Tullebobs skriver:
Så må vi da have haft nogle af de samme undervisere. Jens Tonboe var vel studieleder på din tid? Dit job lyder rigtig spændende.
Jeg er meget glad for mit arbejde. Jeg arbejder meget med personalestatistik (er bl.a. tovholder på region nords årlige personaleårsberetning), men der er også kommet mange andre opgaver indover bl.a. administration af trepartsmidler til kompetenceudvikling, hvilket der lå et kæmpe udviklingsarbejde i, da det var en helt ny måde, vi skulle fordele pengene på. Det var rigtig spændende, og første udmøntningsrunde blev skudt af lige inden jeg gik fra. Der er så evaluering af det her henover sommeren, og anden runde skal skydes af, når jeg kommer tilbage. Jeg skriver også for personalebladet, hvilket er en dejlig opgave til afveksling fra alle tallene.
Nå det blev en længere historie.
Jo, Tonboe var studieleder:-)
Det lyder da også som en spændende stilling du har dig der!
Der var mange gode ting ved at være i Region Midt, men det var også en turbulent tid. Jeg startede 1. januar 2007 lige med strukturreformens ikræfttrædelse, og der var altså ikkemange der anede hvad der var op og ned. Og det var altså lidt svært at navigere i som relativt uerfaren og i en underbemandet afdeling med meget uerfarne medarbejdere og en chef der aldrig var der.
Min nuværende stilling er klart den bedste jeg har haft. Det er dog lidt svære tider i kommunen pt. Der er netop vedtaget en kæmpe spareplan og der har været en ret omfattende fyringsrunde. 3 af mine kolleger røg - altså fra samme afdeling. Uff, det er altså fælt...
Nå, også lidt langt, det er svært at holde sådan noget kort, men det behøvs det vel heller ikke være
Anmeld