Sygdomme i den nære familie...

Eva skriver:

Hej søde...

Jeg ville blive tjekket for det, det er helt sikkert...uha, det er da virkelig væmmeligt...bliver din mor tjekket en masse? stakkels jer...øv...

Stort kram..

Ja kunne være man skulle.

Tror ikke hun bliver tjekket med hjertet. Men hun er førtidspensionist pga hun er syg. Så hun tjekkes kontant, blodprøver osv. Ja hvor skal jeg starte, hun er lige til at smide ud Ej laver vi lidt sjov med, fordi at jeg har fået meget af det hun har fejlet og fejler

Hun var så langt ned emed b12, og har det stadig og får jævnligt en sprøjte med det for at holde det oppe, h8un har jern mangel, for højt blodtryk, er blevet opereret for diskopolaps 4 gange, fået stivgjort sin ryg i en operation, og efter det har hun en nerve skade der går ud over hendes ben og så går hun nogle gange og falder når hun er ude at gå, og hun har smerter hver dag som dæmpes med smerte stillende, men kan ikke tages helt, så hun har tit blå knæ osv fordi hun falder. Hun har valgt at lee for smerten for skal de lave nerve skaden så bliver hun lam, men måske det bliver nødvendigt en gang, men håber vi det ikke gøre.

Hun holder humøret oppe, de har hund hun går en god tur med hver dag, har mobil på sig så kan hun ringe hvis hun nu falder og ikke kan komme op. Men hendes humør kan svinge meget. Hun kan have meget dårlig dag hvor hun nærmest råber hele tiden og det forstår man jo godt.

Det der irritere hende mest er nok at hun nok ikke er blevet den bedste hun gerne ville da hun så længe han er så lille ikke kan holde ud at have ham mere end et par timer og min far arbejder jo stadigvæk.

Puha en smøre jeg lige fik skrevet der, fik det vist lige afsporet fra arvelig sygdomme :s

KaMa skriver:

Stakkels din far.

Leddegigt var langt op i 80'erne en dødelig sygdom på niveau med mange kræftsygdomme. Dette da gigten kunne brede sig til hjerte og lunger - og var SÅ invaliderende.

Det som man skal tage højde for er, at gigtsygdomme i dag MEGET MEGET sjældent udvikler sig så alvorligt. Både invalidemæssigt og dødligheden er godt nok også meget lille.

Der er super god medicinsk behandling og ledskader kan forebygges så fint i dag.

Det synes jeg, at du skulle have taget højde for. Det kan selvfølgelig være, at du ikke vidste det.

Så er det i hvert fald godt, at du nu ved. INGEN af dine sønner bliver så stærkt invalideret, som din var far var. Det tør jeg godt love dig.

Du må meget undskylde, men har haft gigt siden jeg var 6 år, og har gået og ventet på - indtil jeg var ca. 25 år, at jeg skulle havne i en kørestol. Netop pga folks uvidenhed.

Så det er lidt en kæphest for mig

Men det er da ikke sådan sygdommen beskrives...det kræver en masse medicin som har bivirkninger...håber da bare ikke drengene får det..

Og tak for dit svar..

Knus..

Jamen vi har ikke rigtig noget i familien, pånær min farfar, jeg mener han døde af kræft i testiklerne, men det er også den eneste. Derfor kom det også som et kæmpe chok, da vi fik afvide at Viktor har en alvorlig hjertefejl, dette er jo normalt arveligt, men ingen i familien er hjerte syge.

Med hensyn til fremtiden tager vi det bare som det kommer, han skal have en så normal hverdag som muligt, han skal have lov at afprøve de ting han ønsker (inden for de grænser lægerne evt sætter) og leve sit liv

De eneste tanker vi ellers har er at vi for ca ½ år siden, fik både mig og min mand taget blodprøver som skal være med i en større undersøgelse om hvor vidt det kan være vores gener der bare ikke passer sammen og derfor har gjort ham syg. Hvis dette er tilfældet, at risikoen evt er større, skal vi ikke have flere børn

Eva skriver:

Jeg sidder her og tænker på sygdomme, evt arvelige sygdomme i familien..har I det og har I gjort jer tanker om det...feks at få undersøgt om I er i risikogruppe?

Min far har eller har haft en tildels arvelig sygdom som er værst ved drenge...morbus bectherew...en sygdom som invaliderer og ikke kan helbredes. Det er kronisk betændelse i rygsøjlen og den medfører stærke smerter indtil rygsøjlen er helt stiv og er så skæv at hagen rammer brystbenet og man kan se frem til et liv i kørestol. Denne udsigt havde min far som 19 årig, men han blev helbredt eller hans sygdom blev stoppet, hvad jeg ved som den eneste, af en alternativ behandler der er død nu. Helt fantastisk...men hvad med mine drenge, burde jeg få dem testet eller?

Har I andre noget inde på livet og i forhold til Jer selv eller Jeres børn og hvad har I gjort Jer af tanker i forhold til fremtiden?

Knus Eva..

Hm...

Min mor har en dum sygdom der starter i lungerne og gør dem lige så stille og rolig hårde - sten lunger. Kan ikke huske det fine lange navn de har. Hun er tit på gigtcenter for at få hjælp til lungerne, undersøgelser osv.

Min mor og lillebror har også svær astma.

Min mand havde muti allergi som barn, både hvad ang mad (leved i flere mdr af samme grød) og slem eksem på hud og hår.

Vi valgte at se tiden an og lade ting komme som de nu ville komme, hvis han skulle vise tegn på noget.

Så vi started med børne eksem, nu astma og skal ved næste kontrol også have taget fødevare allergi test her den 26 feb. Da vi har fundet ud af han har vise ting han ikke kan tåle.

Eva skriver:

Men det er da ikke sådan sygdommen beskrives...det kræver en masse medicin som har bivirkninger...håber da bare ikke drengene får det..

Og tak for dit svar..

Knus..

Det kræver ikke en masse hardcore medicin.

Jeg har i rigtig mange år fået noget, der hedder salazopyrin. Godt nok er det en slags cellegift, men bestemt ikke noget, som er særlig vildt. Var lidt dårlig i de første par uger. 

Man kan både være gravid og amme, når man tager salazopyrin. Ikke at det bliver aktuelt for dine sønner

Jeg har dog valgt at stoppe inden jeg blev gravid. Da jeg i bund og grund er i mod kemi, når man skaber et lille nyt liv. Nogle kan dog ikke slippe medicinen, og det respekterer jeg fuldt ud.

Hvis dine sønner får det, så vil det højst sandsynligt først vise sig oppe i 20'erne. Igen det er ikke direkte arveligt.

Ang. din debat. Jeg villle være meget bekymret, hvis jeg fandt en mand, hvor hans far eller brødre var autister. Dét er arveligt.

Min søsters havnede i den situation. Hendes svigerfar og svoger har noget af det. Der er i alt 3 drengebørn (en fra min søsters mand, en fra hans bror og en fra hans søster).

To af de små drenge er infantil autister. Pyhhh, den er slem. Der er 50 pct risiko for drengebørn og 25 for pigebørn. Det er en grim statistik.

Min søster vidste det heldigvis ikke, da hun ventede sine børn. De er heldigvis sluppet. Dog skrækkeligt for resten af familien.

Sådan noget kunne godt få mig til at tænke mig om en ekstra gang.

suanne85 skriver:

Ja kunne være man skulle.

Tror ikke hun bliver tjekket med hjertet. Men hun er førtidspensionist pga hun er syg. Så hun tjekkes kontant, blodprøver osv. Ja hvor skal jeg starte, hun er lige til at smide ud Ej laver vi lidt sjov med, fordi at jeg har fået meget af det hun har fejlet og fejler

Hun var så langt ned emed b12, og har det stadig og får jævnligt en sprøjte med det for at holde det oppe, h8un har jern mangel, for højt blodtryk, er blevet opereret for diskopolaps 4 gange, fået stivgjort sin ryg i en operation, og efter det har hun en nerve skade der går ud over hendes ben og så går hun nogle gange og falder når hun er ude at gå, og hun har smerter hver dag som dæmpes med smerte stillende, men kan ikke tages helt, så hun har tit blå knæ osv fordi hun falder. Hun har valgt at lee for smerten for skal de lave nerve skaden så bliver hun lam, men måske det bliver nødvendigt en gang, men håber vi det ikke gøre.

Hun holder humøret oppe, de har hund hun går en god tur med hver dag, har mobil på sig så kan hun ringe hvis hun nu falder og ikke kan komme op. Men hendes humør kan svinge meget. Hun kan have meget dårlig dag hvor hun nærmest råber hele tiden og det forstår man jo godt.

Det der irritere hende mest er nok at hun nok ikke er blevet den bedste hun gerne ville da hun så længe han er så lille ikke kan holde ud at have ham mere end et par timer og min far arbejder jo stadigvæk.

Puha en smøre jeg lige fik skrevet der, fik det vist lige afsporet fra arvelig sygdomme :s

Hold da op....og ihh, hvor er hun da bare en sej dame....virkelig, hvem kunne klare at holde sit gode humør og bare leve med alt det hun har..virkelig sejt..

KaMa skriver:

Det kræver ikke en masse hardcore medicin.

Jeg har i rigtig mange år fået noget, der hedder salazopyrin. Godt nok er det en slags cellegift, men bestemt ikke noget, som er særlig vildt. Var lidt dårlig i de første par uger. 

Man kan både være gravid og amme, når man tager salazopyrin. Ikke at det bliver aktuelt for dine sønner

Jeg har dog valgt at stoppe inden jeg blev gravid. Da jeg i bund og grund er i mod kemi, når man skaber et lille nyt liv. Nogle kan dog ikke slippe medicinen, og det respekterer jeg fuldt ud.

Hvis dine sønner får det, så vil det højst sandsynligt først vise sig oppe i 20'erne. Igen det er ikke direkte arveligt.

Ang. din debat. Jeg villle være meget bekymret, hvis jeg fandt en mand, hvor hans far eller brødre var autister. Dét er arveligt.

Min søsters havnede i den situation. Hendes svigerfar og svoger har noget af det. Der er i alt 3 drengebørn (en fra min søsters mand, en fra hans bror og en fra hans søster).

To af de små drenge er infantil autister. Pyhhh, den er slem. Der er 50 pct risiko for drengebørn og 25 for pigebørn. Det er en grim statistik.

Min søster vidste det heldigvis ikke, da hun ventede sine børn. De er heldigvis sluppet. Dog skrækkeligt for resten af familien.

Sådan noget kunne godt få mig til at tænke mig om en ekstra gang.

 

Det der bekymrer mig mest er at det sjældent er en slem sygdom for kvinder.,..og ja, det viser sig først senere, men ville da ikke være bedre af den grund..

Knus og tak for dit svar..

Eva skriver:

Hold da op....og ihh, hvor er hun da bare en sej dame....virkelig, hvem kunne klare at holde sit gode humør og bare leve med alt det hun har..virkelig sejt..

Syntes også at deres ægteskab har klaret meget. Men hun klare den også på mig hvis man kan sige det sådan, jeg er den hun kan læsse af på med alt hendes brok (kan godt nok selv få en tur af hende ) og mit knyttet forhold til hende er også grunden til at jeg ikke flytter 1 m længere væk fra dem end jeg gør nu.

Kvinderne i min famile har tendens til sukkersyge. Min mor og bedstemor har "alm" diabetis 2 og min moster har insulinkrævende diabetis 2.

Min ældste søster ligger lige på vippen og går jævnligt til kontrol.

kan du overhovedet få dine drenge testet, hvis du bestemmer dig for det?

Min svoger fandt, efter min nieces fødsel, ud af, at han lider af Huntingtons Chorea, som er en ganske forfærdelig sygdom med 50% arvelighed. meget højt altså! de kan ikke få min niece testet, da det er hendes egen beslutning når hun bliver 18. Derimod får de fremtidige børn testet på fosterstadiet ved en moderkagebiopsi eller ved ægsortering.