Min personlighed frastøder folk!

Anonym skriver:

wow tak... nu ved jeg slet ikke hvad jeg skal sige.. og det problem plejer jeg ikke at have hehe...

det var så lidt. synes slet ikke det virker som om der er noget galt med dig. hvis der er det, så må der jo være noget galt med alle de folk som er ærlige, frembrusende og ligeud. jeg synes i hver fald kun det er nogle gode ting.

tror også bare hvis man er sådan som "os", så skal man finde dem som kan klare det. og dem der ikke kan, hul i det. synes bare du skal være stolt af hvem du er, for er sikker på du er et rigtig dejligt menneske

mor-til-vanessa skriver:

det var så lidt. synes slet ikke det virker som om der er noget galt med dig. hvis der er det, så må der jo være noget galt med alle de folk som er ærlige, frembrusende og ligeud. jeg synes i hver fald kun det er nogle gode ting.

tror også bare hvis man er sådan som "os", så skal man finde dem som kan klare det. og dem der ikke kan, hul i det. synes bare du skal være stolt af hvem du er, for er sikker på du er et rigtig dejligt menneske

ved slet ikke hvad jeg skal sige, det havde jeg nok lidt brug for at høre, for syntes jeg graver mit hul større og større for eftersom min mand nævntet det igår ved psykologen må han vel også mene der er noget galt med mig og han er faktisk min eneste ven, mit eneste netværk har ikke andre at snakke med end ham så hvis han ser negativt på mig jamen hvad er jeg så værd??

Syntes det var et meget hårdt slag men havde nok forventet det komme på et eller andet tidspunkt men ja nok bare ikke lige fra ham, ønsker jo han skal se mig som alt godt og skal se alt det gode ved mig og ikke alle mine "fejl" og kun mine "fejl"..

Ved ikke om det giver mening...

Men tak er glad for jeg ikke er den eneste her i verden som er sådan - hmm lige et side spørgsmål, har du også haft svært ved at finde nogen der kunne acp. dig for den du er som du er??

Anonym skriver:

ved slet ikke hvad jeg skal sige, det havde jeg nok lidt brug for at høre, for syntes jeg graver mit hul større og større for eftersom min mand nævntet det igår ved psykologen må han vel også mene der er noget galt med mig og han er faktisk min eneste ven, mit eneste netværk har ikke andre at snakke med end ham så hvis han ser negativt på mig jamen hvad er jeg så værd??

Syntes det var et meget hårdt slag men havde nok forventet det komme på et eller andet tidspunkt men ja nok bare ikke lige fra ham, ønsker jo han skal se mig som alt godt og skal se alt det gode ved mig og ikke alle mine "fejl" og kun mine "fejl"..

Ved ikke om det giver mening...

Men tak er glad for jeg ikke er den eneste her i verden som er sådan - hmm lige et side spørgsmål, har du også haft svært ved at finde nogen der kunne acp. dig for den du er som du er??

jae jeg har da nogen gange haft nogen sammenstød med mine veninder, men altså de ved jeg er ærlig, så hvis de ikke vil have mit ærlige svar så skal de ikke spørge og det ved de godt. men siger nu egentlig ret tit min mening også selvom jeg ikke er blevet bedt om det, og hvis de ikke kan lide det så er det bare ærgeligt, det tager jeg mig ik så meget af. jeg kan selv godt lide at folk er ærlige overfor mig og siger sin mening også selv det ikke er den samme som min.

kan da godt se nogen gange folk tænker noget, men det genere mig ik. hvis folk ikke kan li mig som den jeg er, så må de som det. har i hver fald ik tænkt mig at ændre på min personlig for dem. altså man kan jo selvfølgelig altid ændre på hvis man er et rodehoved og sådanne ting. men synes virkelig ikke man skal ændre sin person for nogen, heller ikk for din mand.

ved godt man vil gøre alting for dem man elsker, men der er også grænser. mig og min kæreste er f.eks lige gået fra hinanden pga rigtig mange ting. ( er en lang historie ) men han begyndte også at kritisere mig med en masse ting som jeg var eller ikke var og man går hele tiden og tænker ej er det rigtig og jo det skal jeg også lade være med at sige/gøre. men du kan ikke forvente at andre elsker dig hvis du ikke også elsker dig selv. så elsk dig selv først og mest. du er den der skal havde det godt med dig selv og så vil andre også få det, det er jeg sikker på. og hvis de ikke gør, skal de så være i dit liv??

Jeg har altid haft min personlighed "imod mig!, så at sige.... Blevet mobbet utrolig meget i skolen, havde ikke rigtigt nogle venner, og dem jeg havde var de "svage" som jeg selv var..ingen selvtillid, jeg slog igen, men intet hjælp.. kom op og sloges og det blev det ligesom ikke bedre af.. idag har jeg stadig ikke særligt mange rigtige veninder.. han én som er der for mig, og resten er meget overfladiske forhold..Folk jeg VED ikke er mine sande venner når jeg vender ryggen til. og så jeg ikke fortæller alt til. Jeg har haft utroligt svært ved at have så lille et netværk, har følt mig ensom, at ingen kunne lide mig, og kunne magte mig for den jeg nu engang er.. Men takke være min kæreste, har jeg ikke ændret mig selv.. jeg har det fint med at have de få venner jeg har, bare det er gode venner. Er måske blevet bedre til at tænke før jeg taler, men er stadig meget ligetil, siger min mening, og hvis folk bliver for meget kan jeg slet ikke holde min kæft  har også sommetider den følelse af at jeg har sagt noget som jeg ikke skulle have, men synes jeg er blevet bedre til at styre det..

Jeg oplever idag, at når først folk lærer mig at kende, sådan rigtig, så kan de nok godt lide mig for den jeg er. Jeg skal bare lige have paraderne ned, når jeg ved de ikke gør det ved mig, som jeg blev udsat for i mine barndomsår..

Jeg skal ikke stille nogen diagnose hos dig, og om du i virkeligheden "fejler noget" aner jeg ikke. MEN TROR DET SKU IK.. DU ER SOM MANGE AF OS ANDRE

 Men for mig har det været vigtigt at få ind i mit hovede at jeg er sku go nok, og nej de kan ikke ødelægge noget for mig.. jeg kan vende ryggen til folk der ikke vil mig noget godt.

Og ved du hvad... DU ER SKU GO NOK!!!

mor-til-vanessa skriver:

jae jeg har da nogen gange haft nogen sammenstød med mine veninder, men altså de ved jeg er ærlig, så hvis de ikke vil have mit ærlige svar så skal de ikke spørge og det ved de godt. men siger nu egentlig ret tit min mening også selvom jeg ikke er blevet bedt om det, og hvis de ikke kan lide det så er det bare ærgeligt, det tager jeg mig ik så meget af. jeg kan selv godt lide at folk er ærlige overfor mig og siger sin mening også selv det ikke er den samme som min.

kan da godt se nogen gange folk tænker noget, men det genere mig ik. hvis folk ikke kan li mig som den jeg er, så må de som det. har i hver fald ik tænkt mig at ændre på min personlig for dem. altså man kan jo selvfølgelig altid ændre på hvis man er et rodehoved og sådanne ting. men synes virkelig ikke man skal ændre sin person for nogen, heller ikk for din mand.

ved godt man vil gøre alting for dem man elsker, men der er også grænser. mig og min kæreste er f.eks lige gået fra hinanden pga rigtig mange ting. ( er en lang historie ) men han begyndte også at kritisere mig med en masse ting som jeg var eller ikke var og man går hele tiden og tænker ej er det rigtig og jo det skal jeg også lade være med at sige/gøre. men du kan ikke forvente at andre elsker dig hvis du ikke også elsker dig selv. så elsk dig selv først og mest. du er den der skal havde det godt med dig selv og så vil andre også få det, det er jeg sikker på. og hvis de ikke gør, skal de så være i dit liv??

Lige mine ord !!!

mor-til-vanessa skriver:

jae jeg har da nogen gange haft nogen sammenstød med mine veninder, men altså de ved jeg er ærlig, så hvis de ikke vil have mit ærlige svar så skal de ikke spørge og det ved de godt. men siger nu egentlig ret tit min mening også selvom jeg ikke er blevet bedt om det, og hvis de ikke kan lide det så er det bare ærgeligt, det tager jeg mig ik så meget af. jeg kan selv godt lide at folk er ærlige overfor mig og siger sin mening også selv det ikke er den samme som min.

kan da godt se nogen gange folk tænker noget, men det genere mig ik. hvis folk ikke kan li mig som den jeg er, så må de som det. har i hver fald ik tænkt mig at ændre på min personlig for dem. altså man kan jo selvfølgelig altid ændre på hvis man er et rodehoved og sådanne ting. men synes virkelig ikke man skal ændre sin person for nogen, heller ikk for din mand.

ved godt man vil gøre alting for dem man elsker, men der er også grænser. mig og min kæreste er f.eks lige gået fra hinanden pga rigtig mange ting. ( er en lang historie ) men han begyndte også at kritisere mig med en masse ting som jeg var eller ikke var og man går hele tiden og tænker ej er det rigtig og jo det skal jeg også lade være med at sige/gøre. men du kan ikke forvente at andre elsker dig hvis du ikke også elsker dig selv. så elsk dig selv først og mest. du er den der skal havde det godt med dig selv og så vil andre også få det, det er jeg sikker på. og hvis de ikke gør, skal de så være i dit liv??

Er ked af at høre dig og din kæreste er gået fra hinanden men håber det er det bedste for jer begge og at det hele nok skal løse sig, hvis jeg ikke havde min mand har jeg intet "kun" min familie (mor,far søskende osv) og det er da ogsåå noget mere end hvad mange andre er så heldige at kunne prale af og selvom de er venner så er de jo ikke ja ved ikke hvordan jeg skal forklar det men jeg er modsat til mange andre en af dem der INGEN venner eller veninder har overhovedet og det mangler self. rigtig tit men de er altså heller ikke lette at opstøve og især ikke da det er ordenlig venner som man kan stole på og hygge med osv. jeg søger.

Og som du skriver med at du har det bedst med at folk siger deres mening selvom det ikke er det samme som din og du fortrækker de er ærlige osv. sådan har jeg det også for det er letter at finde ud af tingene og have et godt forhold/venskab hvis man er ærlige og siger sin mening.

Elsker mig selv er i god kontakt med mig selv er stolt af mig selv og tror på jeg er universets bedste mor ever men det er sku svært når man aldrig bliver rost fra ens nære kun fra alle de prof. som vi er tilknyttet som f.eks sygehus, sundhedsplejerske osv. de roser mig alle til skyerne og selvom det varmer trænger jeg også til det fra dem der er mig tæt men det eneste jeg får fra dem er alt det negative og det kan godt være hårdt selvom jeg ved de elsker mig og mener det godt...

syntes du lyder til at være en utrolig sej og dejlig pige med begge ben på jorden og i tæt kontakt med dig selv, og jeg er glad for du er så ligeud og åben og ærlig i mit indlæg som du er tak

Sama skriver:

Jeg har altid haft min personlighed "imod mig!, så at sige.... Blevet mobbet utrolig meget i skolen, havde ikke rigtigt nogle venner, og dem jeg havde var de "svage" som jeg selv var..ingen selvtillid, jeg slog igen, men intet hjælp.. kom op og sloges og det blev det ligesom ikke bedre af.. idag har jeg stadig ikke særligt mange rigtige veninder.. han én som er der for mig, og resten er meget overfladiske forhold..Folk jeg VED ikke er mine sande venner når jeg vender ryggen til. og så jeg ikke fortæller alt til. Jeg har haft utroligt svært ved at have så lille et netværk, har følt mig ensom, at ingen kunne lide mig, og kunne magte mig for den jeg nu engang er.. Men takke være min kæreste, har jeg ikke ændret mig selv.. jeg har det fint med at have de få venner jeg har, bare det er gode venner. Er måske blevet bedre til at tænke før jeg taler, men er stadig meget ligetil, siger min mening, og hvis folk bliver for meget kan jeg slet ikke holde min kæft  har også sommetider den følelse af at jeg har sagt noget som jeg ikke skulle have, men synes jeg er blevet bedre til at styre det..

Jeg oplever idag, at når først folk lærer mig at kende, sådan rigtig, så kan de nok godt lide mig for den jeg er. Jeg skal bare lige have paraderne ned, når jeg ved de ikke gør det ved mig, som jeg blev udsat for i mine barndomsår..

Jeg skal ikke stille nogen diagnose hos dig, og om du i virkeligheden "fejler noget" aner jeg ikke. MEN TROR DET SKU IK.. DU ER SOM MANGE AF OS ANDRE

 Men for mig har det været vigtigt at få ind i mit hovede at jeg er sku go nok, og nej de kan ikke ødelægge noget for mig.. jeg kan vende ryggen til folk der ikke vil mig noget godt.

Og ved du hvad... DU ER SKU GO NOK!!!

Kan se mig selv i mange af de ting du skriver men en ting jeg ikke forstår hvorfor vælger du at være venner med nogen du ved ikek er sande venner - ved ikek hvorfor men er ingen venner ikke beder end falske venner?

Tak for de rigtig mange søde ord og jeg tror også på jeg er god nok som jeg er men kan måske godt se noget sandhed i det manden sagde og det har været hårdt at høre de ord fra hans mund og jeg har nok taget det tunger end jeg burde men det får jo også en til at overveje rigtig mange ting og det gør sku ondt også er jeg nok begyndt at grave mig et kæmpe stort flot mørkt hul og ved ikke føler det er beder jeg måske er lidt i det skjulte end at jeg ligefrem frastøder folk for det ønsker jeg jo heller ikke - ønsker jo på længer sigt at få nogen venner og veninder men det er jo ikke let hvis alle løber skrigende bort ved synet af mig - hvis du forstår??

Uh nu begynder det vist at blive noget rod, men altså vi har 3 psykolog samtaler mere før somemrferien også må vi se hvad der sker derefter - vi ved ikke om vi kan forsætte efter sommerferien så vi har taget alt hvad vi kan før...

men endnu engang tak for dine varmende ord, din ærlighed og din deltagelse i min debat det er rart at nogen gider at "hjælpe" mig mm.

Anonym skriver:

Er ked af at høre dig og din kæreste er gået fra hinanden men håber det er det bedste for jer begge og at det hele nok skal løse sig, hvis jeg ikke havde min mand har jeg intet "kun" min familie (mor,far søskende osv) og det er da ogsåå noget mere end hvad mange andre er så heldige at kunne prale af og selvom de er venner så er de jo ikke ja ved ikke hvordan jeg skal forklar det men jeg er modsat til mange andre en af dem der INGEN venner eller veninder har overhovedet og det mangler self. rigtig tit men de er altså heller ikke lette at opstøve og især ikke da det er ordenlig venner som man kan stole på og hygge med osv. jeg søger.

Og som du skriver med at du har det bedst med at folk siger deres mening selvom det ikke er det samme som din og du fortrækker de er ærlige osv. sådan har jeg det også for det er letter at finde ud af tingene og have et godt forhold/venskab hvis man er ærlige og siger sin mening.

Elsker mig selv er i god kontakt med mig selv er stolt af mig selv og tror på jeg er universets bedste mor ever men det er sku svært når man aldrig bliver rost fra ens nære kun fra alle de prof. som vi er tilknyttet som f.eks sygehus, sundhedsplejerske osv. de roser mig alle til skyerne og selvom det varmer trænger jeg også til det fra dem der er mig tæt men det eneste jeg får fra dem er alt det negative og det kan godt være hårdt selvom jeg ved de elsker mig og mener det godt...

syntes du lyder til at være en utrolig sej og dejlig pige med begge ben på jorden og i tæt kontakt med dig selv, og jeg er glad for du er så ligeud og åben og ærlig i mit indlæg som du er tak

det gør da ondt at gå fra nogen man elsker, men nogengange er det også det bedste. det er det i hver fald for min datter. vil jo ikke have hun skal vokse op og tænke det er okay hun finder en kæreste der taler dårligt til mig, for det gjorde min far til min mor. og det ville jeg jo blive rigtig ked af, hvis hun fandt en som ik var så sød overfor hende som hun fortjente. så for min datter er det helt klart det bedste, hun ved jo ik noget, hun kender ham næsten ik. for mig er det også det bedste. skal bare lige over det.

med hensyn til det du skriver med at du ik rigtig får anerkendelse hjemmefra for de gode ting du gør. har du så spurgt? i vores familie siger man f.eks ik at man elsker hinanden. har f.eks aldrig hørt min mor sige til os at hun elskede os, men hun sagde altid at hun var glade for os. men vi vidste jo selvfølgelig at hun elskede os, men det sagde man bare ik. så derfor gør jeg meget ud af at sige det til min datter og min lillebror som er 7. men du kan jo godt spørge din familie om de synes det du gør er godt, for det synes du jo selv. men det er altid rart at blive anerkendt.

veninder: arbejder du ik? for der kan man altid møde nogle. eller i træningscentre. man behøver jo heller ikke have en masse. jeg synes selv det er nok med en rigtig god veninde som man kan betro sig til og så bare har andre bekendtskaber. du skriver du har været isoleret i en periode, hvad omhandler det??? hvis du altså vil fortælle.

jeg synes du lyder som en dejlig person af de du fortæller. og sundhedsplejersken siger jo også nogle gode ting til dig. måske du virkelig skal vurdere om de mennesker du så har i dit liv er værd at være der, selvom de er de eneste. synes måske bare ikke det er særlig pænt af din mand at sige at din personlighed frastøder folk. han må da elske dig som du er. sådan som du fortæller synes jeg nemlig det lyder som om han heller ikke kan lide din personlighed??? har har jo valgt dig at leve sammen med, så han burde jo elske dig som den du er, hvis han ikke gør det, er det så ham du virkelig vil være sammen med resten af dit liv???

for mig virker du ganske normal med en sund indstilling til livet. alle har da lidt der kunne gøres noget ved. men man skal gøre det for sig selv, ikke for andre.

mor-til-vanessa skriver:

det gør da ondt at gå fra nogen man elsker, men nogengange er det også det bedste. det er det i hver fald for min datter. vil jo ikke have hun skal vokse op og tænke det er okay hun finder en kæreste der taler dårligt til mig, for det gjorde min far til min mor. og det ville jeg jo blive rigtig ked af, hvis hun fandt en som ik var så sød overfor hende som hun fortjente. så for min datter er det helt klart det bedste, hun ved jo ik noget, hun kender ham næsten ik. for mig er det også det bedste. skal bare lige over det.

med hensyn til det du skriver med at du ik rigtig får anerkendelse hjemmefra for de gode ting du gør. har du så spurgt? i vores familie siger man f.eks ik at man elsker hinanden. har f.eks aldrig hørt min mor sige til os at hun elskede os, men hun sagde altid at hun var glade for os. men vi vidste jo selvfølgelig at hun elskede os, men det sagde man bare ik. så derfor gør jeg meget ud af at sige det til min datter og min lillebror som er 7. men du kan jo godt spørge din familie om de synes det du gør er godt, for det synes du jo selv. men det er altid rart at blive anerkendt.

veninder: arbejder du ik? for der kan man altid møde nogle. eller i træningscentre. man behøver jo heller ikke have en masse. jeg synes selv det er nok med en rigtig god veninde som man kan betro sig til og så bare har andre bekendtskaber. du skriver du har været isoleret i en periode, hvad omhandler det??? hvis du altså vil fortælle.

jeg synes du lyder som en dejlig person af de du fortæller. og sundhedsplejersken siger jo også nogle gode ting til dig. måske du virkelig skal vurdere om de mennesker du så har i dit liv er værd at være der, selvom de er de eneste. synes måske bare ikke det er særlig pænt af din mand at sige at din personlighed frastøder folk. han må da elske dig som du er. sådan som du fortæller synes jeg nemlig det lyder som om han heller ikke kan lide din personlighed??? har har jo valgt dig at leve sammen med, så han burde jo elske dig som den du er, hvis han ikke gør det, er det så ham du virkelig vil være sammen med resten af dit liv???

for mig virker du ganske normal med en sund indstilling til livet. alle har da lidt der kunne gøres noget ved. men man skal gøre det for sig selv, ikke for andre.

Syntes dete r super flot at du både tænker og handler sådan jeg sender dig lige en kæmpe med på vejen...

Altså hvis jeg f.eks spøger mine forældre synesd e også at jeg gør et helt utroligt stykke arbejde med vores barn, og inde på sygehuset siger de at jeg er en af de bedste møder de nogen siden har set men de siger også at jeg er for god og at jeg glemmer mig selv til fordel for manden og barnet...

Ang. veninder - så nej jeg hverken arbejder eller har mulighed for at benytte mig af et trænings center selvom det er en af mine store drømme at komme dertil, men på nuværende tidspunkt er ingen af delene mulige og når jeg endelig kommer igang igen skal jeg igang med en uddannelse - lige pt. er jeg på kontanthjælp og i noget aktivering og det er et sted hvor jeg nok ikke vil vælge mine venner af flere grunde.

Jeg er glad for du syntes jeg virker ganske normal men er nok begyndt at få en form for angst ved at omgåes folk for ønsker jo på ingen måde at de skal tænke eller føle at de skal flygte fra mig og alverdens andre mindre positive ting, men spurgte manden igår og ham følte sig frastødt af min personlighed mm. og der sagde han godt nok nej, så spurgte jeg ham og han nogen siden blev flov over mig f.eks når jeg snakkede meget eller sagde nogen mindre heldige ting, og der sagde han nej, men ved bare ikke om jeg skal tro på ham, for følte ikke rigtigt hans nej, virkede som om han bare sagde det fordi han havde travlt med at komme i seng...

KaMa skriver:

Pyh, man kan da hurtig blive sygeliggjort her. Alle med en diagnose springer frem med de bedste intentioner. Det "sjove" er at alle psykiske lidelser og personlighedsforstyrrelser har rødder i normal adfærd, der så har taget overhånd. Nu arbejder jeg inde for psykiatrien og ved, at folk har travlt med at give deres egen diagnose videre. Udelukkende fordi, at de ser deres egne symptomer hos andre. I virkeligheden er de fleste sunde og raske - med diverse styrker og svagheder. Beskrivelsen kunne sagens passe på mig, da jeg var i starten af 20erne. Jeg er en person man tager stilling til. Har også haft problemer med kvinder og piger - nok fordi min ærlighed og ligefremhed mest appellere til mænd. Jeg har lært og arbejder stadig med at tænke før jeg taler. Det gør mig dog ikke psykisk syg. Jeg er bare en type, som er åben og ligefrem. Man skal lytte til kritiken og tage det til sig. Det er enormt pinligt, at blive gjort opmærksom på. Det ved jeg! Men fedt nogle siger det, så man kan ændre på det :-)