og væk var veninderne...

jeg er nok ikke den eneste der sidder og føler mig en lille smule "forladt" af veninderne.

Da jeg blev gravid synes de alle sammen at det var ihh og åhh så spændende, og det var hyggeligt at kigge babytøj og snakke navne, men jeg skal da lige love for der ikke gik ret længe før dét ikke var sjovt længere. 

Det er selvfølgelig meget naturligt at en ung kvinde på 19/20 år ikke finder der interessant i længden at høre om graviditet og babyudstyr, men jeg gider da heller ikke høre om gårsdagens bytur fra kl. 20 til 7 næste morgen, men jeg lytter sgu da interesseret alligevel, for det er jo deres interesser lige nu. Og selvom jeg ikke er helt up to date med, hvem der kommer sammen med hvem og hvilken paradise stjerne, der besæger byens diskotek som gæstebartender, så prøver jeg alligevel at snakke med - for det er jo mine veninder, og jeg vil da gøre hvad jeg kan for at vi skal bevare vores venskaber. 

men synes ikke det kører begge veje - er jeg total selvynkende og hormonella-egoistisk lige nu? skal jeg læne mig tilbage og tænke, "de skal nok komme tilbage"? 

Jeg er sygemeldt og har tid HVER DAG til at de kommer forbi og siger hej, eller jeg smutter over forbi dem, men hver gang vi laver en eller anden form for aftale, så holder de den af en eller anden latterlig grund ikke. Er pisse træt af det, ren ud sagt. Har tilbage en veninde som jeg har kendt i 11 år, en veninde fra handelsskolen, og en fra gymnasiet som jeg jævnligt holder kontakt med. og det er dejligt, men de kan jo heller ikke hoppe og springe bare de tre, og det er kun den ene som bor her i byen, de andre hhv. 50 og 300 km væk.. 

what to do fellow women?? vente på der hopper en mødregruppe i armene på mig og nogle "ligesindede" (tænker på nogen som også har børn el. er gravide) fra ex. babysvømning og gymnastik??

Eller hvad skal jeg lige stille op?? Håber I kan komme med lidt gode ideer til hvordan jeg lige for udvidet min venindekreds lidt igen, savner at have nogle at snakke med, som ikke er familie eller min kæreste!

knus Mitzie 28+6 og en lille smule ked af det i dag...

BlyViol skriver:

jeg er nok ikke den eneste der sidder og føler mig en lille smule "forladt" af veninderne.

Da jeg blev gravid synes de alle sammen at det var ihh og åhh så spændende, og det var hyggeligt at kigge babytøj og snakke navne, men jeg skal da lige love for der ikke gik ret længe før dét ikke var sjovt længere. 

Det er selvfølgelig meget naturligt at en ung kvinde på 19/20 år ikke finder der interessant i længden at høre om graviditet og babyudstyr, men jeg gider da heller ikke høre om gårsdagens bytur fra kl. 20 til 7 næste morgen, men jeg lytter sgu da interesseret alligevel, for det er jo deres interesser lige nu. Og selvom jeg ikke er helt up to date med, hvem der kommer sammen med hvem og hvilken paradise stjerne, der besæger byens diskotek som gæstebartender, så prøver jeg alligevel at snakke med - for det er jo mine veninder, og jeg vil da gøre hvad jeg kan for at vi skal bevare vores venskaber. 

men synes ikke det kører begge veje - er jeg total selvynkende og hormonella-egoistisk lige nu? skal jeg læne mig tilbage og tænke, "de skal nok komme tilbage"? 

Jeg er sygemeldt og har tid HVER DAG til at de kommer forbi og siger hej, eller jeg smutter over forbi dem, men hver gang vi laver en eller anden form for aftale, så holder de den af en eller anden latterlig grund ikke. Er pisse træt af det, ren ud sagt. Har tilbage en veninde som jeg har kendt i 11 år, en veninde fra handelsskolen, og en fra gymnasiet som jeg jævnligt holder kontakt med. og det er dejligt, men de kan jo heller ikke hoppe og springe bare de tre, og det er kun den ene som bor her i byen, de andre hhv. 50 og 300 km væk.. 

what to do fellow women?? vente på der hopper en mødregruppe i armene på mig og nogle "ligesindede" (tænker på nogen som også har børn el. er gravide) fra ex. babysvømning og gymnastik??

Eller hvad skal jeg lige stille op?? Håber I kan komme med lidt gode ideer til hvordan jeg lige for udvidet min venindekreds lidt igen, savner at have nogle at snakke med, som ikke er familie eller min kæreste!

knus Mitzie 28+6 og en lille smule ked af det i dag...

for det første kæmpe og for det andet Du er ikk den eneste !!

Alle mine veninder skred da jeg fortalte jeg var gravid - Har Én af mine egne veninder tilbage, den anden jeg har er kærestens bedste veninde..

Så kender dit problem alt for godt..

Jeg skriver meget herinde fordi det her for mig er det tætteste jeg kommer på veninder udover de to jeg har, li nu, indtil jeg starter i mødregrupper, og jeg sørger for at tage med til så mange babymøder jeg kan komme med til

Lone H. skriver:

 

for det første kæmpe og for det andet Du er ikk den eneste !!

Alle mine veninder skred da jeg fortalte jeg var gravid - Har Én af mine egne veninder tilbage, den anden jeg har er kærestens bedste veninde..

Så kender dit problem alt for godt..

Jeg skriver meget herinde fordi det her for mig er det tætteste jeg kommer på veninder udover de to jeg har, li nu, indtil jeg starter i mødregrupper, og jeg sørger for at tage med til så mange babymøder jeg kan komme med til

ja jeg synes nemlig jeg bruger "for meget" tid herinde... Altså det er jo kun sundt læsestof og man bliver for det meste kun klogere, men gad sgu godt jeg lige kunne ringe til en veninde, uden at føle mig påtrængende for 4. gang på en uge, og spørge hvad hun laver og om vi skal ses.. men gider ikke envejskommunikation, så hellere være fri. 

Jeg tror at det er ligemeget hvor gammel man end er, så vil man opleve at man mister venner pga. man får børn.

Vi var selv 34 og 41 da vi fik vores første barn, og det har også kostede nogle venskaber. Det er ikke mange som har "store børn" på din alder, som gider os på lidt over 40 år med små børn. Heldigvis er det blevet mere normalt at få børn i vores alder, men det er alligevel svært.

Jeg vil sige, du er jo kommet til det rigtige medie, for herinde er der massere af piger som er i samme situation som dig, så prøv at tilmeld dig nogle af de komsammen der er her på siden;-))

Fines mor skriver:

Jeg tror at det er ligemeget hvor gammel man end er, så vil man opleve at man mister venner pga. man får børn.

Vi var selv 34 og 41 da vi fik vores første barn, og det har også kostede nogle venskaber. Det er ikke mange som har "store børn" på din alder, som gider os på lidt over 40 år med små børn. Heldigvis er det blevet mere normalt at få børn i vores alder, men det er alligevel svært.

Jeg vil sige, du er jo kommet til det rigtige medie, for herinde er der massere af piger som er i samme situation som dig, så prøv at tilmeld dig nogle af de komsammen der er her på siden;-))

 

nej det er vel lidt det samme bare omvendt rækkefølge hehe.

Jeg har prøvet at lave en tråd med et baby.dk møde for os jyder, men det blev bare ik rigtig til noget. Svært at finde en dag alle kan - måske jeg sku prøve igen ! tak for dit svar

Jamen lille søde Blyviol..... Øv øv... Ja det er jo et stykke tid til fødsel, og dagene er lange, når man venter "alene". Da jeg ventede min den første, stod jeg i samme situation som du. Veninder faldte fra, i takt med maven voksede. Jeg var den første i omgangskredsen til at få barn. - Og som du nu oplever det, er det de færreste på 20 år, der ønsker at snakke graviditet, fødsel, babynavne o.s.v 

Kan du evt. kontakte sygeplejersken for dit område, og forhører dig om evt. ligestillede?? - Det var en stor befrielse for mig , dengang, at komme i mødregruppe !! 

Kære blyviol ... der er håb forude - hold ud !!!

Tanker fra mamalicious

BlyViol skriver:

nej det er vel lidt det samme bare omvendt rækkefølge hehe.

Jeg har prøvet at lave en tråd med et baby.dk møde for os jyder, men det blev bare ik rigtig til noget. Svært at finde en dag alle kan - måske jeg sku prøve igen ! tak for dit svar

En ting har jeg lært af livet, og det er at alle ikke behøver at kunne ;-) Så på den igen... find evt. 3- 4 stk. som vil med, og så gå efter det. Hvis i er 20 der mødes, så bliver det alligevel svært at få talt med alle, om man kommer ikke så tæt ind på livet af folk. Du har brug for nogle, som selv har lyst til at få flere veninder tæt ind på livet - ikke bare nogle tilfældige.

Så kast bolden op, og sprøg om ikke der er nogle som bare vil mødes i dit område. ;-))

Jeg flyttede selv fra København til Fyn langt ude på landet, og for mig skete der først rigtig noget da mine børn kom i børnehave - det var et helved, og jeg følte mig som palle alene i verden!!

Men man er nød til selv at lukke op, måske bliver den bedste veninde ikke imellem de første 3- 4 piger, men så måske de næste 3-4 piger. ;-)))

Held og lykke med det, det skal helt sikkert nok lykkes....

Og så må jeg jo sige, at når du først bliver mor, så gider du nok ikke hører på de gamle veninders snak om byture osv. Det er alligevel ikke et liv der er værd at leve hihihi

Så mød dem der kan... :-) 

bedre med et par stykker som kan og virkelig gider end slet ingen ..

håber det lykkedes for dig at etablere et par venskaber..

jeg har tykke med bånd med så mange af tøserne på begge mine "netmødregrupper" 

Jeg har set rigtig mange af dem mange gange og flere af dem betragter jeg som direkte veninder.

Held og lykke.

BlyViol skriver:

nej det er vel lidt det samme bare omvendt rækkefølge hehe.

Jeg har prøvet at lave en tråd med et baby.dk møde for os jyder, men det blev bare ik rigtig til noget. Svært at finde en dag alle kan - måske jeg sku prøve igen ! tak for dit svar

mamalicious skriver:

Jamen lille søde Blyviol..... Øv øv... Ja det er jo et stykke tid til fødsel, og dagene er lange, når man venter "alene". Da jeg ventede min den første, stod jeg i samme situation som du. Veninder faldte fra, i takt med maven voksede. Jeg var den første i omgangskredsen til at få barn. - Og som du nu oplever det, er det de færreste på 20 år, der ønsker at snakke graviditet, fødsel, babynavne o.s.v 

Kan du evt. kontakte sygeplejersken for dit område, og forhører dig om evt. ligestillede?? - Det var en stor befrielse for mig , dengang, at komme i mødregruppe !! 

Kære blyviol ... der er håb forude - hold ud !!!

 

Tanker fra mamalicious

ih hvor er du sød  

ja der lidt lang tid til endnu med termin sidst i maj, men derefter må de jo også gerne komme forbi, udover det obligatoriske "tillykke med baby" besøg.. 

Siger du jeg kan kontakte min sundhedsplejerske eller sygeplejerske? for sygeplejersker er der vidst nok af  

mamalicious skriver:

Jamen lille søde Blyviol..... Øv øv... Ja det er jo et stykke tid til fødsel, og dagene er lange, når man venter "alene". Da jeg ventede min den første, stod jeg i samme situation som du. Veninder faldte fra, i takt med maven voksede. Jeg var den første i omgangskredsen til at få barn. - Og som du nu oplever det, er det de færreste på 20 år, der ønsker at snakke graviditet, fødsel, babynavne o.s.v 

Kan du evt. kontakte sygeplejersken for dit område, og forhører dig om evt. ligestillede?? - Det var en stor befrielse for mig , dengang, at komme i mødregruppe !! 

Kære blyviol ... der er håb forude - hold ud !!!

 

Tanker fra mamalicious

ih hvor er du sød  

ja der lidt lang tid til endnu med termin sidst i maj, men derefter må de jo også gerne komme forbi, udover det obligatoriske "tillykke med baby" besøg.. 

Siger du jeg kan kontakte min sundhedsplejerske eller sygeplejerske? for sygeplejersker er der vidst nok af