Jeg har lånt en vikle af naboen og har selv købt en slynge.
Meeeen, der er Anthon bare slet ikke nu! Muligvis han ville finde sig i at komme i dem lige før puttetid hvor han er træt. Men ellers finder han sig overhovedet ikke i at ligge sådan lidt fastlåst i dem. Det kommer jeg sgu ikke til at bruge. Jeg har købt en bæresele og det går bedre. Den er totalt god til når han beslutter sig for på gåtur at begynde at skrige når der er allerlængst hjem. Så kommer han op i bæreselen og så bliver der ro. Men igen, han sidder lidt for fast til at jeg synes den egner sig til ham derhjemme. Helst sidder han jo på min arm, mens hans arme og ben blafrer rundt om ørerne på os begge og hans lille hoved drejer rundt og rundt for at indtage mest muligt af lejligheden på kortest mulige tid. Altså, han laver en hel masse gymnastik.
Jeg håber i stedet at vi snart kan flytte noget af al den aktivitet ned på hans legetæppe o.lign. Og at han måske bliver lidt mere tolerant i forhold til at moren engang imellem sidder ned. han svinger jo pisken, den lille, "op og gå mor, op og gå". Men mors ryg og ben og efterhånden hele korpus er trææææææt!!
Godt at bæreselen så dur...
Det er jo typisk de der urolige børn, at de også er meget fysisk aktive - det så jeg med Simon, og det er det samme med William. Og W bliver da også skidesur, hvis jeg vil vikle hans hoved, så han ligger helt tæt på mig - næh du man skal op og ser på verden
Har faktisk også en teori om, at urolige børn er nysgerrige af natur og ganske godt begavede
Det er først indenfor de sidste par uger, at W er blevet glad for sit legetæppe, altså forstået på den måde at han for noget ud af at ligge der. Men så skal jeg da også love for, at han karter rundt, når han ligger der. Han drejer sig efter tingene og dasker/dimser med tingene, så der er håb for Anthon
Kh Trine
Anmeld