Loppe skriver:
Min familie er fyldt med uhensynsløse rygere, så jeg kender godt problematikken. Min kæreste og jeg er begge ikke-rygere, og vores hjem er røgfrit. At bestemme at ens eget hjem skal være røgfrit, er selvfølgelig ikke så svært. Men at bestemme at andre folk skal stoppe med at ryge i deres eget hjem, eller i hvert fald begrænse røgen, er straks meget sværere.
Jeg havde ikke modet til at sige fra da mine børn var yngre, hvilket jeg bitterligt fortryder den dag i dag. Min søn fik som 1½ årig lungebetændelse af at sidde i et røgfyldt lokale. Han havde hoste meget længe efter, hans bronkier var irriteret, og dette medførte en ret slem lungebetændelse. Min egen læge sagde at der ingen tvivl var om at det kom fra røgen... 
Efter dette meldte jeg klart ud - alle fik at vide at vi ikke længere kom i folks hjem, hvis de røg inde så længe vi var på besøg. De fleste accepterede det, men jeg tror også der var mange der synes vi var underlige og snerpede, men dette var jeg ligeglad med, det var mine børns ve og vel det handlede om.
Én gang kørte vi hjem fra min mor, da hun ikke ville ryge i et andet rum, hun mente vi skulle gå udenfor så længe hun røg, og så kunne vi komme ind igen når hun var færdig. Nej tak - vi kørte hjem!
Jeg synes i skal stå ved jeres valg, og forklare folk at det er for jeres barns skyld, evt. kan i måske finde noget information der viser hvor skadeligt det er for børn at være passive rygere!
Held og lykke med jeres lille ny.
Louise
Det er lige netop en situation som jeres jeg helst vil undgå.. Har ikke lyst til at komme til at fremstå sippet og træls fordi jeg ikke vil have røg omkring vores barn.. men er på den anden side godt klar over at det er nødvendigt at sige fra.. Jeg er kun 20 uger henne, men føler vi lige så godt kan få snakket om det snart og ikke først til oktober når hun kommer ud. Så kan alle også nå og indstille sig lidt
Håber aldrig det bliver nødvendigt at vi skal køre hjem igen fordi folk ikke vil respektere vores ønsker, men frygter det da...