BlyViol skriver:
jeg er nok ikke den eneste der sidder og føler mig en lille smule "forladt" af veninderne.
Da jeg blev gravid synes de alle sammen at det var ihh og åhh så spændende, og det var hyggeligt at kigge babytøj og snakke navne, men jeg skal da lige love for der ikke gik ret længe før dét ikke var sjovt længere.
Det er selvfølgelig meget naturligt at en ung kvinde på 19/20 år ikke finder der interessant i længden at høre om graviditet og babyudstyr, men jeg gider da heller ikke høre om gårsdagens bytur fra kl. 20 til 7 næste morgen, men jeg lytter sgu da interesseret alligevel, for det er jo deres interesser lige nu. Og selvom jeg ikke er helt up to date med, hvem der kommer sammen med hvem og hvilken paradise stjerne, der besæger byens diskotek som gæstebartender, så prøver jeg alligevel at snakke med - for det er jo mine veninder, og jeg vil da gøre hvad jeg kan for at vi skal bevare vores venskaber.
men synes ikke det kører begge veje 
- er jeg total selvynkende og hormonella-egoistisk lige nu? skal jeg læne mig tilbage og tænke, "de skal nok komme tilbage"?
Jeg er sygemeldt og har tid HVER DAG til at de kommer forbi og siger hej, eller jeg smutter over forbi dem, men hver gang vi laver en eller anden form for aftale, så holder de den af en eller anden latterlig grund ikke. Er pisse træt af det, ren ud sagt. Har tilbage en veninde som jeg har kendt i 11 år, en veninde fra handelsskolen, og en fra gymnasiet som jeg jævnligt holder kontakt med. og det er dejligt, men de kan jo heller ikke hoppe og springe bare de tre, og det er kun den ene som bor her i byen, de andre hhv. 50 og 300 km væk..
what to do fellow women?? vente på der hopper en mødregruppe i armene på mig og nogle "ligesindede" (tænker på nogen som også har børn el. er gravide) fra ex. babysvømning og gymnastik??
Eller hvad skal jeg lige stille op?? Håber I kan komme med lidt gode ideer til hvordan jeg lige for udvidet min venindekreds lidt igen, savner at have nogle at snakke med, som ikke er familie eller min kæreste!
knus Mitzie 28+6 og en lille smule ked af det i dag...
Åååårh, jeg kan huske jeg lavede et lignende indlæg herinde.... Det er bare SÅ surt... Jeg var en med rigtig mange veninder og venner før... Nu har jeg EN veninde tilbage.. Men alle drengene er der endnu... Heldigvis... Jeg tror det er fordi man pludselig kommer et helt andet sted hen i livet, hvor fester, druk, fyre bare ikke er det eneste der interesserer en længere.... Når man blir gravid, vokser man rigtig meget med den store opgave der venter en..
Jeg har en kusine på samme alder som jeg.. Hun er også en af mine rigtig gode veninder... Jeg kan huske hun sagde i sommers da jeg var højgravid, og hun kom og besøgte mig "hold da op, hvor har du bare forandret dig rigtig meget. Du er jo blevet rigtig voksen og moden - og det er på en god måde".. Idag venter hun sig selv, og man kan også tydeligt mærke på hende, alt det der er sket...
Oveni graviditeten er jeg ögså flyttet til en anden by - men ikke mere end 20km væk fra hvor jeg boede før.. De "veninder" jeg har nu er to piger fra mødregruppen(vi fik lavet en mødregruppe for "unge" mødre. De to andre er 19 og 20, og jeg 22). Det er de piger jeg snakker mest med, og det går egentlig rigtig godt, fordi vi nu har rigtig mange ting tilfælles..
Men om du bare skal sætte dig ned og vente til der kommer nogen, ved jeg ikke... Det var det jeg gjorde... Men det kan jo bare heller ikke passe at det altid skal være dig der skal tage initiativ til noget med dine veninder... De må jo indse, at de har mistet en rigtig god veninde i dig...
Jeg undskylder at det blev så langt 
Et KÆMPE Knus til dig herfra - for det er bare en super TRÆLS(på godt jysk) situation at sidde i...
//Renée
