Jeg ved godt det er forkert. at give den lov til det.
men efter som det ikke er mig der betemmer det i den sidste ende, må jeg ikke bare gå ind og sige at de ikke skal til deres far. Han har ret til at ha dem og ikke pligt.
Så er vi ude i at jeg siger det er mig der betemmer, fornægter jeg ham i at se sine børn det må jeg ikke.
Det kan jeg kun gøre hvis jeg mener han gør skade på piger fysisk,psykisk er desværre ikke nok.
Så derfor vælger de selv.
Før i tiden havde faddere ikke særlige gode kår for samvær med deres børn .... nu er det blevet langt bedre heldigvis, for dette. Men de har også fået det så de kan pisse deres unger op og ned af ryggen, uden de for nogle konsekvens for dem.
Anmeld