Først vil jeg lige sige, hold da op det var tiltrængt med sådan en tråd, da jeg har gået med præcis de samme tanker. Jeg var udsat for overgreb da jeg var 14, og fik den gang hjælp af en psykolog. Jeg har aldrig rigtig haft problemer med sex før i den senere tid. Det startede et par måneder efter vi besluttede at nu ville vi være gravide. Jeg tror selv at det er tanken om at man er "tvunget" til sex igen nu, selvfølgelig på en anden måde, men man er jo pinedød tvunget til at skulle have sex hvis man vil være gravid hehe. Tanken om at vi "SKAL" have sex gør at jeg mister fuldstændig lysten til sex i perioder, og når vi så har sex har jeg meget svært ved at nyde det, og mærke det. Nå men det var lidt et sidespring.
Min opfattelse og følelser omkring min krop har også ændret sig efter overgrebet, jeg har mistet følelsen af at min krop er "privat" og kan slet ikke finde følelsen af at "min krop er et tempel." Ved ikke om det giver mening det jeg skriver, men nogen har pga. af hvad de gjorde mod mig, taget alt det gode om min krop med sig, tilbage står jeg tomt redskab, som jeg er ligeglad med om alle mulige andre ser, ikke at jeg går nøgen rundt og viser alle mine bryster.. SLET IKKE, men er ligeglad når jeg er på stranden eller hvis jeg skal skifte tøj blandt folk jeg kender osv.
Jeg tror helt sikkert jeg kan få forholdet til min krop bygget op igen med den rigtige hjælp, så jeg må bare igang. Generalt tror jeg ikke man kan undgå at overgreb eller misbrug af den ene eller anden form, sætter sine spor, det skal det gøre, men man kan arbejde så meget med sig selv at man kan leve med arene og acceptere dem så de ikke er til gener i det daglige liv.
Puha sikke en smøre. hehe håber ikke i giver op halvvejs igennem teksten
Anmeld
