ikke spise...

Men det er ikke noget med mad osv. over det hele, og det er vi self. striskse med...

Og det kunne være jeg skulle prøve det men en af de ting de sagde var " sådan sad Frank ihvertfald ikke da han var 2 år, han spise så pænt - slet ikke sådan der"

Åh hvor må det være frustrerende at skulle 'forsvare' sit barn hele tiden, kan mærke jeg helt bliver irriteret på dine vegne!!

Du kan jo ikke bruge til noget, hvad Frank kunne, da han var 2! Var han måske født for tidligt og været det igennem som din datter har været (som jeg godt nok ikke lige helt ved hvad er, men bare for argumentets skyld)?? Når det er nogen tæt på jer, synes jeg godt du kan bede dem om at udvise lidt mere tålmodighed.