Først og fremmest tak for din tilbagemeldning. Jeg er rigtig glad for at jeg ikke trådte i spinaten med mit tidligere indlæg, for det vil jeg så nødig.
Med hensyn til mælk før og efter fødsel. Så danner nogle kvinder 'mælk' inden de føder. Denne mælk kalder man heksemælk, da det i sammensætning ikke har noget med mælk at gøre, men af udseende er en hvidlig væske og derfor ligner mælk.
Jeg vil mene at du sagtens kan prøve en brystpumpe nu. Dine bryster bliver større, meget større, når mælken løber til, og det giver selvfølgelig en lidt anden fornemmelse, samtidig med at fornemmelsen af at mælken løber til (en følelse der sidder dybt inde i brystet og som nogle kvinder faktisk finder ubehagelig), er der selvfølgelig heller ikke på nuværende tidspunkt. Men da din situation er helt anderledes end gennemsnittets, og det er nogle andre ting du skal prøve, netop hvor meget bliver din brystvorte berørt /påvirket af at pumpe. Ja, så vil jeg mene at du sagtens kan prøve nu. -og om du selv skriver, kan du gøre det stille og roligt nu, og ikke mens du har et grædende barn ved siden af dig og du panikker.
Som du også selv skriver, så hænger tingene meget kringlet sammen for et mennekse der er seksuelt misbrugt, og det følger ikke nogen rationel tankegang. Det faktum at det lille barn gør krav på kvindekroppen (brysterne, adgang til underlivet) kan virkelig tricke nogen rigtig meget. I andres øre lyder det måske åndsvagt og uforståeligt, men sådan er det!
Det er bare så super sejt af dig at være så åben omkring det, og jeg tror på at det lige netop er DÈT der kan gøre hele forskellen på vhordan du kommer gennem fødsel og amning/udpumpning/modermælkserstatning.
-og husk så, at hvis du bare ikke kan føde/amme/malke ud, så er du 1000% uskyldig i det!!!! hvis der var kommet nogen midt om natten og savet dine ben af, så var det heller ikke din skyld at du ikke kunne gå. Nogle har gjort noget ved dig, som gør det uhyggeligt svært for dig at håndtere tingen omkring fødsel/amning, og du kæmper bravt, men giv også dig selv plads (og det har jeg bestemt også indtryk af at du gør! og Søren gør!) til at være den lille fulg der er blevet skadet og stækket på vingerne og derfor ikke rigtig kan flyve. Så du må aldrig se på det som at du mislykkede!!!
Mange var stået af allerede ved barnløsbehandlingerne.
Jeg synes det er en rigtig god ide at snakke med jordemoderen op det. Nu ved jeg ikke hvilket hopital du er tilknyttet, men nolge hospitaler har jordemoder med speciale i fødsler hos sexuelt misbrugte kvinder. Det vil din jordemoder helt sikkert fortælle dig om, hvis de har det der hvor du skal føde.