Er det bare mig???

tkj skriver:

Tror I skal forsøge at tale med hende igen. Det er altid ekstra hårdt når følelserne er helt ude på tøjet. Vent til alt er faldet ned og så forklar hende, at det er meget stressende for jer. Meld også ud at I vil have hende i jeres og babyens liv (antager lige det er tilfældet). I skal ikke forsvare jer selv - I skal bare fortælle hvor overvældende det hele er, og at I håndtere det så godt I kan i jeres tempo

Ingen tvivl om at vi ønsker hun skal være farmor

Og hun har al mulig ret til at glæde sig.

Det er bare frustrende at hun mener hun har krav på at deltage i alt og få ALT at vide der handler om barnet og mit velbefindene. Hun blir fx vred hvis hun finder ud af vi har været på sygehuset grundet  plukveer eller et eller andet også ikke starks har ringet og sagt det til hende. Det er altså stadig privat i mine øjne.

Caroline86 skriver:

Jamen hvis hun opfører sig sådan, så glem hende.

Jeg er selv typen der finder mig i lidt for meget, og når det så pludselig står mig op over begge ører og jeg selv er ved at gå til, siger jeg fra... Forklar hende at I glæder Jer til at hun skal være FARmor.. ikke MOR! det er DIN rolle... Ja, det er måske groft, barsk osv, men hvis hun laver en scene når I forsøger at tale stille og roligt med hende, kan I ligeså godt få sagt tingene ligeud!!

Forklar hende at I meget gerne vil have at hun skal være en del af Jeres og Jeres barns liv, men at det altså er på Jeres præmisser og det må hun affinde sig med... Og hvis ikke hun kan det, så må hun jo melde ud at det er ikke en måde hun kan være farmor (og så må hun lade være)!

tror lidt måske der er noget om det med at hun ikke skal være mor men farmor, min kæreste er adopteret af mine svigerforældre da han var 18 mdr. så måske hun lidt føler dette er hendes barn, men det er det nu en gang ikke. Men sagde til hende jeg ville ønske hun var kommet til mig stille og roligt og så kunne vi måske have talt om det inden hun havd nåede at hidse sig selv så meget op.

2606peanut skriver:

Ingen tvivl om at vi ønsker hun skal være farmor

Og hun har al mulig ret til at glæde sig.

Det er bare frustrende at hun mener hun har krav på at deltage i alt og få ALT at vide der handler om barnet og mit velbefindene. Hun blir fx vred hvis hun finder ud af vi har været på sygehuset grundet  plukveer eller et eller andet også ikke starks har ringet og sagt det til hende. Det er altså stadig privat i mine øjne.

Jeg svarer lige igen ... undskyld de mange indlæg Man kan ikke se, at jeg sidder og venter på en kollega før jeg kan komme videre, vel

Som du bekriver det, så tror jeg faktisk at Caroline havde ret i at I skal fortælle hende, at hun bliver "farmor og ikke mor". Hun kan ikke tillade sig at blive vred over noget som helst, hun skal bare være glad for at I alle har det godt og at hun skal være farmor lige om lidt Og lige en fed streg under, at hun i min verden aldrig ville have krav på at deltage i ALT og vide ALT.

2606peanut skriver:

Havde en særdeles ubehagelig oplevelse i går med min svigermor.

Min kæreste og jeg venter vores første barn og det er min svigermors første barnebarn.

Jeg personligt er ikke særlig glad for den der tendens folk har til uhæmmet bare at røre ved ens mave uden at spørger eller noget, og det ved min kæreste. så i går da vi var sammen med min svigermor og hun pludselig bare begyndte at stå og gnubbe min mave, bad min kæreste hende altså om at lade vær da jeg ikke brød mig om det. Og så var fanden løs. Og pludselig fik vi bare en skideballe for alt mellem himmel og jord, hun følte sig afvist, uden for og meget mere. Men er det ikke stadig min krop og har jeg ikke ret til at sys det er ubehageligt at folk bare rør ved min mave??

En anden ting hun åbenbart var meget sårede over var at jeg ikke var villig nok til at tage i mod hjælp.

Jeg sys det er dybt uretfærdigt at jeg nu skal have dårlig samvittighed over jeg gerne vil klare mig selv og at hun åbenbart mener hun har ret til meget mere end hun får.

Det skal siges at jeg grundet bækkenløsning og risko for fortidelig fødsel har været meget bundet til hjemmet. Og i det hele taget har haft det rigtig skidt.

Undskyld mit meget lange brev.

Sådan en da!

Selvfølgelig har du ret til at sige fra.... jeg hadede det også... købte en bluse hvor der stod "Do not touch the bump" den tog jeg på engang vi skulle være sammen med svigerfamilien

Det er GODT du siger fra! Og at din kæreste også gør det på dine vegne når han ved du ikke bryder dig om det!

tkj skriver:

Jeg svarer lige igen ... undskyld de mange indlæg Man kan ikke se, at jeg sidder og venter på en kollega før jeg kan komme videre, vel

Som du bekriver det, så tror jeg faktisk at Caroline havde ret i at I skal fortælle hende, at hun bliver "farmor og ikke mor". Hun kan ikke tillade sig at blive vred over noget som helst, hun skal bare være glad for at I alle har det godt og at hun skal være farmor lige om lidt Og lige en fed streg under, at hun i min verden aldrig ville have krav på at deltage i ALT og vide ALT.

Tak det er kun ret at have nogen at snakke med

Det er måske nok en god ide, det kom virkelig som et chok for mig hvor enormt hendes behov er. Og hvor grænse overskridene jeg sys de er.

Tak det mener jeg jo heller ikke, men jeg blev helt usikker på om hvor vidt det var mig der var urimelig.

TbCp skriver:

Sådan en da!

Selvfølgelig har du ret til at sige fra.... jeg hadede det også... købte en bluse hvor der stod "Do not touch the bump" den tog jeg på engang vi skulle være sammen med svigerfamilien

Det er GODT du siger fra! Og at din kæreste også gør det på dine vegne når han ved du ikke bryder dig om det!

GenialtTro dog det ville gøre situationen være men sej måde at "sige" det på, unden at sige det

SELVFØLGELIG må du sige fra!! Det må man altid uanset hvad det drejer sig om, hvis noget overskrider ens personlige grænse! Jeg er selv en af dem som elsker at folk lige skal mærke mavsen, men det betyder jo ikke at alle har det sådan, og så er det helt okay at sige 'nej tak'!

Noget jeg selv har oplevet med min svigermor er, at der forventes en masse omkring hvordan oplevelsen skal være for hende! Altså at hun gerne vil sidde på gangen og vente mens jeg føder og blev skuffet, da vi sagde, at vi altså giver besked når jeg får veer, når vi tager på hospitalet og når jeg har født og vi er klar til besøg. At ingen skal sidde og vente ude foran, fordi vi gerne vil have øjeblikket for os selv og ikke ved om det er en halv time eller flere timer, men at de, Min Far og hans kæreste selvfølgelig er de første som får besked! Det er selvfølgelig klart at bedsteforældrene glæder sig helt vildt! Og det gjorde mig rigtig frustreret at føle, at vi skuffede nogen, fordi jeg synes man burde fokusere på den store ting det er at vi får et barn og ikke på små bagateller så som om man er den allerførste pårørende der får lov til at se barnet, eller om man får lov til at vente ude foran. Man har ikke ret til at stille krav til forældrene og vise skuffelse hvis tingene ikke går som man har forventet, men må respektere deres behov, og at det er DERES store øjeblik uanset hvor meget man selv glæder sig som farmor, mormor, oldemor, veninde osv.

tkj skriver:

Jeg svarer lige igen ... undskyld de mange indlæg Man kan ikke se, at jeg sidder og venter på en kollega før jeg kan komme videre, vel

Som du bekriver det, så tror jeg faktisk at Caroline havde ret i at I skal fortælle hende, at hun bliver "farmor og ikke mor". Hun kan ikke tillade sig at blive vred over noget som helst, hun skal bare være glad for at I alle har det godt og at hun skal være farmor lige om lidt Og lige en fed streg under, at hun i min verden aldrig ville have krav på at deltage i ALT og vide ALT.

Lige præcis dewt jeg mener!!! Svigermødre og mødre skal lære at tage et skridt baglens og lige lade de kommende forældre selv tage ansvaret og beslutningerne omkring fødsel, opdragelse osv! Og gerne også gemme lidt af de 'gode råd' af vejen indimellem. Hører at mange får alle mulige råd om alt muligt mht. den lille, og det må mildest talt være mega provokerende, at have en i røret efter at baby har grædt i 3 timer i rap, som fortæller en at man 'baaaare skal gøre sådan og sådan'! Man kender jo sit barn bedst og har prøvet alting. Men folk vil så gerne hjælpe, hvilket jo er fint nok og sødt ment. Men indimellem bliver det bare for meget!

Ansemusen skriver:

SELVFØLGELIG må du sige fra!! Det må man altid uanset hvad det drejer sig om, hvis noget overskrider ens personlige grænse! Jeg er selv en af dem som elsker at folk lige skal mærke mavsen, men det betyder jo ikke at alle har det sådan, og så er det helt okay at sige 'nej tak'!

Noget jeg selv har oplevet med min svigermor er, at der forventes en masse omkring hvordan oplevelsen skal være for hende! Altså at hun gerne vil sidde på gangen og vente mens jeg føder og blev skuffet, da vi sagde, at vi altså giver besked når jeg får veer, når vi tager på hospitalet og når jeg har født og vi er klar til besøg. At ingen skal sidde og vente ude foran, fordi vi gerne vil have øjeblikket for os selv og ikke ved om det er en halv time eller flere timer, men at de, Min Far og hans kæreste selvfølgelig er de første som får besked! Det er selvfølgelig klart at bedsteforældrene glæder sig helt vildt! Og det gjorde mig rigtig frustreret at føle, at vi skuffede nogen, fordi jeg synes man burde fokusere på den store ting det er at vi får et barn og ikke på små bagateller så som om man er den allerførste pårørende der får lov til at se barnet, eller om man får lov til at vente ude foran. Man har ikke ret til at stille krav til forældrene og vise skuffelse hvis tingene ikke går som man har forventet, men må respektere deres behov, og at det er DERES store øjeblik uanset hvor meget man selv glæder sig som farmor, mormor, oldemor, veninde osv.

Puha den tør jeg slet ikke tage med hende. Den eneste der kommer til at vide hvornår jeg går i fødsel er min veninde så er med som ekstra fødselhjælper for at aflaste min kæreste, ellers får de andre det først at vide når jeg har født. Er et meget genert menneske som finder det hele meget grænseoverskridene. Anende ikke hvor mange mennesker der ville mene de har ret til at deltage, det har virkelig overrasket mig. har også sagt at det kun kan blive de aller aller nærmeste der kan komme på sygehuset og de skal ikke regne med det blir lige når jeg har født. Men alt dette  er kun nået jeg har snakket med kæresten om. Sys det er flot du er i stand til at sige fra på den måde. Ja det er virkelig hårdt at skulle føle dårlig samvittighed over at skuffe dem, men du lyder som om du er meget mere åben end jeg, det tager jeg hatten af får. Håber selv jeg har mod nok til at få mine ønsker gennemført.

2606peanut skriver:

Puha den tør jeg slet ikke tage med hende. Den eneste der kommer til at vide hvornår jeg går i fødsel er min veninde så er med som ekstra fødselhjælper for at aflaste min kæreste, ellers får de andre det først at vide når jeg har født. Er et meget genert menneske som finder det hele meget grænseoverskridene. Anende ikke hvor mange mennesker der ville mene de har ret til at deltage, det har virkelig overrasket mig. har også sagt at det kun kan blive de aller aller nærmeste der kan komme på sygehuset og de skal ikke regne med det blir lige når jeg har født. Men alt dette  er kun nået jeg har snakket med kæresten om. Sys det er flot du er i stand til at sige fra på den måde. Ja det er virkelig hårdt at skulle føle dårlig samvittighed over at skuffe dem, men du lyder som om du er meget mere åben end jeg, det tager jeg hatten af får. Håber selv jeg har mod nok til at få mine ønsker gennemført.

Ved du hvad, så må din kæreste altså lige træde i karrakter og skære det ud i pap for sin mor! Og når du har født kan han skrive sms'er til folk, som skal vide det, om at du har født, barnet vejede så og så meget osv. og at I har brug for ro men at de er meget velkomne til at komme og se den lille, når I er kommet hjem og er klar til det. At I nok selv skal sige til.

Sådan har vi tænkt os at gøre med dem som vi ikke synes skal komme på hospitalet. Det er ikke for at holde nogen udenfor eller noget. Men vi har simpelthen en kæmpe familie begge to og også mange venner, så det ville blive alt for hektisk med besøg! Og også smadder ærgerligt at de nærmeste ikke kunne få lidt tid med os og den lille alene i de få timer der er besøgstid. For når der kun er besøgstid en eller to timer to gange om dagen, ville det jo blive ravnarok hvis alle skulle komme derud samtidig! Og man HAR været igennem en hård fødsel og man HAR behov for at være alene med sit barn og sin partner og fordøje alt det nye, lære sit barn at kende, få amning op at køre osv. Så det er fuldstændig fair at sige fra! Nogle vil måske blive sårede eller vrede, og jeg er også typen som så får dårlig samvittighed og bliver ked af det, selvom jeg ved at de er unfair. Men man må stå fast alligevel og prøve at lade det være deres problem. Jeg siger ALTID tingene rigtig pænt og fremhæver det positive, fx. til svigermor, at de er de første som får besked osv. Så det kan godt siges på en rigtig pæn måde!