Mindebilleder af afdøde kæledyr :)

gabriellasmor skriver:

de overlevede alle 3 der. de blev vores "børn" for de blev helt menneskelige. men desværre lidt for meget. vi er jo ikke katte og lærer dem at være det. men de fulgte os rundt på ture uden snor og kom altid når vi kaldte

efter 1/2 år måtte vi aflive den grå Tyson pga han ikke havde kontrol over at tisse. og dyrlægen sagde at så ville hans søstre abe efter og blive ødelagtenøøj jeg græd i dagevis.

den hvide har vi stadig Melody. hun er bare perfekt

den sorte blev skør efter 1 år. hun fik selv killinger og hun blev alt for beskyttende. hun angreb en stor golden retriver udenfor huset og en lille pige indeni vores hus (pga killingerne) hun miavede heeeele tiden også ind i væggenså hende samt killingerne sendte vi til herning kattehospital til videre formidling.

jeg ku ikke aflive én mere og håbede en ny ejer ku gøre hende rask

nogle der har set lucky???????????

har desværre ingen voksen billeder på denne com. hun er bygget tynd (måtte tvinge mme i hende som killing. hun var i dyb sorg over hendes mors forsvinden) jeg hørte hun hurtigt fik nyt hjem fra herning dyreklinik.

 

Vil bare lige fortaelle at det er ganske naturligt og meget normalt for en kat med killinger at gaa til angreb paa mennesker og dyr. det er der intet forkert i, og derfor skal man lade dem vaere i fred. og saa kan man jo have en lukket rum hvor smaa born og andre dyr ikke maa gaa ind.

bliver helt trist at hore den blev afleveret paa et kattehospital med sine killinger p.g.a en hel naturlig reaktion for en kat med killinger.

kitty skriver:

 

Tak... 

Delilah skriver:

Det er min dejlige rasmus, min barndomskat 

Jeg er sikker på at din Rasmus er genopstået, Se bare min kat som hedder Fisen (og altså meget levende)

B&J skriver:

Må nødt til af skrive det her til dig ej hvor var han bare DEJLIG... ønsker mig selv en bernersenne når min dreng bliver lidt ældre... jordens dejligste og flotteste hund...

Tak

Vil bare lige fortaelle at det er ganske naturligt og meget normalt for en kat med killinger at gaa til angreb paa mennesker og dyr. det er der intet forkert i, og derfor skal man lade dem vaere i fred. og saa kan man jo have en lukket rum hvor smaa born og andre dyr ikke maa gaa ind.

bliver helt trist at hore den blev afleveret paa et kattehospital med sine killinger p.g.a en hel naturlig reaktion for en kat med killinger.

nu kender du ikke min kat og det gør mig ked at du diser noget der så hård en beslutning for mig. i måneder flaskede jeg dem op hver 3 time som var de mine babyer. jeg tørrede dem i røven når de havde skidt og vaskede mem med vatrunddeller for at føle mors tunge fornemmelse.

Lucky gik til angreb på en hund der var udenfpor huset hvilket hun ellers aldrig gjorde. kliingerne var der 12 uger gamle og havde ikke behov for mor mere hvilkety min anden kat som også fik killinger godt kunne styre.

Lucky gik til angreb på en pige der stod i vores hus. det har jeg ikke set andre katte gøre og jeg har haft mange igennem livet!

Lucky stod og miavede i timevis ind i en væg. simpelthen gloede ind i væggen.

hun miavede efter hendes killinger HELE tiden sådan så gæster selv blev trætte af at besøge os for hun kaldte udafbrudt.

jeg sys ikke det var en sød kommentar miamaja til sådan et følsonmt emne. man kender aldrig hele historien!

tak for din medfølelse

gabriellasmor skriver:

nu kender du ikke min kat og det gør mig ked at du diser noget der så hård en beslutning for mig. i måneder flaskede jeg dem op hver 3 time som var de mine babyer. jeg tørrede dem i røven når de havde skidt og vaskede mem med vatrunddeller for at føle mors tunge fornemmelse.

Lucky gik til angreb på en hund der var udenfpor huset hvilket hun ellers aldrig gjorde. kliingerne var der 12 uger gamle og havde ikke behov for mor mere hvilkety min anden kat som også fik killinger godt kunne styre.

Lucky gik til angreb på en pige der stod i vores hus. det har jeg ikke set andre katte gøre og jeg har haft mange igennem livet!

Lucky stod og miavede i timevis ind i en væg. simpelthen gloede ind i væggen.

hun miavede efter hendes killinger HELE tiden sådan så gæster selv blev trætte af at besøge os for hun kaldte udafbrudt.

jeg sys ikke det var en sød kommentar miamaja til sådan et følsonmt emne. man kender aldrig hele historien!

tak for din medfølelse

og jeg sov sammen med dem på gulvet de første 8 uger. hvor mange katteejere gør lige det..

øv hvor blev jeg ked.

gabriellasmor skriver:

nu kender du ikke min kat og det gør mig ked at du diser noget der så hård en beslutning for mig. i måneder flaskede jeg dem op hver 3 time som var de mine babyer. jeg tørrede dem i røven når de havde skidt og vaskede mem med vatrunddeller for at føle mors tunge fornemmelse.

Lucky gik til angreb på en hund der var udenfpor huset hvilket hun ellers aldrig gjorde. kliingerne var der 12 uger gamle og havde ikke behov for mor mere hvilkety min anden kat som også fik killinger godt kunne styre.

Lucky gik til angreb på en pige der stod i vores hus. det har jeg ikke set andre katte gøre og jeg har haft mange igennem livet!

Lucky stod og miavede i timevis ind i en væg. simpelthen gloede ind i væggen.

hun miavede efter hendes killinger HELE tiden sådan så gæster selv blev trætte af at besøge os for hun kaldte udafbrudt.

jeg sys ikke det var en sød kommentar miamaja til sådan et følsonmt emne. man kender aldrig hele historien!

tak for din medfølelse

Ja, den tur kender jeg godt med vatruller Inden vi fik barn kedede jeg mig vildt af at gaa hjemme, saa jeg arbejdede som frivillig for et hunde og katte internat i californien. jeg tog mig af opforstringen af hvalpe og killingerne der var afleveret uden deres mor og skulle opflaskes for at kunne overleve. sikke et arbejde men berigende! det gjorde jeg i ca. 5 aar.

det kan jeg ikke mere p.ga guldklumpen.

Nu tog jeg udgangspunkt i det du skrev, og det er bare min aerlige mening om det. Hvis et dyr er saa tosset at det angriber af helt unaturlige aarsager og ikke kan fungere normalt, saa synes jeg under ingen omstaendigheder at det skal formidles videre. I den forstand giver man jo bare problemerne videre til andre.

Miamaja skriver:

 

Alt, alt for tidligt at skulle aflives og hvor ser han dog SKON ud. Ham ville jeg helt klart falde for hvis jeg skulle have hund igen.

Hvorfor skulle han aflives?

Balder havde allergi, allerede kort efter vi fik ham fandt vi ud af det og prøvede alt hvilket jo betød at han fik en MASSE medicin for at hjælpe ham 

Det resulterede i at hans nyre stod af så der var ingen anden udvej 

Og han var lige nøjagtig så dejlig som han så ud 

Hele familien sørger stadigt over ham, men trøster os med vi har en tæve hvalp på knap 7 mdr af samme race, hun er sød og dejlig men hun blir aldrig Balder 

Miamaja skriver:

Ja, den tur kender jeg godt med vatruller Inden vi fik barn kedede jeg mig vildt af at gaa hjemme, saa jeg arbejdede som frivillig for et hunde og katte internat i californien. jeg tog mig af opforstringen af hvalpe og killingerne der var afleveret uden deres mor og skulle opflaskes for at kunne overleve. sikke et arbejde men berigende! det gjorde jeg i ca. 5 aar.

det kan jeg ikke mere p.ga guldklumpen.

Nu tog jeg udgangspunkt i det du skrev, og det er bare min aerlige mening om det. Hvis et dyr er saa tosset at det angriber af helt unaturlige aarsager og ikke kan fungere normalt, saa synes jeg under ingen omstaendigheder at det skal formidles videre. I den forstand giver man jo bare problemerne videre til andre.

 

jeg afleverede hende og hendes killinger derinde og betalte 2500 kr for at de ku få nyt hjem selvom jeg var økonomisk på røven - vi ku ikke få killingerne afsat- jeg håbede på at hvis hun bare kom væk fra killingerne og med den rette ejer der så var plads til hende i samfundet. og det var der jo. hun blev adopteret hurtigt og vi havde fortalt problemet.

jeg ku bare ikke få mig til at aflive en sådan dejlig pige eller hendes killinger som mange vælger i sådan situatuin

Her er min afdøde franske bulldog hvalp Buster. Han sov ind på hans 7 mdrs dag, da han åbenbart havde en uopdaget hjertefejl.

Han havde problemer med hårsæksmider, men efter en hård kamp var det endelig i bedring, men pludselig en morgen var han så sovet ind