Er det ok at forskelsbehandle?

Hej piger...

Jeg er en af de der forældre der altid køber julegave til mine børns institution...også gerne en lille ting til sommerferien eller ved andre begivenheder.

Her sidste jul valgte vi dog at lade være med at give min store drengs klasselærer af forskellige årsager.

Min nummer to drengs sfo ville jeg egentlig gerne give, men der er kun en der, som virkelig gøår en forskel og som jeg og min søn sætter meget pris på. Hun er guld værd og jeg er meget nervøs for om hun holder ud eller snart finder et andet job. Men hende her ville jeg så give noget til, det blev så her op til påske at jeg brugte en lille formue på et lækkert påskeæg med fyldte chokolader...nammenam og Bertram gave hende det meget stolt, vi havde længe talt om at hun skulle have noget...hun fik så et kram og jeg sagde til hende hvilken betydning hun har for os og at hun virkelig gør en forskel og at vi derfor havde lyst til at give en lille tilkendegivelse

Men er det forkert? hvordan gør I...? giver I alle eller kan I også finde på at vise, sige eller købe noget der fortæller disse skønne mennesker at de ikke bare tages for givet og at man godt kan se de gør noget ekstra?

Knus Eva..

jeg kunne da godt finde på at forskelsbehandle på den måde du har gjort det her - jeg synes det er en dejlig og meget rørende ting I gør for nogle mennesker som betyder noget særligt i jeres hverdag det ER jo ikke alle der har den samme betydning, men når der er nogen der er helt specielle for een, så synes jeg også man skal fortælle dem det!

Tjuhl skriver:

jeg kunne da godt finde på at forskelsbehandle på den måde du har gjort det her - jeg synes det er en dejlig og meget rørende ting I gør for nogle mennesker som betyder noget særligt i jeres hverdag det ER jo ikke alle der har den samme betydning, men når der er nogen der er helt specielle for een, så synes jeg også man skal fortælle dem det!

Ja, det tænker jeg også...og hun er der virkelig for Bertram, den kvinde har et hjerte af guld.

Jeg er jo som dig, også er person der giver gaver til børnehaven, sfo'en og skolen - Men, jeg kunne ikke drømme om ikke at give til alle - i stedet skriver jeg personligt et kort til dem alle og i nogen af kortene vil der findes større glæde for den enkle person end i andres - men jeg giver alle, eller en fælles ting som også er til alle..

Knus fra Pia, som nu syntes at det var en sød tanke, men havde nok valgt at give de andre et lille æg eller noget fælles chokolade...

Aww det var da smukt gjort - og kunne forestille mig at det må have betydet al verden for hende

Jeg syntes ikke det gør noget at i ikke giver alle - lærere og hele Sfo'en. Man skal ikke give for at give, men fordi det har betydning, og denne pædagog i sfo'en gjorde en forskel der betød noget for jer.

Syntes det var det helt rigtige. Nu har jeg ikke den lille ude endnu, men har gjort det på mit tidligere arbejde, hvor en var enormt god og støttede mig, og hun fik da som den eneste en gave, for hun gjorde en stor forskel for mig og min trivsel.

Det samme du har gjort kunne jeg sagtens finde på at gøre

Jeg synes det er ok, at man anerkender deres indsats mht ens børn ved eks, at fortælle dem hvor glad man er for det de gør for ens barn osv. Men derfra og til, at give gaver som eks, du skriver - et påskeæg det synes jeg er lidt at gå over "den professionelle/ personlige grænse".

Tanken er sød nok, men jeg ville ikke bryde mig om det hvis jeg arbejdede som lærer eller pædagog.

Gerne personlig men aldrig privat!

Det kunne jeg så aldrig finde på . Syntes næsten det er lidt usmageligt på en el. andet måde og lidt fedterøvsagtigt   Skulle man give giver man en fælles ting til hele stuen , Påskeæg til kaffen el . lign .  Hvis reglerne er ligesom der hvor jeg arbejder må hun ikke engang tage påskeægget med hjem men skal dele med stuen .  Man tager ikke i mod personlige gaver ..  Jeg ville føle det lidt væmmeligt at skulle stå og tage i mod en personlig gave fra et barn fra børnehaven når ingen andre fik noget .. Havde det været en afskedsgave er der ok ..

Senia skriver:

Aww det var da smukt gjort - og kunne forestille mig at det må have betydet al verden for hende

Jeg syntes ikke det gør noget at i ikke giver alle - lærere og hele Sfo'en. Man skal ikke give for at give, men fordi det har betydning, og denne pædagog i sfo'en gjorde en forskel der betød noget for jer.

Syntes det var det helt rigtige. Nu har jeg ikke den lille ude endnu, men har gjort det på mit tidligere arbejde, hvor en var enormt god og støttede mig, og hun fik da som den eneste en gave, for hun gjorde en stor forskel for mig og min trivsel.

Det samme du har gjort kunne jeg sagtens finde på at gøre

Ja, lige præcis...det er nemlig sådan det er. Hun er der altid og hun ser Bertram som den han er og gør en kæmpe forskel for ham og jo også for mig så

Hun blev rigtig rørt og meget glad og fortalte mig at det var netop det at blive værdsat for det man gør der gjorde at hun måske kunne holde ud lidt mere eller længere end hun ellers ville...Hun er skøn og gør så meget og jeg kan nemlig heller ikke se der bare skal gives for at give, når det vitterlig ikke er hele sfoens personale som gør noget positivt eller nogen forskel.

Det er jo ikke bare en ensartet masse af mennesker der passer vores børn...det er forskellige mennesker og nogle gør bare mere..sådan er det og det synes jeg de skal vide...om det er med en lille ting eller bare et ord en kedelig tirsdag når ungerne hentes..

qp skriver:

Jeg synes det er ok, at man anerkender deres indsats mht ens børn ved eks, at fortælle dem hvor glad man er for det de gør for ens barn osv. Men derfra og til, at give gaver som eks, du skriver - et påskeæg det synes jeg er lidt at gå over "den professionelle/ personlige grænse".

Tanken er sød nok, men jeg ville ikke bryde mig om det hvis jeg arbejdede som lærer eller pædagog.

Gerne personlig men aldrig privat!

Det synes jeg nu ikke.. jeg har altid givet hele sfoen eller børnehavens personale og har aldrig fornemmet det var negativt, tværtimod.

Men havde jeg dig som pædagog til mine unger, så tror jeg heller ikke jeg ville have det forhold til dig som til hende her...sådan noget fornemmer man jo.

Hun blev i hvert fald meget glad og rørt.

Eva skriver:

Hej piger...

Jeg er en af de der forældre der altid køber julegave til mine børns institution...også gerne en lille ting til sommerferien eller ved andre begivenheder.

Her sidste jul valgte vi dog at lade være med at give min store drengs klasselærer af forskellige årsager.

Min nummer to drengs sfo ville jeg egentlig gerne give, men der er kun en der, som virkelig gøår en forskel og som jeg og min søn sætter meget pris på. Hun er guld værd og jeg er meget nervøs for om hun holder ud eller snart finder et andet job. Men hende her ville jeg så give noget til, det blev så her op til påske at jeg brugte en lille formue på et lækkert påskeæg med fyldte chokolader...nammenam og Bertram gave hende det meget stolt, vi havde længe talt om at hun skulle have noget...hun fik så et kram og jeg sagde til hende hvilken betydning hun har for os og at hun virkelig gør en forskel og at vi derfor havde lyst til at give en lille tilkendegivelse

Men er det forkert? hvordan gør I...? giver I alle eller kan I også finde på at vise, sige eller købe noget der fortæller disse skønne mennesker at de ikke bare tages for givet og at man godt kan se de gør noget ekstra?

Knus Eva..

Jeg synes bestemt også det er ok men tænker egentlig ikke over det som forskelsbehandling. Altså det er jo meget naturligt at vi ikke alle kommer lige godt ud af det med alle og at man som forælder vel heller ikke har lige meget at gøre med alle medarbejdere i barnets institution. Jeg synes ikke det er så interessant det der med at give eller modtage gaver pr. automatik fordi "det gør man" eller "det bør man". Altså det er da lidt "hult" at give en gave til en ansat i ens barns institution som man måske grundlæggende finder usympatisk og måske ikke engang har så meget at gøre med. Derimod er det da super dejligt at give en ting til den medarbejder der har en særlig betydning for en selv og ens barn, og som man man oprigtigt gerne vil vise at man værdsætter.