Jer der har oplevet overgreb/er blevet misbrugt ?

Mor til Frederic skriver:

Blev selv udsat for incest hver evige dag fra jeg var 2½ til jeg var 6 år...

Har gemt det bag en spiseforstyrrelse lige så længe jeg kan huske.... Gået til og i en del terapi, lægesamtaler, vægtkontrol'er, sygehus besøg osv. ingen har rigtig haft evnerne til at hjælpe og hos den sidste var der både en teraput og en sygeplejeske. De opgav også tilsidst....

Fandt først en kæreste som 20 årig og han var en voldelig en af slagsen. Hvis jeg nægted ham sex, tog han det selv - nogle gange lukked jeg verden ude og andre slog han så hårdt og gentagne  gange at jeg 'forsvandt' og først kom til mig selv bagefter, eller under...

Fik hjælp af nogle gamle arbejds kolleaga'er og de fjerned mig uderfra. Var regnbue farvet over alt, undtagens i ansigtet. Havde en vægt der sagde 46,4 kg til mine 179 cm.

Er nu lykkelig gift og vi har 7 års bryllups dag her til juni. Her var Frederic 6 år undervejs, fordi vi ikke dyrker meget sex herhjemme. Frederic er snart 20 mdr og ud over den gang han blev lavet har vi haft sex 2 gange. Han er meget forstående og presser ikke på. Sex er ikke alt herhjemme, kærlighed -  respekt og forståelse er mere vigtig end sex.

Kan ikke engang smøre ham med crem på ryggen eller andre 'bare' steder på hans krop.

Min egen er lidt bedre, men ikke tilfreds med at jeg er så 'tyk' endnu. Men sætter vores søn højere end mig selv og han skal ikke se en syg mor der hænger over toilet'et eller ikke er hjemme fordi jeg skal træne eller løbe....

Hvor er du da bare stærk. Hvor er det utroligt, virkelig respekt herfra. Puha, sikke meget du har været igennem.

Tak fordi du fortalte din historie og giver mig et håb om man kan have et godt liv med en partner, jeg har altid skubbet dem væk og ikke kunne give kærlighed.

Tak.

Anonym skriver:

Ja er jo 10 år siden ved mig

Det er over 20 år med mig.

Anonym skriver:

Det er over 20 år med mig.

Syntes du skal prøve at høre lægen ad. For uanset hvor længe det er siden sidder det jo i dig stadigvæk og du har brug for at få snakket ud om det

Anonym skriver:

Syntes du skal prøve at høre lægen ad. For uanset hvor længe det er siden sidder det jo i dig stadigvæk og du har brug for at få snakket ud om det

Ja, og det bliver værre og værre synes jeg.

Anonym skriver:

Ja, og det bliver værre og værre synes jeg.

Ogås her derfor min læge mente at det var nødvendigt

Anonym skriver:

Ogås her derfor min læge mente at det var nødvendigt

Tænk hvor meget man kan ødelægge inde i mennesker ved at behandle dem på sådan en måde som vi har oplevet. det er uhyggeligt

Anonym skriver:

Tænk hvor meget man kan ødelægge inde i mennesker ved at behandle dem på sådan en måde som vi har oplevet. det er uhyggeligt

Ja rigtig meget. Man tænker ikke at det kan lade sig gøre, men det kan det altså.

Og problemet er at folk ikke kan sætte sig ind i det

der tror jeg du har meget ret. man har måske (sådan oplevede jeg det selv som barn og ung) følt at sex/overgrebene var det der gjorde en speciel og elsket i øjnene på den der udførte overgrebene og uden man er helt klar over det, kommer man til at forbinde kærlighed med sex. eller noget...det er kringlet!

jeg selv valgte alt hvad der hed mænd fra i mange mange år inden jeg mødte min mand - mine søstre spurgte faktisk om jeg var lesbisk!, men jeg synes jo bare det var frygtelig ækelt det der sex noget og savnede det overhovedet ikke da det ikke fandtes i mit liv!

jeg håber I begge to får den hjælp I skal bruge for at bearbejde jeres fortid, og ja, måske ville en lukket facebook gruppe være en god ide! jeg tror helt klart der er flere der ville synes om at kunne snakke med andre der havde været udsat for det samme, så man ikke føler sig unormal eller ulækker!

Der er faktisk også rigtig mange der tror jeg er lesbisk, isør min familie.. Det sårer mig meget, men er bare ikke klar til og fortælle dem min lille hemmelighed :-(

Ja det kunne være rart hvis vi havde sådan en gruppe

Men Trine? Du er et af mine forbilleder

Anonym skriver:

Men hvordan gør vi det. Jeg er slet ikke klar til at stå frem med det. Meget meget få der har kendskab til det skete.

Man kan starte en lukket gruppe inde på facebook, hvor man skal godkendes til og komme ind..

Men ja, det kræver virkelig mod at stå frem med det

Anonym skriver:

Man kan starte en lukket gruppe inde på facebook, hvor man skal godkendes til og komme ind..

Men ja, det kræver virkelig mod at stå frem med det

Men så kan alle der også bare er nysgerrige jo også komme derind. Jeg kan simpelthen ikke stå frem med det nu, det fylder så meget i mig og jeg føler mig slet ikke sikker som en person med den baggrund. Har brugt så mange år på at fortrænge det.

Hvordan kan man ellers gøre det?