Sofiekdk skriver:
Hold da op en svær debat at tage hul på. Jeg er en af de mennesker der inderst inde har en masse fordomme omkring JV og tar meget afstand fra dem. Det er dog ikke noget der er decideret begrundet i stor viden omkring troen eller viden om den har ændret sig igennem tiden.
Det bunder alt sammen ud i mine 2 venner fra folkeskolen der begge var JV, var SÅ ked af de aldrig måtte deltage i vores fødselsdagsfester, ikke måtte få julegaver og har aldrig forstået at deres forældre kunne sidde og sige at de hellere ville lade deres børn dø end at redde dem ved så lidt som at pumpe lidt blod i dem.
Det sidste har jeg bare rigtig svært ved at acceptere og har svært ved at tro på at der er nogle mødre der ville kunne stå inde for det hvis de stod i valget mellem deres barns liv og deres tro.
Jeg kan sagens følge dig. Det er bestemt ikke en børnevenlig religion.
Mine søstre og jeg led meget under at vi ikke holdt jul og fødselsdage.. Og det var også svært at vi ikke kunne være med til klassekammeraters fødselsdage. Jeg har dog aldrig følt mig uden for eller blevet mobbet af den grund.
Da mine forældre gik ud af det, så kom fødselsdage og jul snigende. Det var mærkelgit. Først efter jeg flyttede hjemmefra fik mine forældre juletræ. Det er svært at omstille sig, når man har troet på noget.
Som barn var jeg jo ekstrem syg. Jeg måtte ikke få blod. Det smarte var heldigvis, at de gange jeg var i farezonen for at få blod, der lå jeg i dyb nakose og lægerne kunne fylde det på, som var nødvendigt. Mine forældre valgte at slå det blinde øje til..
Min tvillingesøster blev i 5 års alderen ramt af en grim "Blødersygdom". Den kom i forbindelse med kyssesyge. Den var forbigående gudskelov. På det tidspunkt skrev vi 1983. Hendes blod kunne ikke størkne så godt, og hun var meget meget syg.
Mine forældre blev selvfølgelig stillet overfor, om hun måtte modtage blod. Mine forældre havde diverse artikler og udskrifter med på hospitalet fra læger som fandt erstatningspræparater til blandt andet JV'er. (sådan en viden og artikler cirkulerer blandt JV'er, da de jo selvfølgelig gerne vil prøve at holde liv i deres kærer - trods forbud mod blod).
Det lykkes mine forældre at undgå blodtransfusion til min søster... og hun fik heller ikke blødermedicinen. Lægerne fandt et alternativ.
Senere hen kom det jo frem, at rigtig mange bløder-syge fik HIV & Aids i den periode, så et eller andet sted er vi jo alle glade for, at hun ikke fik blod som det første alternativ. Så kunne hun jo have været en af de smittede i dag - eller død og borte...
Min søster var dog aldrig blevet lagt til at dø - så havde hun fået blod - det skulle bare være aller aller sidste udvej, og den blev gudskelov ikke aktuelt der i 1983!
Sikke en lang historie.
