BlyViol skriver:
jeg er nok ikke den eneste der sidder og føler mig en lille smule "forladt" af veninderne.
Da jeg blev gravid synes de alle sammen at det var ihh og åhh så spændende, og det var hyggeligt at kigge babytøj og snakke navne, men jeg skal da lige love for der ikke gik ret længe før dét ikke var sjovt længere.
Det er selvfølgelig meget naturligt at en ung kvinde på 19/20 år ikke finder der interessant i længden at høre om graviditet og babyudstyr, men jeg gider da heller ikke høre om gårsdagens bytur fra kl. 20 til 7 næste morgen, men jeg lytter sgu da interesseret alligevel, for det er jo deres interesser lige nu. Og selvom jeg ikke er helt up to date med, hvem der kommer sammen med hvem og hvilken paradise stjerne, der besæger byens diskotek som gæstebartender, så prøver jeg alligevel at snakke med - for det er jo mine veninder, og jeg vil da gøre hvad jeg kan for at vi skal bevare vores venskaber.
men synes ikke det kører begge veje 
- er jeg total selvynkende og hormonella-egoistisk lige nu? skal jeg læne mig tilbage og tænke, "de skal nok komme tilbage"?
Jeg er sygemeldt og har tid HVER DAG til at de kommer forbi og siger hej, eller jeg smutter over forbi dem, men hver gang vi laver en eller anden form for aftale, så holder de den af en eller anden latterlig grund ikke. Er pisse træt af det, ren ud sagt. Har tilbage en veninde som jeg har kendt i 11 år, en veninde fra handelsskolen, og en fra gymnasiet som jeg jævnligt holder kontakt med. og det er dejligt, men de kan jo heller ikke hoppe og springe bare de tre, og det er kun den ene som bor her i byen, de andre hhv. 50 og 300 km væk..
what to do fellow women?? vente på der hopper en mødregruppe i armene på mig og nogle "ligesindede" (tænker på nogen som også har børn el. er gravide) fra ex. babysvømning og gymnastik??
Eller hvad skal jeg lige stille op?? Håber I kan komme med lidt gode ideer til hvordan jeg lige for udvidet min venindekreds lidt igen, savner at have nogle at snakke med, som ikke er familie eller min kæreste!
knus Mitzie 28+6 og en lille smule ked af det i dag...
har faktisk lige været i sammen situation. har en veninde jeg har kendt siden fritidshjem og det er vel ved at være 15 år siden vi lærte hinanden at kende eller sådan. og hun synes også bare det var vildt fedt da jeg blev gravid. vi har lavet rigtig mange ting sammen har bla boet på gran canaria sammen.
for 7 år siden flyttede jeg til horsens og der røg kontakten lidt hvilket jeg synes er ok den gør det nogen gange. det kan jo ikke undgås. men nu har jeg boet her i 7 år og hun har aldrig været og besøge mig. har altid kommet til hendes fester og fødselsdagen.måtte selv ringe til hende 2 er efter jeg havde født og fortælle hvordan fødslen gik. og der var heller ikke nogen tillykke besked da min datter blev døbt. og hun forsvarede sig hele tiden med hun ikke ville forstyre. skal snart flytte til usa og vil bruge min sidste tid i dk på de veninder der er det værd og som man kan holde kontakten med.
det gik mig rigtig meget på at det kun var mig der skulle skrive og rigtig. og det er ikke forbi jeg forventer at få en masse men vil være dejligt at få 10% af det man selv giver igen. så jeg skrev hende og synes det var virkeligt sørgeligt at det var sådan. så der blev skrevet lidt frem og tilbage og hun var ked at det og det at det ikke kun var mig der blev forsømt. det blev alle veninder fordi hun havde travlt. men det kan jeg jo så ikke bruge til noget og det er ikke noge undskylning for ikke at have på beøg i 7 åt og det altid er mig der kom til hende. nå men hun sagde at hun ville bevise at hun godt ville være en del af vores liv. og tænk igår ringede hun og nu kommer hun på besøg i horsens den 7 aprl. 
lidt om min situation. men jeg synes du skal være ærlig og skrive til dem oortælle hvordan du har det. og hvis det ikke hjælper og de ikk kan forstå det så er de ærligt ikk værd at bruge tid på. men alle skal jo have en chance. synes det er en god ide at skrive så får man det ud af verden og går ikk og bruger tid på noget hvis det ikk er værd at bruge tid på. det er mit gode råd held og lykke
