tjo, nu har jeg jo ikke prøvet andet......
Vi har altid kunne støtte os til hinanden, blive forstået uden forbehold og kunne give/få ærlig konstruktiv kritik.
Vi er også gode til at skændes :-) Vores forældre kunne aldrig irettesætte den ene under et skænderi - uden vi straks tog hinandens parti.....
Barndommen er lettere med en kammerat 'lige ved hånden' og aldrig føle sig 'palle alene i verden'. Det kan så være mere skræmmende for udefra kommende, at henvende sig til et 'tospand', som tvillinger er. Vi har dog aldrig skulle arbejde for at få venner og vennekredsen er blevet naturligt stor (kender man den ene, kender man også den anden). Det kan jo så også være negativt, at man alrdig lærer at skulle arbejde mere for venskaber.
Der er da også møgirriterende aldrig at være 'sig selv', men altid blive set i lyset af en anden.
Men det er jo så op til jer, som forældre, at kunne adskille og se jeres børn som individer. :-)
Jeg må dog sige, at det bliver en vanskelig balancegang, da tvillinger på den ene side ikke gider blive behandlet som én, men samtidigt ikke vil forskelsbehandles....
Må jeg anbefale, at I ALDRIG klæder dem ens! Også selvom det er sjovt.
Anmeld
