WiitrioeN skriver:
Daniella er en dejlig vidunderelig lille pige på 2 år og 2 måneder, hun er glad og livlig og ja alle tideres lille pige, men som mange af jer ved har hun haft en svær start på livet og den har desværre forfulgt hende så hun er blevet utrolig ramt psykisk (heldigvis ikke fysisk) hun er en spinkel men lang pige og hun har brug for en anden hverdag end andre børn (hvis i vil vide mere er i self. velkommen til at spøger) Daniella har altid haft svært ved mad og vi har efter hun er blevet lidt større set lidt let på hvordan hun sad bare hun fik noget at spise men daniella kan ikke finde ud af eller har lyst til at spise særlig meget mad ved bordet f.eks hvis vi forlanger hun skal sidde ved bordet spiser hun kun en halv pølse hvis hun får lov at rande rundt sammetid så spiser hun op mod to + det løse af div. tilbehør. hun føler staig på maden med fingerne og elsker at brige fingerne til at spise selv is spiser hun gerne med fingerne men dette giver en værre griserri og en masse folk kommenter det og det er jeg utrolig ked af for ønsker da at mit barn sidder pænt - så hvad kan jeg gøre (vi kan ikke skælde ud oav. for det kan Daniella ikke tåle)...
Håber nogen kan hjælpe for ønsker ikke folk ser ned på os eller Daniella fordi hun stadig gratter lidt med maden tros det at hun erved at være en stor pige...
Knus TrioeN
Vi står i lidt af det samme. Her sidder han ved bordet, men spiser næsten intet.
Frederic viser ikke sult og derved spiser han heller ikke ret meget. Og har taget 300 g. på, på 1 år. Han er 89 cm og 10- 10,2 kg. Vi vil hellere at han spiser 5 pasta skruer med fingerne, end 0-2 fordi vi tvinger ham til at bruge gaffel/ske.
Du er nødt til at lære hende hvad 'at side pænt' betyder...
Give hende de sten der tilsidst bliver til muren 'sidde pænt'. Når du siger; sid pænt - aner hun ikke hvad det ord betyder.
Herhjemme siger vi ikke; sid pænt / spis ordenligt. Men sætter hans tallerken retur ved hans plads med ord; jeg vil gerne at din tallerken skal stå her - jeg vil ikke have du skubber til glas'et - jeg vil ikke have du kaster med maden osv.
Når han så bliver lidt ældre ved han at det at sidde pænt er; ikke at kaste med maden - ikke skubbe til glas/ tallerken mm.
Familie og venner tror det er os forældre der har ødelagt ham. For i deres verden er det helt unormalt at han siger nej tak til kiks- slik - is - kager mm. Men mad siger ham vitterligt intet. For gerne at vide at han er sygeligt tynd, om det ikke er lidt pinligt at han kan hoppe i et par str 74'er shorts - eller bruge baggy bukser i 74 som knickers.
Anmeld