Gode råd til den første tid som forældre...

dorthemus skriver:

Det er jeg glad for du siger  En skrigende baby er også dét jeg frygter allermest, så jeg har lavet en aftale med Runa om, at sådan bliver hun IKKE, BASTA!

Den aftale lavede jeg også med min datter...og den er holdt stik....endnu...hehe så er helt sikker på at de lytter på hvad vi siger.

Held og lykke

Dea-alene med Livia på knap 6mdr

Generelt så stol på dig selv, ingen er mor på samme måde, og sørg for at have det godt med at være mor, om du vil ud og feste en gang imellem eller som de fleste, mig selv inklusiv, lidt går i hi de første par år.

Jeg sværger til yogabold i stedet for at gå rundt og trøste babyen, det er mindre hårdt for armene og det virker med det samme!Plus at man kan have gæster eller se tv samtidigt med at man hopper.(og far kan også hoppe )

Når barnet er utrøsteligt, og det vil det være ind i mellem, så tag det roligt, du er en god nok mor. Hvis du bliver nervøs over det mindste så hellere ring en gang for meget til læge eller sundhedsplejeske, det er jo det de er der for!

Mht. kolikbørn, så er der lige kommet en pjece i 2010 om barnets gråd skrevet af Annemette Talbro, sundhedsplejerske og Marissa Alvarez Volke, psykolog, udgivet af Komiteen for Sundhedsoplysning og du kan købe den www.sundhedsoplysning.dk eller få den gennem egen sundhedsplejeske. For der er mange mødre (10-12%) der har meget grædende børn (> 3 timer dagligt) og at det er en rigtig hård tid.

Og så TILLYKKE med den lille

Valle81 skriver:

Babyer sover meget:0) De første 3 uger sov Anton uafbrudt. han varr vitterligt kun vågen for at skirge at nu var han sulten, så fik han mad og sov nærmest da flasken ramte munden:0)

Nu er han lige lidt over 6 uger og ja han sover stadig kæmpe meget vil skyde på at han sover 19 timer i døgnet. Faktisk sover han næsten uafbrudt fra 2100 om aftenen til 1600 ddagen efter. Kun lige vågen for at spise og få ren ble og snakke i en halv times tid:0)

Christina

Præcis det samme her Man skal vist bare nyde det...

Hvis du gerne vil amme fuldt ud så hold alt hva der hedder sutteflaske væk uanset indhold

Det er ikke en nødvendighed ..

N&J skriver:

prøvede jeg også, men åbenbart havde den lille dame en anden opfattelse.. stædige lille unge

He he

forår skriver:

Den aftale lavede jeg også med min datter...og den er holdt stik....endnu...hehe så er helt sikker på at de lytter på hvad vi siger.

Held og lykke

Dea-alene med Livia på knap 6mdr

Tak det er jeg glad for du siger

WiitrioeN skriver:

Forvent intet af din mand, åben istedet munden og bed ham om det du gerne vil have ham til, for han er meget forvirret kæmper også med en masse følelser og ved ikke hvad ben han skal stå på...

Og husk at være ærlige overfor hinanden og snak sammen!!

Ove og jeg havde det rigtig svært i starten indtil jeg begyndte at spørge ham..."vil du gøre det eller vil du helst gøre det?" Det var enten eller, og så gjorde han en af tingene uden sure miner... Jeg bruger det stadig og det virker endnu...

Men ellers... vær tålmodige med hinanden, og få søvn, når chancen byder sig...overskud til at have plads til hinanden er en vigtig ting, især i starten.

Lad være med at have dårlig samvittighed over alle de (praktiske) ting du ikke når at gøre. Det er vigtigere at være der for dit barn!

Hvis andre (også af god mening) kan være for slemme til at råde, vejlede og komme med deres input til hvordan dit-og-dat, så sig fra, fremfor at brænde inde eller blive ked af det, og usikker.
Sig til dem - Jeg er glad for at du vil hjælpe mig - og jeg skal nok SELV SPØRGE dig, hvis der er noget som jeg behøver!

Tag dig al den tid i verden som det kræver, at være mor til et spædbarn. Tiden er kort, når man ser det i det store perspektiv, og man kan ikke gøre det om. Så hellere fortryde alt mulig andet, end at man ikke gav sig selv lov til at nyde det, og få tid og ro med sit lille barn.

Denne her skal også med...

"En god mor sidder ikke i brysterne"

Ved godt at mange mener at man SKAL amme, men der kan være forskellige grunde til at man ikke kan/vil.

Jeg var selv meget i tvivl om jeg ville amme, og da min sp sagde til mig "En god mor sidder ikke i brysterne" slappede jeg pludselig meget mere af.