hvordan føles det at "malke ud"?

Mumto3 skriver:

Jeg har slet ikke læst alle dine svar, så undskyld hvis jeg gentager noget der blevet sagt!

Allerførst vil jeg sige, at jeg engang havde en rigtig god snak med en gammel og garvet sundhedsplejeske. Vi diskuterrede amning, og om hvorvidt alle skulle amme eller ej. Hun sagde at kvinder der havde været udsat for krænkelser, som udgangspunkt slet ikke skulle amme, hvis de ikke følte for det, og detvar helt helt forkert at presse eller 'overtale' dem til at amme, hvis de ikke ville. Det var meget vigtigt at man respekterede det valg!!!!

Så hermed opbakning til at du ikke vil amme!!!

Med hensyn til amning, så vil jeg sige, at får  mig har amning ikke haft noget med berøring af brystvorten at gøre. Jeg har ikke kunne mærke at barnet har haft brystvorten i munden. MEN babyer stimulere mælketilførsel ved at 'malke' brystet. Det gør babyen på to måder (ud over at die ved brystet.) Hvis man ligge helt nøgen sammen med en baby og ammer, har de allerfeste bemærket at så snart babyen er i stand til det, rækker de ud efter det andet bryst for at nulre brystvorten. Dette stimulere både mælkeproduketion og at mælken løber til. De allerfleste har dog ikke to bare bryster når de ammer, og derfor er dette ikke noget problem. Det andet babyen gør, er at de også gerne 'krammer' det bryst de ligger ved, igen for at stimulere. 

Så hvis jeg skulle svare på det du spurgte om, så ville jeg sige at mht berøring af brystvorten, så synes jeg det er langt rarere at amme end at malke ud, fordi jeg slet ikke kunne mærke min brystvorte når jeg ammede (med mindre der var sår på selvfølgelig!). Men taget i betragtning at de fleste børn røre ved brystet under amningen, tænker jeg at du måske skal have det med i dine overvejelser, hvis du overvejer amning.

-og så en helt anden ting: Fødslen. Om den vil jeg sige to ting. Det ene handler om amning.

Når man lige har født er man ekstremt følsom overfor ALT, hvad der bliver sagt, hvad der sker, hvad babyen gør osv. Det er et helt naturlig, i lige i dit tilfælde skal du være opmærksom på at det er almindelig brugt at jordemoderen lægger barnet op til brystet for at det kan sutte. Vil du have det? hvis ikke, er det vigtigt at du får gjort jodermoderen opmærksom på det i starten af fødslen og hvsi der er jordemoderskifte undervejs er det vigtigt at den nye jordemoder er helt med på at din baby ikke skal op til brystet!!! (hvis du i situation skullle skifte mening, så lægger du selvfølgelig bare babyen til!!!). Men det kan være svært at 'afvise' sit nye barn, hvsi der kommer en jordemoder og lægger det til. Det kan også virke ubehageligt hvis der kommer en jordemoder og siger. Nu skal du lige knappe din bluse op, så barnet kan komme til brystet. jeg ved ikke hvor sentensiv du er på det punkt, men du skal vide at det er standart at de gør det, og det synes jeg du bør være forberedt på, så du kan tage dine forholdsregler.

Dernæst vil jeg også lige sige en ting om selve fødslen. Jeg ved fra tidligere herinde, at du har oplevet sexuelt misbrug, og det er med udgangspunkt i det jeg skriver følgende. Der ikke for skræmme dig!!! Men derimod så du kan være forberedt på hvordan det kan virke at føde. Generelt er en fødsel kendetegnet ved at man som kvinde mere eller mindre mister kontrol. Det faktum, samtidig med at det er underlivet det handler om, virker for mange sekuelt misbrugte kvinder meget meget ubehageligt, og gamle (og glemte) traumer bryder pludselige op til overfladen. Når det sker, går fødslen ofte i stå, veerne aftager, og så er det at jordemoderen ofte foreslår et ve-drop, som igen kan opleves som et overgreb mod ens krop. For de fleste kommer det fuldstændig bag på dem at fødslen 'aktviere' traumet fra overgrebene.

Jordemødre vil meget gerne tage hensyn, men det kræver at de ved det!

Der er rent faktisk skrevet en del litteratur om dette emne, og der er lavet nogle svenske undersøgelse af hvordan seksuelt misbrug påvirker fødslen.

hvis du har en konsultationsjordemoder du er tryg ved, kunne du tage det op med hende allerede nu, og snakke om hvordan du bedst forbereder dig på fødslen og tiden umiddelbart efter (de første 2 timer).

Med ønske om at alt det dejlige og vinunderlige ved at føde og få et barn, kommer til at overskygge de ubehagligheder du har været udsat!

Kærlig hilsen mumto3

millesofie skriver:

Jeh ville bare lige sige et par ord

jeg har en lille lyserød hånd pumpe fra pigon og ja det er mindre rart men jeg synes ikke det er så slemt som de andre pumper og jeg synes slet ikke at det er bryst vorden der er problemet det er mere det tynde hud på brystet op til vorden

jeg kan varmt anbefale den jeg købte min i babysam, du kan bare skrive til mig hvis jeg skal fortælle nærmere om hvordan det føles med lige netop denne pumpe eller andet

mange knus fra os

jo du må rigtig gerne fortælle mere, jeg sidder her som en svamp og suger al jeres viden til mig

Mumto3 skriver:

Jeg har slet ikke læst alle dine svar, så undskyld hvis jeg gentager noget der blevet sagt!

Allerførst vil jeg sige, at jeg engang havde en rigtig god snak med en gammel og garvet sundhedsplejeske. Vi diskuterrede amning, og om hvorvidt alle skulle amme eller ej. Hun sagde at kvinder der havde været udsat for krænkelser, som udgangspunkt slet ikke skulle amme, hvis de ikke følte for det, og detvar helt helt forkert at presse eller 'overtale' dem til at amme, hvis de ikke ville. Det var meget vigtigt at man respekterede det valg!!!!

Så hermed opbakning til at du ikke vil amme!!!

Med hensyn til amning, så vil jeg sige, at får  mig har amning ikke haft noget med berøring af brystvorten at gøre. Jeg har ikke kunne mærke at barnet har haft brystvorten i munden. MEN babyer stimulere mælketilførsel ved at 'malke' brystet. Det gør babyen på to måder (ud over at die ved brystet.) Hvis man ligge helt nøgen sammen med en baby og ammer, har de allerfeste bemærket at så snart babyen er i stand til det, rækker de ud efter det andet bryst for at nulre brystvorten. Dette stimulere både mælkeproduketion og at mælken løber til. De allerfleste har dog ikke to bare bryster når de ammer, og derfor er dette ikke noget problem. Det andet babyen gør, er at de også gerne 'krammer' det bryst de ligger ved, igen for at stimulere. 

Så hvis jeg skulle svare på det du spurgte om, så ville jeg sige at mht berøring af brystvorten, så synes jeg det er langt rarere at amme end at malke ud, fordi jeg slet ikke kunne mærke min brystvorte når jeg ammede (med mindre der var sår på selvfølgelig!). Men taget i betragtning at de fleste børn røre ved brystet under amningen, tænker jeg at du måske skal have det med i dine overvejelser, hvis du overvejer amning.

-og så en helt anden ting: Fødslen. Om den vil jeg sige to ting. Det ene handler om amning.

Når man lige har født er man ekstremt følsom overfor ALT, hvad der bliver sagt, hvad der sker, hvad babyen gør osv. Det er et helt naturlig, i lige i dit tilfælde skal du være opmærksom på at det er almindelig brugt at jordemoderen lægger barnet op til brystet for at det kan sutte. Vil du have det? hvis ikke, er det vigtigt at du får gjort jodermoderen opmærksom på det i starten af fødslen og hvsi der er jordemoderskifte undervejs er det vigtigt at den nye jordemoder er helt med på at din baby ikke skal op til brystet!!! (hvis du i situation skullle skifte mening, så lægger du selvfølgelig bare babyen til!!!). Men det kan være svært at 'afvise' sit nye barn, hvsi der kommer en jordemoder og lægger det til. Det kan også virke ubehageligt hvis der kommer en jordemoder og siger. Nu skal du lige knappe din bluse op, så barnet kan komme til brystet. jeg ved ikke hvor sentensiv du er på det punkt, men du skal vide at det er standart at de gør det, og det synes jeg du bør være forberedt på, så du kan tage dine forholdsregler.

Dernæst vil jeg også lige sige en ting om selve fødslen. Jeg ved fra tidligere herinde, at du har oplevet sexuelt misbrug, og det er med udgangspunkt i det jeg skriver følgende. Der ikke for skræmme dig!!! Men derimod så du kan være forberedt på hvordan det kan virke at føde. Generelt er en fødsel kendetegnet ved at man som kvinde mere eller mindre mister kontrol. Det faktum, samtidig med at det er underlivet det handler om, virker for mange sekuelt misbrugte kvinder meget meget ubehageligt, og gamle (og glemte) traumer bryder pludselige op til overfladen. Når det sker, går fødslen ofte i stå, veerne aftager, og så er det at jordemoderen ofte foreslår et ve-drop, som igen kan opleves som et overgreb mod ens krop. For de fleste kommer det fuldstændig bag på dem at fødslen 'aktviere' traumet fra overgrebene.

Jordemødre vil meget gerne tage hensyn, men det kræver at de ved det!

Der er rent faktisk skrevet en del litteratur om dette emne, og der er lavet nogle svenske undersøgelse af hvordan seksuelt misbrug påvirker fødslen.

hvis du har en konsultationsjordemoder du er tryg ved, kunne du tage det op med hende allerede nu, og snakke om hvordan du bedst forbereder dig på fødslen og tiden umiddelbart efter (de første 2 timer).

Med ønske om at alt det dejlige og vinunderlige ved at føde og få et barn, kommer til at overskygge de ubehagligheder du har været udsat!

Kærlig hilsen mumto3

puha! jeg blev meget berørt af dit indlæg. for det første, tak fordi du har skrevet det - også selvom det er skræmmende og gør ondt.

vreden over de ting der skete vælder op i mig, for jeg ved jo allerede godt at det har/kan få store konsekvenser for min rolle som mor.

jeg ved virkelig heller ikke om jeg KAN hverken amme eller malke ud, men nu vil jeg i hvert fald have så mange oplysninger som muligt. og måske kan man prøve en pumpe inden man når dertil, så jeg har en fornemmelse af hvad det vil sige.

Det du skriver med fødslen gik lige i maven. jeg har faktisk ikke overvejet det, men har overvejet fødslen nøje helt fra....ja, helt fra for læææææænge siden. og nu hvor det er noget der SKAL ske, så bruger Søren og jeg rigtig meget tid på at tale om hvordan det skal foregå og at han er nødt til at vide hvad jeg vil og virkelig bruge det at han kan læse mig når jeg lukker helt sammen, fordi traumet vælder op til overfladen. det er også sket nogle gange igennem barnløshedsbehandlingen, hvor han har været nødt til at træde til, fordi jeg ikke kan finde ud af at sige stop når mine grænser bliver overtrådt fysisk. vi har fra vi startede projekt baby været enige om, at vi ville være helt åbne omkring det overfor jordmoderen, fordi vi virkelig har brug for al den støtte og viden og rådgivning vi kan få i netop denne situation. jeg skal til hende om halvanden uge for første gang, og Søren tager med, og ja...jeg ved ikke om det er normalt at tale fødsel og amning allerede, men det er jo noget jeg er nødt til at have en vis "ro" omkring tidligt, for at jeg overhovedet kan gennemføre.

tak for dit indlæg

MUMTO3 skriver:

Dernæst vil jeg også lige sige en ting om selve fødslen. Jeg ved fra tidligere herinde, at du har oplevet sexuelt misbrug, og det er med udgangspunkt i det jeg skriver følgende. Der ikke for skræmme dig!!! Men derimod så du kan være forberedt på hvordan det kan virke at føde. Generelt er en fødsel kendetegnet ved at man som kvinde mere eller mindre mister kontrol. Det faktum, samtidig med at det er underlivet det handler om, virker for mange sekuelt misbrugte kvinder meget meget ubehageligt, og gamle (og glemte) traumer bryder pludselige op til overfladen. Når det sker, går fødslen ofte i stå, veerne aftager, og så er det at jordemoderen ofte foreslår et ve-drop, som igen kan opleves som et overgreb mod ens krop. For de fleste kommer det fuldstændig bag på dem at fødslen 'aktviere' traumet fra overgrebene.

Jeg oplevede slet ikke sammenhæng mellem mit "sex-underliv" og mit "føde-underliv". Jeg synes det er to forskellige ting. Den ene er en dejlig ting og den anden var ikke ligefrem skide behagelig. Og jeg havde heller ikke følelsen af at jeg mistede kontrollen. Sammen med jordemoderen havde jeg kontrol over min krop og kom igennem mine veer med min vejrtrækning. Selvfølgelig er det fuldstændig forskelligt fra kvinde til kvinde, men jeg har slet ikke tænkt over det der med at miste kontrollen. Der var styr på det hele følte jeg og der blev passet på mig så jeg skulle ikke bekymre mig om andet end at arbejde med min krop.

Jeg kan ikke lige helt forstå (og det er ikke for at være provokerende eller dum, men fordi jeg spørger af interesse og for at forstå) hvordan overgreb kan komme op ved fødslen.... Overgrebet er en seksuel handling som påduttes barnet... Fødslen har ikke noget seksuelt over sig. For mig....

Forklaring modtages med kyshånd.... Ville ønske du kunne høre mit toneleje, for det skrevne ord kan virke hårdt, men det er ikke sådan ment....

Ansemusen skriver:

Kære Trine! Du lyder slet ikke spor paranoid! Jeg har selv samme tanker omkring amning som dig på trods af at jeg ikke har en fortid som dig. Jeg vil dog gerne amme hvis jeg kan, men frygter også meget om det føles helt forkert psykisk da jeg af og til heller ikke bryser mig om berøring af brystvorterne, mens jeg andre gange elsker det (heldigvis oftest). Og der er INTET galt i at malke ud og give flaske, det er præcis lige så godt for dit barn som at amme. Det er først når vi begynder at tale modermælkserstatning at der er en forskel. Alle de jordemødre jeg har snakket med siger at nærheden med barnet er præcis lige så god. Så du skal i hvert flad ikke have dårlig samvittighed over det Det eneste er at det er lidt mere besværligt for dig/jer mht. at vaske pumpe, flasker osv. Men tilgengæld kan Søren hjælpe og give flaske indimellem hvor du måske har brug for at sove

ja jeg vil jo også helst hvis jeg kan give modermælken, men jeg er egentlig indstillet på at det bliver modermælkserstatning. nu skal jeg bare lige undersøge tingene til bunds, for jeg havde slet ikke overvejet muligheden af at malke ud eller fx bruge ammebrikker!

rart at man ikke er den eneste

ja og Søren ser også ret meget frem til at få lov til at give flaske og også være en del af den der rigtige nærhed lige i starten (han tilbød, dumdristigt, at han ville tage babyen om natten, hvis jeg bare tog den om dagen - så måtte jeg jo liiiige sige, at måske ikke var sååå smart når han skulle på arbejde )

michella80 skriver:

MUMTO3 skriver:

Dernæst vil jeg også lige sige en ting om selve fødslen. Jeg ved fra tidligere herinde, at du har oplevet sexuelt misbrug, og det er med udgangspunkt i det jeg skriver følgende. Der ikke for skræmme dig!!! Men derimod så du kan være forberedt på hvordan det kan virke at føde. Generelt er en fødsel kendetegnet ved at man som kvinde mere eller mindre mister kontrol. Det faktum, samtidig med at det er underlivet det handler om, virker for mange sekuelt misbrugte kvinder meget meget ubehageligt, og gamle (og glemte) traumer bryder pludselige op til overfladen. Når det sker, går fødslen ofte i stå, veerne aftager, og så er det at jordemoderen ofte foreslår et ve-drop, som igen kan opleves som et overgreb mod ens krop. For de fleste kommer det fuldstændig bag på dem at fødslen 'aktviere' traumet fra overgrebene.

Jeg oplevede slet ikke sammenhæng mellem mit "sex-underliv" og mit "føde-underliv". Jeg synes det er to forskellige ting. Den ene er en dejlig ting og den anden var ikke ligefrem skide behagelig. Og jeg havde heller ikke følelsen af at jeg mistede kontrollen. Sammen med jordemoderen havde jeg kontrol over min krop og kom igennem mine veer med min vejrtrækning. Selvfølgelig er det fuldstændig forskelligt fra kvinde til kvinde, men jeg har slet ikke tænkt over det der med at miste kontrollen. Der var styr på det hele følte jeg og der blev passet på mig så jeg skulle ikke bekymre mig om andet end at arbejde med min krop.

Jeg kan ikke lige helt forstå (og det er ikke for at være provokerende eller dum, men fordi jeg spørger af interesse og for at forstå) hvordan overgreb kan komme op ved fødslen.... Overgrebet er en seksuel handling som påduttes barnet... Fødslen har ikke noget seksuelt over sig. For mig....

Forklaring modtages med kyshånd.... Ville ønske du kunne høre mit toneleje, for det skrevne ord kan virke hårdt, men det er ikke sådan ment....

du får lige et svar fra mig

tingene ved seksuelt misbrug hænger forfærdeligt kringlet sammen, og alt hvad der er af roderi "dernede" får en forbindelse til det overgreb man har været udsat for. for mig betød det, at jeg ikke fik lavet underlivsundersøgelser ved lægen. jeg turde ikke. det blev jeg jo nødt til at bide i mig da vi skulle i barnløshedsbehandling og det var meget meget meget barskt at skulle tvinges op i stigbøjlerne - mere eller mindre. jeg græd både til og fra lægen, selvom hun havde været så sød og forsigtig fordi hun kendte min fortid. på klinikken er jeg flere gange taget derfra og brudt fuldstændig sammen i bilen på vej hjem, fordi det bare var så grænseoverskridende at få stukket instrumenter op og lægen der rør ved ens kønsdele osv.

indtil jeg startede i fertilitetsbehandling var der slet ingen tvivl i mit hoved om, at jeg skulle have planlagt kejsersnit, for tanken om, at folk skulle rode rundt dernede gav mig kvalme. altså rigtig kvalme. så gik jeg igennem alle de behandlinger og undersøgelser og så kom der noget stædigt op i mig, der sagde, at hvis jeg kunne klare dem, så VILLE jeg også have lov at give liv vaginalt. Der kommer en trods op i en, fordi det er nogen andre der har taget muligheden fra en før man overhovedet nåede en alder hvor man overvejede hvordan man skulle føde. jeg har kæmpet for at få et normalt sexliv, fordi jeg nægtede at lade "dem" tage ALT fra mig. og der har jeg været nødt til at gå på kompromis, for jeg får aldrig et normalt sexliv med de ting jeg har oplevet, men jeg har heldigvis en mand der er enormt god til at læse mig og som på ingen måde presser på. det er dybt monotont og forudsigeligt, men hvis det ikke var det, ville jeg ikke kunne gennemføre overhovedet. nåh, men det er det samme med fødslen....jeg nægter at lade "dem" tage den fra mig, men jeg ved også at jeg er nødt til at gå på kompromis på en eller anden facon. jeg skal bare finde ud af hvordan og hvorledes, og jeg skal tale med en professionel om det. Bare nu, i forbindelse med graviditeten, dukker der ting frem...ikke ting jeg har glemt, men følelser og "stemninger" fra når det skete. og jeg har haft nogle ganske uhyggelige drømme om det, hvilket tante lilla siger er helt normalt, men det er svært fordi det er blevet svært for mig overhovedet at være sammen med Søren seksuelt efter graviditeten indtraf.

så selvom der burde være en adskillelse mellem sex-underlivet og føde-underlivet, så er det hele rodet sammen til noget skuddermudder for "os".

nåh...og jeg vil lige sige jeg har en tendens til at skrive "man" istedet for "jeg" når jeg skriver om de her ting, men jeg prøver ikke at generalisere, jeg er bare nødt til at distancere mig selv fra det for at kunne tale åbent om det

Tjuhl skriver:

du får lige et svar fra mig

tingene ved seksuelt misbrug hænger forfærdeligt kringlet sammen, og alt hvad der er af roderi "dernede" får en forbindelse til det overgreb man har været udsat for. for mig betød det, at jeg ikke fik lavet underlivsundersøgelser ved lægen. jeg turde ikke. det blev jeg jo nødt til at bide i mig da vi skulle i barnløshedsbehandling og det var meget meget meget barskt at skulle tvinges op i stigbøjlerne - mere eller mindre. jeg græd både til og fra lægen, selvom hun havde været så sød og forsigtig fordi hun kendte min fortid. på klinikken er jeg flere gange taget derfra og brudt fuldstændig sammen i bilen på vej hjem, fordi det bare var så grænseoverskridende at få stukket instrumenter op og lægen der rør ved ens kønsdele osv.

indtil jeg startede i fertilitetsbehandling var der slet ingen tvivl i mit hoved om, at jeg skulle have planlagt kejsersnit, for tanken om, at folk skulle rode rundt dernede gav mig kvalme. altså rigtig kvalme. så gik jeg igennem alle de behandlinger og undersøgelser og så kom der noget stædigt op i mig, der sagde, at hvis jeg kunne klare dem, så VILLE jeg også have lov at give liv vaginalt. Der kommer en trods op i en, fordi det er nogen andre der har taget muligheden fra en før man overhovedet nåede en alder hvor man overvejede hvordan man skulle føde. jeg har kæmpet for at få et normalt sexliv, fordi jeg nægtede at lade "dem" tage ALT fra mig. og der har jeg været nødt til at gå på kompromis, for jeg får aldrig et normalt sexliv med de ting jeg har oplevet, men jeg har heldigvis en mand der er enormt god til at læse mig og som på ingen måde presser på. det er dybt monotont og forudsigeligt, men hvis det ikke var det, ville jeg ikke kunne gennemføre overhovedet. nåh, men det er det samme med fødslen....jeg nægter at lade "dem" tage den fra mig, men jeg ved også at jeg er nødt til at gå på kompromis på en eller anden facon. jeg skal bare finde ud af hvordan og hvorledes, og jeg skal tale med en professionel om det. Bare nu, i forbindelse med graviditeten, dukker der ting frem...ikke ting jeg har glemt, men følelser og "stemninger" fra når det skete. og jeg har haft nogle ganske uhyggelige drømme om det, hvilket tante lilla siger er helt normalt, men det er svært fordi det er blevet svært for mig overhovedet at være sammen med Søren seksuelt efter graviditeten indtraf.

så selvom der burde være en adskillelse mellem sex-underlivet og føde-underlivet, så er det hele rodet sammen til noget skuddermudder for "os".

nåh...og jeg vil lige sige jeg har en tendens til at skrive "man" istedet for "jeg" når jeg skriver om de her ting, men jeg prøver ikke at generalisere, jeg er bare nødt til at distancere mig selv fra det for at kunne tale åbent om det

Tak for dit svar Trine.... Puha jeg fik helt tårer i øjnene!!! Ja det har ikke været nemt at skulle lægge underliv til diverse undersøgelser. Puha..... Jeg synes det er vildt sejt at du bliver stædig og tænker at DU vil bestemme nu! Og jeg håber sgu det lykkes dig og det bliver en god oplevelse for dig for en fødsel ER en stor og smuk oplevelse!!! Og nu siger jeg det igen: Hvor er det GODT at du har Søren!!!!

michella80 skriver:

Tak for dit svar Trine.... Puha jeg fik helt tårer i øjnene!!! Ja det har ikke været nemt at skulle lægge underliv til diverse undersøgelser. Puha..... Jeg synes det er vildt sejt at du bliver stædig og tænker at DU vil bestemme nu! Og jeg håber sgu det lykkes dig og det bliver en god oplevelse for dig for en fødsel ER en stor og smuk oplevelse!!! Og nu siger jeg det igen: Hvor er det GODT at du har Søren!!!!

jeg kæmper i hvert fald

Tjuhl skriver:

jeg kæmper i hvert fald

 

Ja men hvis du nu ikke kan holde det ud skal du ikke dunke dig selv oveni hovedet med det.

michella80 skriver:

Ja men hvis du nu ikke kan holde det ud skal du ikke dunke dig selv oveni hovedet med det.

nej  det skal jeg vist lige lære!