Min personlighed frastøder folk!

hc=k skriver:

Har du Borderline???

tror jeg ikke

hc=k skriver:

Prøv at læse det her http://www.netpsykiater.dk/htmsgd/borderline.htm

 

altså noget af det kan jeg måske genkende men ikke det hele...

Anonym skriver:

altså jeg tror altid at jeg har været sådan i en større eller mindre grad men tror det er værre nu efter at jeg ikke rigtigt har været i kontakt med en ordenlig omverden i over 1 år... Og nu da jeg kommer tilbage til et socialt miljø kan jeg ikke finde ud af at "begå" mig...  Kan huske at jeg altid har frastødt andre piger men tiltrukket mig drengense opmærksomhed og har altid været okay populær blandt drenge, men efter en voldsom oplevelse som jeg havde brug for at snakke om er det nok blevet værre og det er der min mand f.eks har omtalt at syegplejerskerne var efter mig(onde ved mig - og kun de ældere) pga. jeg frastøder dem med min personlighed

For mig lyder det meget som Borderline, der er rigtig mange der har det og det er som sådan ikke en sygdom. Man kan komme i terapi for det.

Det du fortæller med at tiltrække drenge og modsat afskrække piger er noget jeg har altid har gjort. Prøv at snak med lægen om det. Det er ikke en skam at være borderliner der er bare ikke så mange der vil være ved det.

Trutten skriver:

Selvom det da godt kan hænge sammen med en psykisk sygdom af en eller anden art, så synes jeg ikke, at du skal tænke på din personlighed som udtryk for en sygdom. I hvert fald ikke før andet er bevist.

Det er min oplevelse, at nogle mennesker har en personlighed, som man skal lære at kende og som måske "vinder ved nærmere bekendtskab". Jeg kan godt selv genkende lidt af det du beskriver men for mig har det ikke noget at gøre med at være manisk. Men mere om at jeg ikke kan gå og være en "stille, genert mus", når det nu ikke er dén jeg er.

De karaktertræk du nævner synes jeg på mange måder er styrker, men jeg ved også, at man nemt kan få folk til at trække sig (løbe) væk, hvis man er meget frembrusende. Det kan overskride andres grænser.
Så måske det kunne handle om at du med din personlighed, kan arbejde på at give folk lov til at nærme sig dig uden at føle, at de bliver kørt over af et tog. Det handler jo om selvindsigt og evnen til at arbejde med sig selv som person og ikke nødvendigvis, at du skal have en diagnose.

Og selv hvis der skulle gemme sig en diagnose i en eller anden grad, er du jo ikke dømt til et liv som et udtryk for en diagnose, der ikke kan holde på folk. Man kan arbejde meget med sig selv, hvis man magter det...

 

er glad for at høre du ikke tror det er en "sygedom" og hvad skulle jeg dog også sige til lægen? syntes det vil være et nederlag og hvis det var det var en sygedom så har jeg ikke længer nogen gode ting som kan holde på min mand så er jeg jo bare en kæmpe fiasko.. (sorry hårdt men sandt)

Vil gerne arbejde med mig selv og føler også jeg har styrken til det men mit problem er at jeg ikke ved hvordan!

hc=k skriver:

For mig lyder det meget som Borderline, der er rigtig mange der har det og det er som sådan ikke en sygdom. Man kan komme i terapi for det.

Det du fortæller med at tiltrække drenge og modsat afskrække piger er noget jeg har altid har gjort. Prøv at snak med lægen om det. Det er ikke en skam at være borderliner der er bare ikke så mange der vil være ved det.

er ked af det men hvis det var ville jeg virkelig føle det som et nederlag... og havd skal man dog sige til lægen? hej jeg tror jeg har en psykisk lidelse... altså for søren nej jeg vil helst ikke ha en diagonose og med sådan en lidelse vil jeg jo aldrig kunne blive ansat et offenligt sted eller f.eks i et lægehus eller på sygehuset som sekratær, de er jo i utrolig meget kontakt med andre mennsker...

Anonym skriver:

er glad for at høre du ikke tror det er en "sygedom" og hvad skulle jeg dog også sige til lægen? syntes det vil være et nederlag og hvis det var det var en sygedom så har jeg ikke længer nogen gode ting som kan holde på min mand så er jeg jo bare en kæmpe fiasko.. (sorry hårdt men sandt)

Vil gerne arbejde med mig selv og føler også jeg har styrken til det men mit problem er at jeg ikke ved hvordan!

Når du nu selv nævner, at du i en periode ikke har været meget ude blandt andre og skal til at vænne dig til at kunne begå dig socialt, så tror jeg at det er meget af forklaringen. Det er da pisse hårdt at komme ud, f.eks. på en ny arbejdsplads - især hvis man i forvejen føler sig lidt som "the odd one out".

Sociale evner skal holdes ved lige og trænes. Så den bedste måde at arbejde med sig selv foregår i virkeligheden. Give sig selv udfordringer, aftale med sig selv, at man skal fokusere på f.eks. at lade andre få taletid i møder og den slags sammenhænge, lægge mærke til sine egne tanker og huske på, at de kan være meget bestemmende for det udtryk man efterlader hos andre og ens egne følelser i situationen.

Jeg kan f.eks. anbefale "Selvværd og nye færdigheder - manual til dig i udvikling" af Irene Oestrich, som netop tager fat på det med de sociale færdigheder og ens egne (katastrofe-)tanker.

Og jeg synes helt ærligt ikke, at det er fair at kaste rundt med diagnoser, når vi ved så lidt om situationen og baggrunden.

Trutten skriver:

Når du nu selv nævner, at du i en periode ikke har været meget ude blandt andre og skal til at vænne dig til at kunne begå dig socialt, så tror jeg at det er meget af forklaringen. Det er da pisse hårdt at komme ud, f.eks. på en ny arbejdsplads - især hvis man i forvejen føler sig lidt som "the odd one out".

Sociale evner skal holdes ved lige og trænes. Så den bedste måde at arbejde med sig selv foregår i virkeligheden. Give sig selv udfordringer, aftale med sig selv, at man skal fokusere på f.eks. at lade andre få taletid i møder og den slags sammenhænge, lægge mærke til sine egne tanker og huske på, at de kan være meget bestemmende for det udtryk man efterlader hos andre og ens egne følelser i situationen.

Jeg kan f.eks. anbefale "Selvværd og nye færdigheder - manual til dig i udvikling" af Irene Oestrich, som netop tager fat på det med de sociale færdigheder og ens egne (katastrofe-)tanker.

Og jeg synes helt ærligt ikke, at det er fair at kaste rundt med diagnoser, når vi ved så lidt om situationen og baggrunden.

er det en bog man kan finde på biblioteket??

Anonym skriver:

er det en bog man kan finde på biblioteket??

Ja ...

Trutten skriver:

Ja ...

den vil jeg prøve at låne for syntes ikke dt er sjovt og især ikke når jeg er velviden om det, men på en eller anden måde er det også bare så svært at ændre sig for folk forventer jo at jeg er sådan...

jeg har samme problem. min historie ligner egentlig meget din.. og der er også andre ting.... som efterhånden viser at jeg har noget adhd. det ku du også kigge på evt..