Her er vores guldklump, Calle - undskyld men kunne ikke vælge hvilket billede, jeg skulle sætte ind 
Han er en FT Cocker Spaniel og bliver tre år til maj! Vi fik ham altså for snart tre år siden og jeg tror, det i høj grad var fordi, vi begge to synes, vi havde plads og rum til lidt familieforøgelse. Dog var vi endnu ikke klar til en baby, da jeg stadig var under uddannelse, så det blev en hund.
Grunden til at vi har valgt denne race er, at Michael er meget natur- og jagtentusiast og dette er en rigtig god jagthund samtidig med, at det er den perfekte familiehund. Han er utrolig kærlig og knyttet til os begge og så giver han bare SÅ meget livsglæde.
Jeg har blandt andre husdyr haft hund hele min barndom og har altid været glad for det - dette vil jeg også gerne dive til mine børn. Jeg tror, at samværet med dyr - og måske især hunde - kan give børn utrolig meget glæde i hverdagen. Og så er jeg sikker på, at det er sandt, at hunden er menneskets bedste ven, hvilket også kan være virkelig rart for børn og unge, når de nogle gange føler sig lidt alene eller bare lige har brug for en ven, der bare altid er der!
Nå, det blev lidt langt - men jeg vil bare sige, at hvis man har rum og plads til det i sin hverdag, så kan en hund give en familie helt utrolig meget og kan måske ofte blive et dejligt samlingspunkt!
Vedhæftede fotos (klik for at se i fuld størrelse)
Anmeld