Jehova

Er der ikke en lov for det egentligt? Siger man at de ikke skal komme igen og at man ikke er interesseret, skal de acceptere det. Ellers er det chikane??

Æblekage skriver:

Jeg er godt og grundig træt af jehova, synes de har utrolig svært ved at acceptere at man ikke ønsker dem og ikke har interesse for deres religion. de har været her og banke på og idag, kommer de og smide deres "brev" i vores postkasse (de samme mennesker).

hvordan kan man få dem til at holde sig LANGT væk ?

Irriterende at folk ikke forstår når man siger "nej tak / ingen interesse "

Bare sig til dem at hvis de bliver ved med at komme rendene så melder du dem til striserne... Det sagde min mor, og de har ikke været der siden...

Loppe skriver:

Hov blev helt grebet af debatten, så jeg så slet ikke spørgsmålet, som jo har startet tråden.

Men hvordan man slipper af med dem, det ved jeg ikke. Men uanset hvad, så ville jeg nu snakke ordenligt til dem, og behandle dem med respekt, det fortjener alle mennesker.

Hvis man siger Nej tak eller ikke interesseret og det ikke er at vise respekt ved jeg ikke hvad det er , helt seriøst !!

Her har de kun været én gang, og min mand kom sgu til at tag imod deres lort, fordi der stod noget om at slippe af med en stresset hverdag. Jeg synes det er noget lort de står for, så jeg er ikke vilde med dem.

De der "giv blod" og "bliv donor" mærker er de ligeglade med. Men jeg synes da i slab tage stilling alligevel, hvis i ikke har gjort det.

Tror kun vi har haft besøg af dem en enkelt gang efter vi er flyttet ind i huset. Hvad der er blevet sagt aner jeg ikke - eller kan ikke huske det. Men det kan være de ved at vores genbo er jehova, og at han måske har styr på om vi er modtagelige for deres budskab eller ej.

Jeg må ærligt indrømme at jeg IKKE er tilhænger af deres metoder for at hverve nye medlemmer. med at stemme dørklokker og læse dødsannoncer.

Jeg arbejdede på et tidspunkt i en lille by, folk er jo altid nysgerrige og spørger ofte hvad jeg dog har gjort med mine hænder (jeg har psoriasis). En dag kommer en kunde (som så ofte før) ind til mig på arbejdet, køber en bilvask og vi står og small talker lidt... Så siger hun til mig, jeg har forresten sådan tænkt på dig og din sygdom (altså jeg føler mig ikke syg) og har fundet en artikel i et blad jeg lige vil dele med dig og hvad hiver hun op af tasken????? godt gættet: vagttårnet... Altså jeg var på arbejde og hun var der som kunde, jeg følte mig personligt angrebet og anede ikke hvad jeg skulle gøre, jeg kunne jo ikke give hende samme behandling som hjemme på mit eget matrikkelnummer, så jeg lyttede ( i hvad der føltes som evigheder) og ja jeg brændte bladet da hun var gået. Kors en træls situation at sætte mig i.

Knus fra NoName - der er bloddonor.

Hvis det kunne lade sig gøre, måtte I låne min farfar.

Han var professor i religion og teologi og hvis han kunne få lokket Jehovas Vidner indenfor, fik de ikke lov til at gå før de var tæsket igennem en laaang forelæsning om Bibelens ord. Han havde jo rigelig tid efter han var blevet pensioneret og min farmor var død.

En gang lykkedes det ham at have 3 vidner i fire fulde timer, så de bad selv om at få lov til at gå..

Æblekage skriver:

Hvis man siger Nej tak eller ikke interesseret og det ikke er at vise respekt ved jeg ikke hvad det er , helt seriøst !!

Rolig rolig, det var ikke noget personligt angreb...

Jeg læste hele debatten, og kunne se at der er flere der mener at det er okay at tale til dem lige som man har lyst til, altså at sige knapt så pæne ting.... Min holdning er stadig at uanset hvad, så tror jeg man kommer længst med venlighed.

IAH skriver:

Hvis det kunne lade sig gøre, måtte I låne min farfar.

Han var professor i religion og teologi og hvis han kunne få lokket Jehovas Vidner indenfor, fik de ikke lov til at gå før de var tæsket igennem en laaang forelæsning om Bibelens ord. Han havde jo rigelig tid efter han var blevet pensioneret og min farmor var død.

En gang lykkedes det ham at have 3 vidner i fire fulde timer, så de bad selv om at få lov til at gå..

hahahahahha, jeg kan se det for mig...

De kom nok ikke igen...

Jeg har som sådan ikke haft noget imod Jehovas vidner, indtil for omkring 6 år siden hvor min søster kom hjem og sagde at hun var blevet forelsket i en JV'er, og at hun nu havde tænkt sig at gå hans vej for kærlighedens skyld. Dengang vidste vi som familie ikke så meget om det, og tog det ikke så tungt. Men efter jeg har set hvad det har gjordt ved min søster, og hendes forhold til familien kan jeg slet ikke have med det at gøre.. Hun fravælger jo nu det som hun altid har elsket bla. jul, fødselsdage, barnedåbe osv. Hun gør nu alt hvad hun kan for at blive døbt ind i troen, og vi kan virkelig se hvordan hun forandrer sig. Det har simpelthen gjordt så ondt på mig, og vores familie at jeg slet ikke kan have med dem at gøre.

Min kæreste kom engang til at sige til et par jehovas vidner (en dag de kom og bankede på), at hans kærestes søster og mand var jehovas vidner og at det derfor ikke havde interesse, det gjorde desværre interessen endnu større, og på et tidspunkt kom de på samme tid hver lørdag, og ved det første besøg ud af mange nævnte de jo så at min kæreste havde fortalt om min søster, så der havde de helt sikkert udtænkt sig et nyt "offer", heldigvis havde jeg min envø og niece på besøg, så de kunne godt se jeg ikke havde tid, og efter den dag åbnede jeg simpelthen ikke døren når det ringede på lørdag formiddag, fordi det var ligeså sikkert som amen i kirken at det var dem.

Loppe skriver:

Rolig rolig, det var ikke noget personligt angreb...

Jeg læste hele debatten, og kunne se at der er flere der mener at det er okay at tale til dem lige som man har lyst til, altså at sige knapt så pæne ting.... Min holdning er stadig at uanset hvad, så tror jeg man kommer længst med venlighed.

Jeg enig med dig. Men jeg forstår så også godt at nogen er noget så langt ud at de er blevet sure på dem. For som skrevet før de respektere jo ikke når man siger nej. de bliver ved med at komme rendene