Hvordan får jeg mit barn til at sidde pænt (spisetid)

mariamiss6 skriver:

Jeg ved at forældre til børn med adhd/autisme bruger sådan nogle dimser børnene kan kigge på. Jeg har hørt flere snakke om, at så fungerer måltiderne bedre....

Måske var det noget? jeg mener det bare er nogle bestemte mønstre, på et stykke pap eller papir man så sætter foran dem og så kan de kigge på det....

Men det er vidst mere beregnet til dem der sidder uroligt, og ikke kan koncentrere sig...

altså De har været inde og snakke om om Daniella havde ADHD eller autisme men de mener at alle de teng som hun bære nemt kan pege i den retning og også kan ligger deropad men at det er helt alm. teng for et præmature barn som er så meget præmature og som har det så svært som Daniella...

Vi bruger så film og det beroliger hende og fjerne hendes fokus...

Og føler skam ikke at du er efter mig - tager da helt sikkert de ting du siger til mig og vil da også prøve nogen af dem af...

Vi har prøvet at sige til hende at hun bare kan lade det ligge eller bede om at få det fjerne men så bliver hun bare dybt ulykkelig også er måltiden ødelagt og det blev en negativ oplevelse...

Daniella er bestemt heller ikke barn der har let ved at sidde stile men hun har let ved at fordybe sig i ting men mad har bare været alt for træls for hende gennem tiden og der er for mange der har ændret på hendes madvaner , hvornår hun skulle spise, hvor meget hun skulle, spise, hvad hun skulle spise osv. og nu er hun bare rigtig ked af mad... saå nu prøver vi bare og få en masse positive oplevelser ud af det

lotchen aka Charlotte skriver:

Åh hvor må det være frustrerende at skulle 'forsvare' sit barn hele tiden, kan mærke jeg helt bliver irriteret på dine vegne!!

Du kan jo ikke bruge til noget, hvad Frank kunne, da han var 2! Var han måske født for tidligt og været det igennem som din datter har været (som jeg godt nok ikke lige helt ved hvad er, men bare for argumentets skyld)?? Når det er nogen tæt på jer, synes jeg godt du kan bede dem om at udvise lidt mere tålmodighed.

det er meget frustrende og meget hårdt, men det væreste er at det ikke er det eneset vi skal forsvare hele tiden vi skal også forsvar den måde hun reger på, den måde hun er på, den måde vi lever på osv. for vi må jo leve efter Daniella´s behov...

tak for din forståelse - men syntes bare det er hårdt for ved snart ikke havd jeg skal gøre, vil jo ikke såre nogen men føler bare de ender med at såre mig hele tiden pga. den måde de snakker, ser eller handler omkring Daniella osv.

Jeg vil også bare sige, at jeg slet ikke kan forstå at folk har så travlt. Hun er lidt lidt over 2 år, man kan da ikke forvente at en på ldit over to år sidder og spiser helt perfekt. Jov, nogle gør det måske. Nogle af krudt i r.. og andre spiser som en fugl og vil ikke have mere efter et par bidder. Alle er da forskellige og jeg kunne personlig da aldrig finde på at kommentere eller tænke noget om et barn på 2-3 år.

Glæd dig over at jeres dejlige pige er begyndt at spise lidt mere (hvis jeg har forstået det rigtigt) vores pige spiser en masse, og det har vi været lidt bekymret overfor. En der havde forstand på kost, sagde, at vi skulle lade være med at sætte så meget fokus på hende ved spisetid. Det var også rigtig, vi sad hele tiden og "rettede", kommenterede til hende. Vi prøver virkelig nu, at sætte tingene op på talerkenen og så snakke sammen som vi gjorde før vi fik hende. Altså det jeg mener er, at vi prøver slet ikke at give maden fokus. Det er svært, men håber vi bliver bedre til det.

WiitrioeN skriver:

Det lyder ret så meget som her hjemme... Kan så udemærket nikke genkende til alt du fortæller...

Vi har også fået at vide at Daniella er beder end bare godt med hun er foran på nogen punkter, men hun halter utrolig meget psykisk også er hun tynd men som du skriver hun trives på sin helt egen måde og hun er glad og livelig og hun er vores!

Havde lige bedsteforældre på besøg - farmor og farfar her til aftensmad.

Frederic fik ros for hvor pænt han spiste- med fingerne og uden at spilde.

Menu var ovn kylling - kartofler - salat - sovs og grønsager.

Frederic fik i hans 4-rums tallerken; ½ kartofel delt i 6 stykker - sovs - kylling kød og grønsager. Han tog 1/6  kartofel - lidt kylling og nogle ærter.

Han havde så luret at der var en skål med reved gulerødder og en te ske i, dem bad han om og han læssed selv op på sin tallerken og talte hver skefuld. Ved 4 stopped han - lagde te ske tilbage og skubbed skål væk. Han spiste faktisk 8 te ske fulde gulerødder, men intet andet. Bag efter sagde han tak for mad og bar sin tallerken ud i køkkenet.

Han sidder jo pænt og sviner slet ikke med maden. Vi tror helt klart at han nok skal tage mere på og blive større når i flytter ud i hus.

Mor til Frederic skriver:

Havde lige bedsteforældre på besøg - farmor og farfar her til aftensmad.

Frederic fik ros for hvor pænt han spiste- med fingerne og uden at spilde.

Menu var ovn kylling - kartofler - salat - sovs og grønsager.

Frederic fik i hans 4-rums tallerken; ½ kartofel delt i 6 stykker - sovs - kylling kød og grønsager. Han tog 1/6  kartofel - lidt kylling og nogle ærter.

Han havde så luret at der var en skål med reved gulerødder og en te ske i, dem bad han om og han læssed selv op på sin tallerken og talte hver skefuld. Ved 4 stopped han - lagde te ske tilbage og skubbed skål væk. Han spiste faktisk 8 te ske fulde gulerødder, men intet andet. Bag efter sagde han tak for mad og bar sin tallerken ud i køkkenet.

Han sidder jo pænt og sviner slet ikke med maden. Vi tror helt klart at han nok skal tage mere på og blive større når i flytter ud i hus.

ej hvor dejligt at høre... hvor har i fået sådan en 6 rums talerken?

tinasmor skriver:

Jeg vil også bare sige, at jeg slet ikke kan forstå at folk har så travlt. Hun er lidt lidt over 2 år, man kan da ikke forvente at en på ldit over to år sidder og spiser helt perfekt. Jov, nogle gør det måske. Nogle af krudt i r.. og andre spiser som en fugl og vil ikke have mere efter et par bidder. Alle er da forskellige og jeg kunne personlig da aldrig finde på at kommentere eller tænke noget om et barn på 2-3 år.

Glæd dig over at jeres dejlige pige er begyndt at spise lidt mere (hvis jeg har forstået det rigtigt) vores pige spiser en masse, og det har vi været lidt bekymret overfor. En der havde forstand på kost, sagde, at vi skulle lade være med at sætte så meget fokus på hende ved spisetid. Det var også rigtig, vi sad hele tiden og "rettede", kommenterede til hende. Vi prøver virkelig nu, at sætte tingene op på talerkenen og så snakke sammen som vi gjorde før vi fik hende. Altså det jeg mener er, at vi prøver slet ikke at give maden fokus. Det er svært, men håber vi bliver bedre til det.

hehe i er i den modsatte grøft end os måske vi kunne lære lidt af hinanden men rart at høre det du havde ta fortælle må indrømme at det varmet og ja hun er begyndt at spise lidt mere og vise større glæde for maden men kun så længe det forgår på hendes måde...

Også et stort held og lykke til jer mere jeres projekt

WiitrioeN skriver:

ej hvor dejligt at høre... hvor har i fået sådan en 6 rums talerken?

Ja. Lidt noget andet at have dem på 'egen' hånd - så skal de ikke kommentere og sammenligne med de andre fætre og sådan. For de kan jo selv se, at han ikke spiser særlig meget, så når han har udset én bestemt ting - får han lov at spise af det.

Vi har tallerkner med 1 - 2 - 3 og 4 rum. For at se om enkel opdelt mad bedre virked - overskueligt og sådan. Prøver også kun at give ham 1/4 brød af gangen.

WiitrioeN skriver:

det er meget frustrende og meget hårdt, men det væreste er at det ikke er det eneset vi skal forsvare hele tiden vi skal også forsvar den måde hun reger på, den måde hun er på, den måde vi lever på osv. for vi må jo leve efter Daniella´s behov...

tak for din forståelse - men syntes bare det er hårdt for ved snart ikke havd jeg skal gøre, vil jo ikke såre nogen men føler bare de ender med at såre mig hele tiden pga. den måde de snakker, ser eller handler omkring Daniella osv.

Nu har jeg lige kigget dit fotoalbum igennem og kan se det er en møglækker pige du har, men også at I har været igennem en tid, der må have været hård. Jeg kan SLET ikke få ind i mit hoved, at folk kan få dem selv til at være sådan overfor jer, de må da kunne forstå, at man ikke kan sammenligne Daniella med andre børn. Ved godt, at det sikkert er i den bedste mening og fordi de vil det bedste for jer... Men du skriver, at du ikke vil såre nogen, men at de ender med at såre dig. Det er altså ikke i orden, så må du stille og roligt forklare dem, hvordan du har det. Fortæl dem det på samme måde, som du fortæller det til os - at hun er en speciel pige med specielle behov og at I har valgt at leve efter det. Ikke komme med små hentydninger, bare ud med sproget og sig klart og tydeligt, hvordan det er. Så kan det godt være, der kommer lidt dårlig stemning i starten, men det går nok over igen

Nu har jeg ikke lige læst hele tråden, så det er muligt at nogen allerede har sagt det her, men...

Jeg mener ikke at børn på den alder overhovedet skal læres at sidde pænt og spise pænt osv. Det skal alt sammen nok komme helt af sig selv i takt med at de bliver ældre og i stadigt større grad efterligner den måde folk omkring dem opfører sig under et måltid. Fx lærer børn utroligt meget af spisesituationer i dagpleje, vuggestue og børnehave, hvor de kan observere hvordan jævnaldrende børn spiser.

For mig at se er det meget vigtigere at spisesituationen er en tryg og rar stund, både i institutionen og hjemme i familien, hvor børnene fåpr fred og ro til at udforske og undersøge maden. At spise handler jo om meget mere end at blive mæt når man er den alder, det handler om at smage på ting, mærkekonsistensen af maden, og undersøge det med både fingre og mund og alt muligt andet.

Herhjemme kan begge ungerne (3 år og 1½ år) sagtens spise med ske og gaffel og sidde pænt ved borde og alt det der, men derfor er der altså stadig tidspunkter hvor maden skal undersøges nærmere. Ældsten var fx meget optaget af selv at fylde pitabrød i går, og det betød at alt - også dressing - blev puttet i med fingrene. På samme måde har yngsten de seneste måneder insisteret på at havregrød af en eller anden grund bare helst skal spises med fingrene, og gerne tørres ud i både hår og dug og alt muligt andet. - Og det er ok, for det er sådan han oplever verden.

 - Og selvom spisningen derhjemme kan være noget gris for tiden, så kan vi altså alligevel uden problemer have ungerne med på restaurant fx. Så bestiller vi bare ting dert sviner lidt mindre

Jeg tænker lidt at det vigtigste er at børnene bliver glade og trygge ved at smage forskellige ting, og glade for at spise generelt, og så kommer manererne lige så stille på banen sidenhen

Valle81 skriver:

 

Hejsa:0)

Op i RØVEN med hvad andre siger og tænker - Jeres lille skønne pige har måske et lidt anderledes behov pga hendes historie  - og hvis det behov er at gratte lidt - så fred være med det:0) 

Og vil lige sige at jeg har en stor pige på 6 1/2 år og en skøn bonus søn på 4 1/2 og at sidde pænt ved bordet - det er sku en by i Rusland for dem  - børn er ukoncentrede og måske trætte osv når man når til maden - og så er det sku svært at opføre sig som mor og far ønsker:0)

Vi har lidt "opgivet" kampen for at have god stemning ved bordet - og vælger at tro at de en dag nok helt af sig selv sidder pænt:0) Når vi er ude og spise eller på besøg kan de sagtens finde ud af det:0)

Haha, jeg bliver simpelthen nødt til at grine Valle.. det er nemlig den samme jeg tænker.. det kommer nok, helt af sig selv.. 

Nikita er lidt yngre end Daniella, men smider maden på gulvet når hun ikke vil have mere, pænt træls, men jeg har valgt at tage det hele lidt af gangen.. så lige nu øver vi at hun siger nej, og jeg når og fjerne den inden den ryger på gulvet, og det er faktisk ved at være længe siden sidst.. 

Prøv og del det lidt op, hvis I vil have hun skal spise pænt, så nøjes med at give hende 2 skefulde på tallerken af gangen.. og så to mere og så gør det i en uge eller to, og så øg potionerne efterhånden som hun gør det og så se om det ikke hjælper..