Jeg er vokset op i et hjem, hvor vi altid har haft hund. Jeg er klart et hundemenneske.
Da jeg flyttede sammen med min mand, blev vi enige om, at vi skulle have en lille hund. Så vi fik en westie. Hun blev snorforkælet for at sige det mildt. Vi fik så en søn efter et par år og det kunne hunden ikke acceptere. Hun endte med at bide ham. Vi slap heldigvis for at aflive hende, da vi fandt en anden familie til hende. Et ældre ægtepar uden børn. Hun har det rigtig godt idag. Men valget var ikke svært, da hun havde fået en chance, hvor hun havde snappet efter ham. Da hun så gjorde det anden gang, vidste vi, at vi ikke kunne beholde hende.
Vi ville dog gerne have hund, da vi mener, at det giver børn og voksne meget. Der er altid en, der er glad for at se dig. Når den tid kommer er børnene aldrig alene hjemme osv.
Så vi valgte, at vi ville have en golden retriever. Det havde vi hjemme i mit barndomshjem og det er den dejligste hund. Så vi har en golden på 2 år nu og hun er den dejligste hund og børnenes bedste legekammerat. Hun forstår, når det er børnene hun tumler med og vi behøver ikke at være bange for at lade dem tumle vildt sammen.
Men jeg vil da klart anbefale, at man tjekker, hvad det er for en hund, man vil have og om den er glad for børn fra naturens side.
Vi har aldrig fortrudt vores valg.
Anmeld