Hvordan gjorde I?

Anonym skriver:

Jeg tror du har ret - den sunde fornuft og ens egen intuision må vide, hvad der er bedst for ens barn. Den må jeg lige have lyttet lidt til ;-)

Rigtigt godt indlæg du skrev - ingen børn er ens, så interessant læsning. Tak fordi du skrev 

var så lidt,men kan anbefale dig at du evt. invistere i enten en ring slynge eller en "vugge" slynge kan ej lige huske hvad de hedder, men at du så både kan have dit barn tæt ind på din krop og samtidigt lige fortage dig noget andet, f.eks gøre rent eller gå på shopping evt. bage eller lave mad, eller læse en god bog, men lyt til dig barn..

ja ingen børn er ens.. men min 6 årige søn er stadigtvæk en putte gøj, og der er bare ikke noget bedre end at ligge under sin mors dyne og glo tegnefilm på sofaen eller sidde mellem mine ben under min dyne og få læst højt, og spise popcorn det er bare luxus hvis du spørger min søn...

angelmom skriver:

 

var så lidt,men kan anbefale dig at du evt. invistere i enten en ring slynge eller en "vugge" slynge kan ej lige huske hvad de hedder, men at du så både kan have dit barn tæt ind på din krop og samtidigt lige fortage dig noget andet, f.eks gøre rent eller gå på shopping evt. bage eller lave mad, eller læse en god bog, men lyt til dig barn..

ja ingen børn er ens.. men min 6 årige søn er stadigtvæk en putte gøj, og der er bare ikke noget bedre end at ligge under sin mors dyne og glo tegnefilm på sofaen eller sidde mellem mine ben under min dyne og få læst højt, og spise popcorn det er bare luxus hvis du spørger min søn...

Hehe...jeg er selv en putte-gøj af natur, så ikke så mærkeligt, hvis hun også er.

Jeg ved, at jeg ikke selv fik den opmærksomhed som barn, som jeg gerne ville have. Jeg skreg hele tiden i 9 måneder (de første) og jeg tror bare ikke, at min mor forstod mig. Eller det er jeg faktisk ret overbevist om, at hun ikke gjorde. Det gør hun nemlig stadigt ikke, he he. Jeg tror, at det er derfor jeg er så usikker. Jeg er bange for, at min datter skal få det på samme måde med mig. Og det ønsker jeg ikke... jeg ønsker at forstå hende. Hun VIL nemlig også gerne ligge selv nogle gange...og kan være utroligt glad og aktiv på dynen i stuen. Og andre gange er hun helt ulykkelig ved at ligge selv. 

Har en bæresele allerede, men synes hun er for lille til den. Ved godt, hvad det er for en du snakker om ;-) Ps. nu har hun sovet 1 1/2 time i liften - det er da fint so far... senere i eftermiddag skal vi ud i det gode vejr ;-)

Tak for dine gode råd 

gabriellasmor skriver:

igen 100 % enig.

man kan ikke  "lære" en baby at sove selv. man kan "tvinge" den til det (med farer for at lyde hård, men det er ikke ment sådan)

jeg lod ikke min nyfødte græde. hun sov i vuggen ved siden af sengen eller i vores seng. om dagen hvis hun græd tog jeg hende op og gik evt med hende i slynge.

idag har jeg et barn jeg blir meget rost for. mange fortæller hvor afbalanceret min datter er og det tyder på hun har fået meget tryghed hele sit liv.

jo man skal have tid til sig selv men så lad far, farmor el. lign tage over en time eller 2.

det er ofte kravene fra omverden der stresser en (folk der sir man skal lære dem at sove selv ellers lærer de det ikke, det er sundt at babyer græder, baby skal ikke styrer/bestemmer over en eller det andet braller fis folk kan finde på at "overfalde" en nybagt mor med. arh jeg blir så hidsig for det er SÅ USANDT det hele.

tag en ting af gangen. der findes ikke en manual på hvordan man opdrager eller passer på sin baby. stol på dit hjerte og lyt til din baby. lad vær med at lade andres forventninger styre dine afgørelser.

 

JÆP JÆP JÆP!!!!!!

Anonym skriver:

Kære alle,

Der er mange spørgsmål, når man er nybagt mor. På sygehuset siger de, at man nærmest skal sidde med babyen konstant og give nærhed og tryghed - og alligevel hører man jo, at det bare er med at lære babyen tidligt, at de skal kunne lægge selv, sove selv osv. Jeg synes det er svært... fordi jeg vil gerne give min baby al den nærhed den overhovedet kan tage, men jeg kan godt se, at hverdagen bliver besværligt, hvis den ikke kan ligge alene lige 5 min.

Hvordan har I tacket det? Jeg synes sgu det er svært, når babyen ligger og skriger i sin lift for at skulle sove, og jeg går ind hver 4 minut og siger: sov nu lille skat, mor er lige inde ved siden af...mor er lige her..eller sådan noget. 

Var I også usikre?? Og hvordan tacklede I det?

Knus

Små babyer har brug for nærhed, nogle mere end andre og i min verden skal de under ingen omstændigheder ligge og græde sig i søvn.

Jeg har tre børn og de har været meget forskellige. Som første gangs mor begik jeg den grumme fejl at lytte til familiemedlemmer der netop mente at hun skulle lære at sove og ligge selv og at hvis jeg havde hende oppe så meget / ammede for ofte så ville hu blive forkælet. Må jeg lige slå fast du KAN IKKE forkæle en baby!

Da hun var ca 4 uger kunne jeg ikke bære hendes uro længere og valgte at lytte til min intuition. Hun blev lagt til så ofte hun havde behov, hun fik opmærksomhed og tryghed lige så tit det var nødvendigt og hun blev et meget roligt barn, der dog havde lidt kolik, men det er jo kun en periode og handler jo netop ofte om et stort tryghedsbehov!

2. gang valgte jeg at have min lille nyfødte liggende ved mit bryst / hos mig stort set hele hendes første dgn. Ja hun brugte mig som sut, som min kære familie kaldte det og hun NØD det. Hun lå meget hos mig de første uger, men hun blev et laaangt mere roligt barn. Hun faldt oftest i søvn hos os om aftenen, om dagen var der ingen problemer i barnevognen. Da hun var ca 3 mdr begyndte vi langsomt at lære hende at falde i søvn selv, men IKKE ved at gå og IKKE ved at hun skulle græde sig i søvn.

3. gang havde jeg helt styr på min metode og med den ro der følger en sikker tredie gangs mor og et super nemt barn, ja så var han bare og er fortsat fantastisk nem.

Babyer skal have tryghed og selv om det er hårdt at man ikke selv får så meget tid så er det jo netop derfor man er på barsel, ikke for at nå alverdens mange andre ting end baby. Men for at passe barnet! Derfor skal man nok lidt bide tænderne sammen de første mdr og nyde nærheden med sit lille barn, den tid kommer aldrig igen og tænk at du kan give et andet lille menneske så meget tryghed bare ved at være, elske, bære og give det mad. NYD det, helt ærlig, det gjorde jeg og jeg kommer aldrig til det igen, men nøøøøj hvor var det skønt!

Lyt til dig selv og ikke nødvendigvis alle de mange "gode" råd!

Kamelia

Hvor er det dejligt at læse den her tråd!

Min datter er 9 mdr og hun sover ved mig i vores seng hver nat og falder tit i søvn mens hun bliver ammet eller mens hendes far ligger og holder om hende... Hun har ALDRIG fået lov til at græde sig selv i søvn! Om dagen når hun skal sove i barnevognen står jeg og kører hende frem og tilbage til hun sover og det samme gør hendes dp (fantastisk dp)

Alle har så travlt med at fortælle at det er en dårlig vane, at vi bare vænner hende til at hun skal sove hos os osv. Når man hører det så ofte, bliver man helt i tvivl om det er forkert det man gør, så det er dejligt at høre, at andre gør det samme! Jeg ønsker jo bare at have et trygt og tilpas barn Celina sov næsten altid i mine arme eller på min mave da hun var helt spæd...

Så jeg bliver stadig usikker, men jeg følger mit hjerte og ikke andres "gode" råd.

Jeg er af den overbevisning, at babyer IKKE skal sove alene. Så vi tacklede det ikke. Hun fik lov til at være kontaktbarn...

Meget enig... - var ved at skrive en lang smøre om der ikke fantes dårlige vaner til små børn og at så små børn skulle have ALT den nærhed de kunne få - de skal tids nok lære at ligge alene...

Men jeg slap - Skriver bare jeg er enig med dig Zafir..

Zafir skriver:

 

JÆP JÆP JÆP!!!!!!

Det er lige præcist omverdenen mere end det er mig det handler om - nærmere betegnet rn bedste veninde som har en bestemt holdning omkrig opdragelse... og hende skal jeg besøge i morgen. Derfor tænker jeg meget på det ;-)

Det er vist mest mig der skal have styr på det. Jeg har jo netop lysten til at have hende tæt på mig....

Tak piger!!!

GryHSB skriver:

Først og fremmest: Tillykke.

Læg hende når hun er mæt og har fået ren ble. Lad hende sove så længe hun kan, giv hende kærlighed, tryghed, kærlighed, tryghed etc. Ja det er altså vigtigere end at de kan ligge selv. Det skal nok komme. Her har vi givet så meget kropskontakt og opmærksomhed som overhovedet muligt.

Vi har tvillinger, og det kan altså sagtens lade sig gøre, at give opmærksomhed til begge to, lade dem få al den kropskontakt de vil og stadig have et samliv med manden samt være sig selv. Man kan evt. se fjernsyn imens de ligger hos en, hvis man gerne vil lave noget selv også. Det er nu dit barn har brug for kontakten og omsorgen. Hellere et barn der har svært ved at sove alene pga. tæt tilknytning til mor, end et barn der har mistillid til omverdenen og dårligt selvværd pga. manglende kontakt til den primære omsorgsperson (Den person, der tager sig af barnet).

Som skrevet gav vi børnene meget opmærksomhed, og de lå sjældent alene (kun i barnevognen og til natten, når de var faldet i søvn - ja vi gik dem i søvn/holdt om dem til de sov etc.) indtil de blev mere og mere selvstændige, hvilket jeg klart synes de begyndte at give udtryk for omkring de 3-4måneder. Her begyndte de at ligge mere og mere selv på aktivitetstæppe, i kravlegård etc, og stille og roligt er vi nu nået til at de sover på eget værelse, og bare skal lægges i barnevogn eller tremmeseng, og så sover de, samt de kan lege selv - eller med hinanden - i næsten halve timer (De er knap 7 måneder)

Det blev lidt langt, men det jeg vil sige er. Har dit barn brug for omsorg og nærvær, så giv det. Du kan altid lade barnet ligge lidt selv på evt. aktivitetstæppe, når det lige er vågnet og er glad og tilfreds. Der er nysgerrigheden størst, og barnet får en positiv oplevelse ud af at ligge selv, hvilket i sidste ende giver mere lyst til at ligge selv.

Som jeg skriver længere nede, så YES det her er mere mig, det handler om og at sige fra overfor omverden.... Tak for det spark!!cJeg tror det lige netop var det jeg havde brug for!!!!!

Anonym skriver:

Super indlæg :-) det lyder meget som det sygeplejerskerne sagde!! 

Jeg har da lidt at tænke over med jeres dejlige indlæg ;-) Tak for det i hvert fald 

Glad for at kunne hjælpe og er sikker på at hvis du gør som du føler er rigtigt så skal det nok gå

Kamelia skriver:

 

Små babyer har brug for nærhed, nogle mere end andre og i min verden skal de under ingen omstændigheder ligge og græde sig i søvn.

Jeg har tre børn og de har været meget forskellige. Som første gangs mor begik jeg den grumme fejl at lytte til familiemedlemmer der netop mente at hun skulle lære at sove og ligge selv og at hvis jeg havde hende oppe så meget / ammede for ofte så ville hu blive forkælet. Må jeg lige slå fast du KAN IKKE forkæle en baby!

Da hun var ca 4 uger kunne jeg ikke bære hendes uro længere og valgte at lytte til min intuition. Hun blev lagt til så ofte hun havde behov, hun fik opmærksomhed og tryghed lige så tit det var nødvendigt og hun blev et meget roligt barn, der dog havde lidt kolik, men det er jo kun en periode og handler jo netop ofte om et stort tryghedsbehov!

2. gang valgte jeg at have min lille nyfødte liggende ved mit bryst / hos mig stort set hele hendes første dgn. Ja hun brugte mig som sut, som min kære familie kaldte det og hun NØD det. Hun lå meget hos mig de første uger, men hun blev et laaangt mere roligt barn. Hun faldt oftest i søvn hos os om aftenen, om dagen var der ingen problemer i barnevognen. Da hun var ca 3 mdr begyndte vi langsomt at lære hende at falde i søvn selv, men IKKE ved at gå og IKKE ved at hun skulle græde sig i søvn.

3. gang havde jeg helt styr på min metode og med den ro der følger en sikker tredie gangs mor og et super nemt barn, ja så var han bare og er fortsat fantastisk nem.

Babyer skal have tryghed og selv om det er hårdt at man ikke selv får så meget tid så er det jo netop derfor man er på barsel, ikke for at nå alverdens mange andre ting end baby. Men for at passe barnet! Derfor skal man nok lidt bide tænderne sammen de første mdr og nyde nærheden med sit lille barn, den tid kommer aldrig igen og tænk at du kan give et andet lille menneske så meget tryghed bare ved at være, elske, bære og give det mad. NYD det, helt ærlig, det gjorde jeg og jeg kommer aldrig til det igen, men nøøøøj hvor var det skønt!

Lyt til dig selv og ikke nødvendigvis alle de mange "gode" råd!

Kamelia

Smiler ved dette svar!!!  Jeg har forstået din pointe! Og er meget glad for netop dette indlæg!

Tusind tak.....