Er det bare mig???

Mumto3 skriver:

Åh, stakkels jer to!!! Hvor er det synd for dig, at du ikke føler du bliver set, at dine grænser ikke bliver respektere osv. -og hvor er det synd for din svigermor  at hendes gode intentioner og al hendes bekrymrethed, som giver sig til udtryk i gerne at ville hjælp, og behov for at ae maven, bare for lige at blive bekræftet i at 'den er god nok' der er en baby på vej, bliver mødt med et 'nej tak!'

Det er forskelligt hvordan man har det med at blive rørt på maven! , men når du har bækkenløsningen, kunne det så ikke være rart med lidt aflastning??? Det forstår jeg nok ikke helt rigtig hvorfor man siger nej tak til det. Ovenikøbet når der er fare for at barnet bliver født for tidlig var der måske ekstra grund til at tage imod hjælp.

Derudover tænker jeg også: Svigermor/farmor er et menneske man skal have i sit liv i mange mange år, og derfor gælder det bare om at få det bedst mulige forhold til hende, også selvom man så må 'ofre' sig lidt, f.eks. i dit tilfælde ved at sige 'ja tak' til hjælp, også selvom du måske ikke har brug for det. Det kunne jo være at du en dag rent faktisk havde brug for hjælp! (f.eks. til børnepasning o.ling) og så er det meget godt at man tidligere at signaleret: Jeg er glad for din hjælp. For man altid siger nej tak til det man bliver tilbudt, så er det ikke en selvfølgle at man så bare kan få det man selv kommer og beder om. Enhver relation handler om at give og tage, og hverken dig eller din svigermor kan få det 100% på den måde I gerne vil have det. -og din svigermor sstår i en ekstrem sårbar sitiatione. Du bære på det dyrerebareste i hendes liv (alle siger det er dejligt at få børn, men meget mere vidunderligt at få børnebørn), og du sidder i en magtposition hvor du kan vælge hende til og fra lige som det passer dig, og hun kan stort set intet gøre. Det ved hun godt, og derfor prøver hun, på hendes klumpsede og måske gammeldags måde at komme dig i møde på. Ja det er ihvertfald sådan jeg læser dit indlæg.

 

Ved ikke helt hvad jeg skal sige andet end at jeg ikke er enig, sys virkelig jeg gør alt får at hun skal være tilfreds og at det gang på gang gør at mine grænser bliver overtrådt. Er ikke et sek. i tvivl om at det er i hendes bedste mening. Men lige nu har jeg ikke mere at give af. Og sys det er hårdt at blive kimmet ned i tide og utide når jeg mest af alt bare har brug for ro. Det er både min kæreste og jeg der er enige om at vi ikke kan bruge den hjælp hun tilbyder. Tror man skal kende hende får at forstå at når hun prøver at hjælpe blir der bare endnu mere at lave for min allerede overbebyrdet kæreste. Da hun næsten aldrig alligevel magter at gøre tingene færdige men bare stresser helt vildt hvor efter hun bryder sammen. Sys ikke det er uretfærdigt af os at takke nej. Med hensyn til min mave mener jeg nu en gang at man skal respekter andre mennesker private "rum". Om ikke andet kunne hun i det mindste spørge om lov.

I forhold til at jeg sidder med al magten, sys jeg det er noget fis. Hun er farmor og det ville jeg aldrig nægte hende ikke at være. Men hun er nød til at give mig noget plads og forstå at alt ikke vedkommer hende.

Mumto3 skriver:

-og bare lige for at fortælle lidt fra mit eget forhold til min svigermor. Så giver jeg hende rigtig meget hun gerne vil have (ringer, hun kommer og hjælper osv), men f.eks. var vores datter  3 UGER, før hun fik lov til at holde hende for første gang. Jeg ved godt det er vildt lang tid, og farmor var ved at gå ud af sit gode skin, fordi hun så gerne ville holde, men det ville jeg ikke have!!! Så sådan blev det! -men som sagt, så giver jeg mig på rigtig mange andre punkter, så hun alligevel ikke føler sig tilside sat. (F.eks. var det hende vi ringede først til, eller rettere min mand ringede, og fortalte at nu  havde jeg født. Så der var hun først! -og det betød intet formig at min mand ringede til sin mor, før jeg ringede til min, men så havde jeg det at kunne sige til hende: Vi ringede til dig først! -og så føler hun alligevel at hun er noget særligt, også selvom hun ikke får lov at holde vores barn)

Da hun endelig fik lov at holde hende, så tog jeg bilen og kørte op til hende på uventet besøg, og kom gående med vores datter i amrnene og sagde. I dag bliver hun 3 uger, og jeg ved hvor gerne du vil holde hende. Du skal derfor på denne mærkedag have lov til at holde hende for første gang!!! -og så var hun jo rørt til tårer (selvom der sikkert også har været tider hvor hun har bandet mig langt væk for ikke at lade hende holde).

 

Tror langtfra det ville stille hende tilfreds, hun ønsker at vide ALT opleve ALT. Min kæreste er som skrevet før adopteret så hun har aldrig selv prøvet at være gravid. Føler lidt hun nu prøver at opleve det gennem mig. Jeg kan på rigtig mange måder godt lide hende men hun har bare meget svært ved grænser og jeg sys fx ikke hun har krav på at høre om mine undersøgelsers forløb med mere. Og er træt af at hun altid skal stille spørgsmålstegn ved de valg vi tager.

 sys tit og ofte jeg bare siger ja og smiler selvom jeg inderst inde tænke nej nej nej det er jo ikke det jeg ønsker

2606peanut skriver:

Ved ikke helt hvad jeg skal sige andet end at jeg ikke er enig, sys virkelig jeg gør alt får at hun skal være tilfreds og at det gang på gang gør at mine grænser bliver overtrådt. Er ikke et sek. i tvivl om at det er i hendes bedste mening. Men lige nu har jeg ikke mere at give af. Og sys det er hårdt at blive kimmet ned i tide og utide når jeg mest af alt bare har brug for ro. Det er både min kæreste og jeg der er enige om at vi ikke kan bruge den hjælp hun tilbyder. Tror man skal kende hende får at forstå at når hun prøver at hjælpe blir der bare endnu mere at lave for min allerede overbebyrdet kæreste. Da hun næsten aldrig alligevel magter at gøre tingene færdige men bare stresser helt vildt hvor efter hun bryder sammen. Sys ikke det er uretfærdigt af os at takke nej. Med hensyn til min mave mener jeg nu en gang at man skal respekter andre mennesker private "rum". Om ikke andet kunne hun i det mindste spørge om lov.

I forhold til at jeg sidder med al magten, sys jeg det er noget fis. Hun er farmor og det ville jeg aldrig nægte hende ikke at være. Men hun er nød til at give mig noget plads og forstå at alt ikke vedkommer hende.

Jamen jamen, så fik jeg ikke udtrykt mig godt nok. DER SKAL VÆRE PLADS TIL DIG!!!! - og jeg mener bestemt at det er HELT I ORDEN AF SIGE NEJ TAK!!!!

Det skal der ikke herske nogen tvivl om. -og svigermor behøver bestemt heller ikke at vide alt f.eks. om undersøgelse osv. og selvfølgelig er din krop din!!! og hvis du ikke røres ved, så er det sådan det er!!!

Det med magten, der mener jeg bare: Du har MULIGHEDEN for at kotte hende af, og selvom du aldrig kunne finde på at gøre det, kan hun jo (som mange andre farmødre) godt gå rundt og være bange for at det sker.

Men for at et forhold er jævnbyrdigt kræver det at begge parter giver og tager og ikke mindst sætte grænser!!! -og det er selvfølgelig vigtigt at du sætter dine grænser, og ikke bare siger ja, selvom du mener nej.

Hvis hun stresser over at skulle hjællpe men ikke orker det. Hvad så med at sende hende i byen efter babytøj. Du kan jo bare sige at du ikke har mulgider for at komme så meget i butikker og du synes I mangler et par bobyer mere. Du er jo ikke tvangsindlagt til at bruge dem, hvis du ikke kan lide dem. Så kan hun gå og hygge sig med at finde noget til den lille, og samtidig føle at hun er 'en kæmpe hjælp'.

Nå, men som du selv skriver: Så skal man nok kende hende for at forstå.....og det gør jeg ikke. Så jeg stopper her.

Mht til min mand, har I så læst Kim og Andreas fødselsberetning? Kim er også adoptivbarn og han beskriver hvordan han oplevede at være biologisk far, når man selv er adoptivbarn. (altså hvordan han helt personligt oplevede det!). Deres beretning ligger flere steder på nettet. Bl.a. mener jeg den ligger på fogf.dk

Det helt okay, er vidst lidt nærtagende når det kommer til dette emne Undskyld

Har faktisk givet hende en liste over de sidste ting vi mangler eftersom hun var meget interesseret i det. Sys bare det er så svært.

Okay, det kender jeg ikke lige, men kan da kigge på det, måske han kan bruge det Tak for omtanken

Det er svært for mor at have en svigermor der blander sig og for en farmor ikke at føle sig påskønnet.

Helt kort sagt er det jo fordi at morens måde og tanker om børneopdragelse ikke stemmer overens med farmorens. I hvert fald ikke på samme måde som med mormoren også selvom man måske ikke er 100% enig med sin egen mors opdragelse, så er der alligevel en forskel.

Hvis der derudover også er andre uoverensstemmelser vil disse kun forværres i takt med at der opstår flere konfliktpunkter.

Derfor tror jeg at I må tage det lidt i opløbet, hvis I kan. Du har allerede en kæmpe force i at din kæreste tager din side i situaitionen men som andre foreslår er tiden nok inde til at finde et par timer inden babyens ankomst til at redde trådene ud hvis muligt og ellers sætte spillereglerne op klart og tydeligt.

Tag udgangspunkt i hvordan du/I oplever tingene og ikke så meget i hvad hun gør eller siger, for det virker meget anklagende og kan virkelig få en i forvejen tilspidset situation til at virkelig spidse til!

Held og lykke med det hele, har selv en "farmor" der også skulle have en snak!

Kirle skriver:

Det er svært for mor at have en svigermor der blander sig og for en farmor ikke at føle sig påskønnet.

Helt kort sagt er det jo fordi at morens måde og tanker om børneopdragelse ikke stemmer overens med farmorens. I hvert fald ikke på samme måde som med mormoren også selvom man måske ikke er 100% enig med sin egen mors opdragelse, så er der alligevel en forskel.

Hvis der derudover også er andre uoverensstemmelser vil disse kun forværres i takt med at der opstår flere konfliktpunkter.

Derfor tror jeg at I må tage det lidt i opløbet, hvis I kan. Du har allerede en kæmpe force i at din kæreste tager din side i situaitionen men som andre foreslår er tiden nok inde til at finde et par timer inden babyens ankomst til at redde trådene ud hvis muligt og ellers sætte spillereglerne op klart og tydeligt.

Tag udgangspunkt i hvordan du/I oplever tingene og ikke så meget i hvad hun gør eller siger, for det virker meget anklagende og kan virkelig få en i forvejen tilspidset situation til at virkelig spidse til!

Held og lykke med det hele, har selv en "farmor" der også skulle have en snak!

puha, det er jo nok rigtig nok, kan bare ikke forstå der skal være nødvendigt, sys jo bare hun skal repekter vores beslutninger, det er trods alt os der er mor og far, jeg blander mig da ikke i hendes og min kærestes forhold, det er mellem dem.

Mumto3 skriver:

Åh, stakkels jer to!!! Hvor er det synd for dig, at du ikke føler du bliver set, at dine grænser ikke bliver respektere osv. -og hvor er det synd for din svigermor  at hendes gode intentioner og al hendes bekrymrethed, som giver sig til udtryk i gerne at ville hjælp, og behov for at ae maven, bare for lige at blive bekræftet i at 'den er god nok' der er en baby på vej, bliver mødt med et 'nej tak!'

Det er forskelligt hvordan man har det med at blive rørt på maven! , men når du har bækkenløsningen, kunne det så ikke være rart med lidt aflastning??? Det forstår jeg nok ikke helt rigtig hvorfor man siger nej tak til det. Ovenikøbet når der er fare for at barnet bliver født for tidlig var der måske ekstra grund til at tage imod hjælp.

Derudover tænker jeg også: Svigermor/farmor er et menneske man skal have i sit liv i mange mange år, og derfor gælder det bare om at få det bedst mulige forhold til hende, også selvom man så må 'ofre' sig lidt, f.eks. i dit tilfælde ved at sige 'ja tak' til hjælp, også selvom du måske ikke har brug for det. Det kunne jo være at du en dag rent faktisk havde brug for hjælp! (f.eks. til børnepasning o.ling) og så er det meget godt at man tidligere at signaleret: Jeg er glad for din hjælp. For man altid siger nej tak til det man bliver tilbudt, så er det ikke en selvfølgle at man så bare kan få det man selv kommer og beder om. Enhver relation handler om at give og tage, og hverken dig eller din svigermor kan få det 100% på den måde I gerne vil have det. -og din svigermor sstår i en ekstrem sårbar sitiatione. Du bære på det dyrerebareste i hendes liv (alle siger det er dejligt at få børn, men meget mere vidunderligt at få børnebørn), og du sidder i en magtposition hvor du kan vælge hende til og fra lige som det passer dig, og hun kan stort set intet gøre. Det ved hun godt, og derfor prøver hun, på hendes klumpsede og måske gammeldags måde at komme dig i møde på. Ja det er ihvertfald sådan jeg læser dit indlæg.

 

Jeg er slet ikke enig med dig i at man i en fødselssituation skal give som sådan. I alle andre henseender ja, men ikke i den. Der kan folk simpelthen ikke tillade sig at forvente alt muligt og gå og beslutte sig for at de vil være den første, de vil se med det samme, osv. Det er SÅ vigtigt at forældrene, specielt moren, oplever at fødslen og tiden efter forløber som hun har brug for, fordi overskudet ikke er særlig stort i forvejen!

Men jeg er enig i at man ellers skal prøve at være imødekommende i andre situationer og indimellem sige 'nåh ja okay, så lader vi hende/ham gøre sådan, fordi det har de brug for'. Men man er samtidig også nødt til at sige fra, hvis man føler at ens svigermor/mor/far osv. kvæler en med alt det DE gerne vil og alt det DE forventer! Jeg tror ikke på at det er mere vidunderligt at blive bedsteforældre end forældre, men at det er vidunderligt på en anden måde, begge dele lige skønt og fantastisk  Men som bedsteforældre har man også fået sin egen oplevelse med at blive forældre, og så må man prøve at give lidt plads og vide at man er vigtig uanset om man ser barnet liiige når det er født eller to timer senere, om man er den første som får det at vide, om man er den der holder først, giver første bamse osv. I det store og hele tæller alle de der ting ikke som jeg ser det. Det vigtigste er at der kommer et lille nyt fantastisk menneske

2606peanut skriver:

puha, det er jo nok rigtig nok, kan bare ikke forstå der skal være nødvendigt, sys jo bare hun skal repekter vores beslutninger, det er trods alt os der er mor og far, jeg blander mig da ikke i hendes og min kærestes forhold, det er mellem dem.

Jeg forstår udemærket hvad du mener! Det BURDE ikke være nødvendigt at skulle skære det ud i pap. Men nogle bedsteforældre forstår desværre bare ikke at drosle begejstringen bare lidt ned, så det ikke bliver et pres for de kommende forældre. Det kan være virkelig anstrengende! Og I BLIVER altså nødt til at sige fra, så du kan slappe af og vide at hun har forstået (omend med modvilje) jeres ønsker, så du ikke skal frygte for hvordan det bliver. Min kæreste var som sagt enig i, at ingen skal sidde ude foran og vente, fordi vi ikke vil føle os pressede til at de skal have lov tila t komme ind på fødestuen lige når baby er poppet ud. Men han mente ikke der var grund til at sige det så direkte inden. Han tænkte at han i stedet bare ville vente med at fortælle at jeg havde født til vi var klar til besøg. Men JEG havde brug for at vide, at hun havde fået beskeden og forstået det, så jeg ved at vi ikke risikerer at hun pludselig møder om og sidder og venter. Og samtidig ved jeg også at det ville gøre min svigermor meget mere ked af det, hvis vi måske ventede flere timer med at fortælle at jeg har født! Så hellere, at hun ved at vi ringer umidddelbart efter, men at vi måske lige vil vente en times tid eller to med besøg. Det må som bedsteforælder føles meget skuffende, hvis man bliver ringet op og får at vide at barnet blev født for flere timer siden tænker jeg! Så på den måde ville jeg også rigtig gerne prøve at tage hensyn til hende samtidig med os selv!

2606peanut skriver:

puha, det er jo nok rigtig nok, kan bare ikke forstå der skal være nødvendigt, sys jo bare hun skal repekter vores beslutninger, det er trods alt os der er mor og far, jeg blander mig da ikke i hendes og min kærestes forhold, det er mellem dem.

Næh måske ikke men sådan er nu engang.

Men prøv at vend det til noget positivt, at farmor simpelhent allerede elsker guldklumpen (også selvom det er monster irriterende) og kan allerede godt nu afsløre at det ikke bliver det sidste bitre pille du skal sluge på vegne af dit barn

Kirle skriver:

Næh måske ikke men sådan er nu engang.

Men prøv at vend det til noget positivt, at farmor simpelhent allerede elsker guldklumpen (også selvom det er monster irriterende) og kan allerede godt nu afsløre at det ikke bliver det sidste bitre pille du skal sluge på vegne af dit barn

Åhh puh ha det lyder skræmmende!!! Hehe