Er det bare mig???

Havde en særdeles ubehagelig oplevelse i går med min svigermor.

Min kæreste og jeg venter vores første barn og det er min svigermors første barnebarn.

Jeg personligt er ikke særlig glad for den der tendens folk har til uhæmmet bare at røre ved ens mave uden at spørger eller noget, og det ved min kæreste. så i går da vi var sammen med min svigermor og hun pludselig bare begyndte at stå og gnubbe min mave, bad min kæreste hende altså om at lade vær da jeg ikke brød mig om det. Og så var fanden løs. Og pludselig fik vi bare en skideballe for alt mellem himmel og jord, hun følte sig afvist, uden for og meget mere. Men er det ikke stadig min krop og har jeg ikke ret til at sys det er ubehageligt at folk bare rør ved min mave??

En anden ting hun åbenbart var meget sårede over var at jeg ikke var villig nok til at tage i mod hjælp.

Jeg sys det er dybt uretfærdigt at jeg nu skal have dårlig samvittighed over jeg gerne vil klare mig selv og at hun åbenbart mener hun har ret til meget mere end hun får.

Det skal siges at jeg grundet bækkenløsning og risko for fortidelig fødsel har været meget bundet til hjemmet. Og i det hele taget har haft det rigtig skidt.

Undskyld mit meget lange brev.

JO du har ret til at sige fra!!! Det gjorde jeg også, for jeg oplevede også alt mange mente min mavse var "offentlig"! Og det var den altså ikke!!!!

Mht. hjælpen så er det jo bare fint at I gerne vil klare Jer selv, men jeg kan godt lidt forstå hvorfor din svigermor kan føle det som en afvisning - som om hendes hjælp ikke er "god nok". Jeg er udmærket klar over at det naturligvis ikke er sagen, men måske I skulle sætte Jer ned sammen med hende om Jeres og hendes forventninger - stille og roligt. Måske vil der pludselig gå en masse ting op for Jer alle!?

Jeg håber det løser sig for Jer, for jeg ved hvor irriterende det er med problemer i svigermekanikken!

Og tillykke med graviditeten, forresten!

Knus Caroline

2606peanut skriver:

Havde en særdeles ubehagelig oplevelse i går med min svigermor.

Min kæreste og jeg venter vores første barn og det er min svigermors første barnebarn.

Jeg personligt er ikke særlig glad for den der tendens folk har til uhæmmet bare at røre ved ens mave uden at spørger eller noget, og det ved min kæreste. så i går da vi var sammen med min svigermor og hun pludselig bare begyndte at stå og gnubbe min mave, bad min kæreste hende altså om at lade vær da jeg ikke brød mig om det. Og så var fanden løs. Og pludselig fik vi bare en skideballe for alt mellem himmel og jord, hun følte sig afvist, uden for og meget mere. Men er det ikke stadig min krop og har jeg ikke ret til at sys det er ubehageligt at folk bare rør ved min mave??

En anden ting hun åbenbart var meget sårede over var at jeg ikke var villig nok til at tage i mod hjælp.

Jeg sys det er dybt uretfærdigt at jeg nu skal have dårlig samvittighed over jeg gerne vil klare mig selv og at hun åbenbart mener hun har ret til meget mere end hun får.

Det skal siges at jeg grundet bækkenløsning og risko for fortidelig fødsel har været meget bundet til hjemmet. Og i det hele taget har haft det rigtig skidt.

Undskyld mit meget lange brev.

Jeg kan godt forstå at du ikke vil røres - jeg forstår heller ikke den tendens og var heldigvis temmeligt forskånet for det i min graviditet. Og lige som sidebemærkning, sýnes jeg det er flot at din kæreste sagde det (så du ikke blev hende-den-sure)

Det lyder dog som om der ligger en masse følelser og tidligere episoder til grund for din svigermors udbrud. Det er naturligvis meget ubehageligt for jer at det kom på den måde.

Naturligvis må man have ret til at klare sig selv, men når det er sagt så husk at lade folk hjælpe når de tilbyder det Det letter både din hverdag og får dem til at føle sig involverede. Det kommer jo fra et godt sted og er sikkert baseret på hendes kærlighed til dette dejlige kommende barnebarn Du skal naturligvis gøre det i dit tempo og ikke lade folk overtræde dine grænser, men der er da helt sikkert småting som eksempelvis din svigermor kunne hjælpe med

Hun forstår så derimod nok ikke dine frustrationer over en hård graviditet og mave-gnubbende omgangskreds Og det er muligt at det ville gavne jer at tale om det.

Først NEJ! Du har intet gjort forkert. Det er nemlig din krop! Hvordan ville hun måske have det hvis i gik og rørte hendes mave?!

Hvor kan jeg bare genkende det med at ens svigermor ikke føler hun må være nok med. Hvis det stod til min svigermor hev hun nærmest selv ham den lille ud af mig.

Jo det er da spændende med en lille ny, men man må også huske hvordan man selv havde det og huske at se hvordan de kommende forældre har det.

Jeg syntes det er rigtig fint i får sagt fra. Tror hun er bange for ikke at må være med i det hele. Tror det er meget normalt - men det gør det ikke mindre ubehageligt som kommende forældre.

Men kort: Nej, du skal sige fra, og hun skal nok bare lige have tænkt det igennem, er sikker på at hun næste gang godt kan se hvorfor du sagde fra. I kan evt. fortælle hende hvad hun kan hjælpe med, så hun ikke føler sig udenfor. Og husk, hun glæder sig jo bare over at hun skal være farmor

til dig

Tak

vi endte også med at sidde og snakke med hende og prøve at forklare os, men hun sad bare med tåre i øjnene og en sammen snerpet mund. Sys det var mega hårdt og skulle sidde der og forsvar sig selv og ens føleser.. Er så træt af at det er mig der skal tage hensyn til alle andre, det er da for pokker mig der er gravid og dybt plaget af smerter og alligevel er hendes følelser vigtiger fordi hun laver en scene...

2606peanut skriver:

Tak

vi endte også med at sidde og snakke med hende og prøve at forklare os, men hun sad bare med tåre i øjnene og en sammen snerpet mund. Sys det var mega hårdt og skulle sidde der og forsvar sig selv og ens føleser.. Er så træt af at det er mig der skal tage hensyn til alle andre, det er da for pokker mig der er gravid og dybt plaget af smerter og alligevel er hendes følelser vigtiger fordi hun laver en scene...

Tror I skal forsøge at tale med hende igen. Det er altid ekstra hårdt når følelserne er helt ude på tøjet. Vent til alt er faldet ned og så forklar hende, at det er meget stressende for jer. Meld også ud at I vil have hende i jeres og babyens liv (antager lige det er tilfældet). I skal ikke forsvare jer selv - I skal bare fortælle hvor overvældende det hele er, og at I håndtere det så godt I kan i jeres tempo

2606peanut skriver:

Tak

vi endte også med at sidde og snakke med hende og prøve at forklare os, men hun sad bare med tåre i øjnene og en sammen snerpet mund. Sys det var mega hårdt og skulle sidde der og forsvar sig selv og ens føleser.. Er så træt af at det er mig der skal tage hensyn til alle andre, det er da for pokker mig der er gravid og dybt plaget af smerter og alligevel er hendes følelser vigtiger fordi hun laver en scene...

Jamen hvis hun opfører sig sådan, så glem hende.

Jeg er selv typen der finder mig i lidt for meget, og når det så pludselig står mig op over begge ører og jeg selv er ved at gå til, siger jeg fra... Forklar hende at I glæder Jer til at hun skal være FARmor.. ikke MOR! det er DIN rolle... Ja, det er måske groft, barsk osv, men hvis hun laver en scene når I forsøger at tale stille og roligt med hende, kan I ligeså godt få sagt tingene ligeud!!

Forklar hende at I meget gerne vil have at hun skal være en del af Jeres og Jeres barns liv, men at det altså er på Jeres præmisser og det må hun affinde sig med... Og hvis ikke hun kan det, så må hun jo melde ud at det er ikke en måde hun kan være farmor (og så må hun lade være)!

tkj skriver:

Jeg kan godt forstå at du ikke vil røres - jeg forstår heller ikke den tendens og var heldigvis temmeligt forskånet for det i min graviditet. Og lige som sidebemærkning, sýnes jeg det er flot at din kæreste sagde det (så du ikke blev hende-den-sure)

Det lyder dog som om der ligger en masse følelser og tidligere episoder til grund for din svigermors udbrud. Det er naturligvis meget ubehageligt for jer at det kom på den måde.

Naturligvis må man have ret til at klare sig selv, men når det er sagt så husk at lade folk hjælpe når de tilbyder det Det letter både din hverdag og får dem til at føle sig involverede. Det kommer jo fra et godt sted og er sikkert baseret på hendes kærlighed til dette dejlige kommende barnebarn Du skal naturligvis gøre det i dit tempo og ikke lade folk overtræde dine grænser, men der er da helt sikkert småting som eksempelvis din svigermor kunne hjælpe med

Hun forstår så derimod nok ikke dine frustrationer over en hård graviditet og mave-gnubbende omgangskreds Og det er muligt at det ville gavne jer at tale om det.

Ja han er super god til at træde til og passe på mig

Problemet ligger i den hjælp hun ofte tilbyder ikke er til hjælp snare det modsatte. Min kæreste er pt. ved at bygge i vores lejlighed og det tager voldsomt meget tid og roder meget og vi har derfor sagt at vi ikke ønsker besøg da det ikke lige er så nemt her og nu. Og i sidste uge fik vi lige at vide at de 6 uger vi regnede med at have til at blive nogenlunde færdige er kortet ned til max 3uger da jeg er helt klar til at gå i fødsel. Og det stresser meget og når hun så samtidig insister på at ville komme hjem til os og gøre rent og lave mad i et køkken der bare ikke er der, så ved jeg ikke hvad jeg skal gøre.

LN_ mor skriver:

Først NEJ! Du har intet gjort forkert. Det er nemlig din krop! Hvordan ville hun måske have det hvis i gik og rørte hendes mave?!

Hvor kan jeg bare genkende det med at ens svigermor ikke føler hun må være nok med. Hvis det stod til min svigermor hev hun nærmest selv ham den lille ud af mig.

Jo det er da spændende med en lille ny, men man må også huske hvordan man selv havde det og huske at se hvordan de kommende forældre har det.

Jeg syntes det er rigtig fint i får sagt fra. Tror hun er bange for ikke at må være med i det hele. Tror det er meget normalt - men det gør det ikke mindre ubehageligt som kommende forældre.

Men kort: Nej, du skal sige fra, og hun skal nok bare lige have tænkt det igennem, er sikker på at hun næste gang godt kan se hvorfor du sagde fra. I kan evt. fortælle hende hvad hun kan hjælpe med, så hun ikke føler sig udenfor. Og husk, hun glæder sig jo bare over at hun skal være farmor

til dig

Tak

Caroline86 skriver:

Forklar hende at I glæder Jer til at hun skal være FARmor.. ikke MOR! det er DIN rolle...

Godt sagt Hi hi men tror altså det er lidt hårdt at gå så hårdt til angreb i første omgang.

Mange er altså nødt til at falde ned hvis man har haft et sådanne følelsesudbrud ... og lige sove på det inden man kan forstå selv de mest fornuftige argumenter. Er dog helt enig i, at det er deres liv og dem der styrer det

Hvis hun dog gentagende gange ikke er i stand til at forstå fornuft ville jeg også gå hårdt til hende som Caroline foreslår