Tror jeg bliver single i aften :(

Anonym skriver:

Øvvvv ved ikke hvad jeg nu skal tro og gøre.... har fået besked fra kæresten nåe nej ex kæresten... han er gået ned med stress og kan intet overskue. Så begynder jeg jo at tænke, om hans valg om at bryde med mig er lidt farvet af hans stress. Hans læge har sygmeldt ham i 3 uger.. Jeg vil jo gerne være der for at støtte ham men ved ikke om jeg bare skal holde mig helt væk

Min første tanke er "HAH så er hun god nok,fordi han lige har et problem" anden tanke var " Han henvender sig fandme kun fordi han udnytter de følelser han ved du har/havde for ham"

Ja måske er jeg helt forkert på den,men stress er sgu ingen undskyldning for det han gjort. Sorry,men hold dig til det du gjorde. Ud af dit liv med ham.

Miss.Sunshine skriver:

Min første tanke er "HAH så er hun god nok,fordi han lige har et problem" anden tanke var " Han henvender sig fandme kun fordi han udnytter de følelser han ved du har/havde for ham"

Ja måske er jeg helt forkert på den,men stress er sgu ingen undskyldning for det han gjort. Sorry,men hold dig til det du gjorde. Ud af dit liv med ham.

Det var mig der havde skrevet til ham som han så svarede på. Så det er mig der skal ha en over nakken for at kontakte ham...  jeg har bare så svært ved at vende om og gå den anden vej. Føler virkelig vi havde noget at kæmpe for, og kan da ikke lade være med at tænke om han gjorde det forbi i ren og skær afmagt, fordi han ikke kan overskue noget lige pt. Jeg har selv været sygmeldt med stress og ved hvor ego man bliver og hvor lidt overskud man har. Jeg kunne ikke engang lave mad, i 14 dage måtte jeg have hjælp til alt; mit barn, madlavning, indkøb, vasketøj ect.

Ved ikke om jeg leder efter nålen i høstakken

Anonym skriver:

Det var mig der havde skrevet til ham som han så svarede på. Så det er mig der skal ha en over nakken for at kontakte ham...  jeg har bare så svært ved at vende om og gå den anden vej. Føler virkelig vi havde noget at kæmpe for, og kan da ikke lade være med at tænke om han gjorde det forbi i ren og skær afmagt, fordi han ikke kan overskue noget lige pt. Jeg har selv været sygmeldt med stress og ved hvor ego man bliver og hvor lidt overskud man har. Jeg kunne ikke engang lave mad, i 14 dage måtte jeg have hjælp til alt; mit barn, madlavning, indkøb, vasketøj ect.

Ved ikke om jeg leder efter nålen i høstakken

Så lad mig vende den om.

Hvis vi antager det er sådan, hvad så næste gang? Hver gang han bliver stresset så skal du frygte "skrider han nu? eller nu? Eller nu?" Kan du virkelig holde til det? Hvad hvis han kommer ovenpå igen og så alligevel ikke gider dig? Jeg tror du klamrer dig til det,fordi du rigtig gerne vil have en kæreste,en familie osv og det er 1oo% forståeligt,MEN jeg tror bare ikke det skal være med ham.

Du leder efter undskyldninger for ham,men et eller andet sted leder du også efter undskyldninger for dig selv. For at gøre det OK. Mennesker fungerer så simpelt,som at vi gør kun noget hvis vi selv får noget ud af det. Sådan er det-så du må føle du får noget ud af at selvpine.

Stress er bestemt ikke noget man skal spøge med, men det er ikke en undskyldning

hmmm nu er jeg lige lidt hård ved dig. Og det er venligt ment. Du starter med at skrive at du vil slå op med ham og beder om råd til hvordan du gør. Så slår han op med dig inden du får sagt noget og nu virker det som om du vil have ham igen??? Jeg synes du skal droppe kontakten selvom det er pisse hårdt, men ellers går det jo bare i hårdknude igen. Se det som om han gjorde dig en tjeneste.

michella80 skriver:

hmmm nu er jeg lige lidt hård ved dig. Og det er venligt ment. Du starter med at skrive at du vil slå op med ham og beder om råd til hvordan du gør. Så slår han op med dig inden du får sagt noget og nu virker det som om du vil have ham igen??? Jeg synes du skal droppe kontakten selvom det er pisse hårdt, men ellers går det jo bare i hårdknude igen. Se det som om han gjorde dig en tjeneste.

Åh... det er nu ikke helt korrekt. Jeg starter ud med at skrive at jeg er dybt forelsket i manden, men at jeg ikke kan acceptere hans manglende kontakt og er han ikke villig til at give mere så meg mig nødsaget til at gøre det forbi for at beskytte mig selv. Og nu tænker jeg jo så lidt, at hans manglende kontakt er pga manglende overskud og stress. Selvfølgelig er jeg stadig meget skuffet over ham, og vil heller ikke kæmpe for at få ham tilbage lige med det samme. Han skal komme ovenpå igen og så mærke efter om ham og jeg kan blive til mere. Men jeg er meget afklaret med at jeg ikke skal nøjes, men kan desværre ikke lade ham sejle i egen sø hvis jeg på nogen måde kan hjælpe ham. Det kan måske godt opfattes som om jeg nyder at blive trådt på - det gør jeg på ingen måde. Men når jeg føler der er noget at kæmpe for - hvis jeg tænker tilbage på, hvordan vi havde det for en md siden. Og måske jeg griber efter et halmstrå, måske jeg blot udsætter mig selv for større nederlag end jeg pt har haft. Jeg ved det ikke. Lige nu ved jeg hverken ud eller ind Men har besluttet ikke at kontakte ham mere. jeg har skrevet at jeg er her for ham, hvis han får brug for det. Kontakter ham mig, så må jeg mærke efter hvordan jeg har det med det. Men ih altså....

Skal lige siges, han er den første jeg har åbnet mig for i 5 år.... er normalt en meget lukket person, som hurtigt fejre fyre til siden, hvis de ikke lever op til mine forventninger. Men ham her har vist fejret benene væk under mig... hmm......

Anonym skriver:

Åh... det er nu ikke helt korrekt. Jeg starter ud med at skrive at jeg er dybt forelsket i manden, men at jeg ikke kan acceptere hans manglende kontakt og er han ikke villig til at give mere så meg mig nødsaget til at gøre det forbi for at beskytte mig selv. Og nu tænker jeg jo så lidt, at hans manglende kontakt er pga manglende overskud og stress. Selvfølgelig er jeg stadig meget skuffet over ham, og vil heller ikke kæmpe for at få ham tilbage lige med det samme. Han skal komme ovenpå igen og så mærke efter om ham og jeg kan blive til mere. Men jeg er meget afklaret med at jeg ikke skal nøjes, men kan desværre ikke lade ham sejle i egen sø hvis jeg på nogen måde kan hjælpe ham. Det kan måske godt opfattes som om jeg nyder at blive trådt på - det gør jeg på ingen måde. Men når jeg føler der er noget at kæmpe for - hvis jeg tænker tilbage på, hvordan vi havde det for en md siden. Og måske jeg griber efter et halmstrå, måske jeg blot udsætter mig selv for større nederlag end jeg pt har haft. Jeg ved det ikke. Lige nu ved jeg hverken ud eller ind Men har besluttet ikke at kontakte ham mere. jeg har skrevet at jeg er her for ham, hvis han får brug for det. Kontakter ham mig, så må jeg mærke efter hvordan jeg har det med det. Men ih altså....

Skal lige siges, han er den første jeg har åbnet mig for i 5 år.... er normalt en meget lukket person, som hurtigt fejre fyre til siden, hvis de ikke lever op til mine forventninger. Men ham her har vist fejret benene væk under mig... hmm......

Åh det er heller ikke nemt.... Jeg tror det er en god ide det du har gjort. Skrevet en sidste sms og så er det lidt op til ham at tage kontakt. Men du har ret i at du skal mærke godt efter inden i dig selv så du ikke lader dig træde på. I skal være to om at få det hele til at fungere. Men ja det kan da godt være at der er andre årsager til at han har været fjern. Fyre er sgu ikke så gode til at fortælle når der er noget galt.

Uhh det er ikke nemt hvis man er forelsket og bare så meget ønsker at det er gengældt..... Men sådan som du igennem hele denne tråd har skrevet, så synes jeg ikke det lyder til at det er særlig gengældt... stress eller ej. Hvis man går ned med stess vil man vel ikke skubbe dem væk man holder allemest af, eller? Jeg er ikke ekspert i stress, men jeg mener bare, det kan godt være man ikke har overskud, men det er noget andet.

Nu skriver du:" Og nu tænker jeg jo så lidt, at hans manglende kontakt er pga manglende overskud og stress. Selvfølgelig er jeg stadig meget skuffet over ham, og vil heller ikke kæmpe for at få ham tilbage lige med det samme."

Du vil jo gøre alt hvad du kan for at få ham tilbage....... og jeg håber da for dig at det vil ende lykkeligt. Uanset udfaldet. Men jeg tror, ud fra det du har fortalt, desværre bare at du vil blive trådt på og såret igen, gang på gang på gang.... Selvom man har stress slår man ikke op via sms. Ikke hvis man nære varme følelser for den anden.
Jeg håber virkelig for dig at du finder ro i dig selv og at du ikke får for mange knubs i din jagt på lykken. Men hvor lang tid der går før du objektivt kigger på om HAN er nøglen til din lykke ved jeg ikke...

Men en krammer herfra.