hvor meget går i op i kosten??

Vi har også et meget afslappet forhold til det her..... De får fredagsslik og lidt sodavand i weekenden, måske lidt chips. Is spiser vi nærmest aldrig, for Milas kan ikke tåle flødeis.

Er helt enig i det ikke er nødvendigt de får noget af den slags det første år. Her var det dog sværere efter det år med Milas end med Filuca, for han så jo når hun fik noget og ville selvfølgelig også smage......

Vi spiser utrolig sundt i hverdagen- også i weekenden. Selvfølgelig får de pølser og pasta engang imellem, men det er ikke så tit. Vi spiser rigtig meget grønt og meget magert kød og begge unger er fantastisk gode til at spise grøntsager....

Tror jeg ville ha' det anderledes med det, hvis de var dårlige til at spise grønt, men de spiser stort set alt- både salat og div. kogte grøntsager, min datter spiser endda rosenkål som mange voksne ikke kan li:-) Selv brune ris er de tossede med :-) Så jeg er ikke bekymret bare fordi de får slik osv ind imellem. Det skal der bestemt også være plads til....

ka-ri-na skriver:

 

nej, jeg tror ikke en lille pose vingummi skader, det jeg ikke forstår er hvorfor man ikke giver frugt i stedet? sådan at de små lærer at det også er lækkert.... at det ikke behøver at være slik for at det skal være hyggeligt og lækkert

Ser du min datter spiser lige så tit frugt som slik, faktisk oftere... Nogen gange vil faktisk hellere have et æble, end en pose vingummi...

Det kan godt være at du ikke forstår hvorfor... Men jeg forstår ikke hvorfor du nægter dit barn søde sager... 

DK skriver:

Vi har et vennepar der ikke har givet deres datter så meget som et stykke tyggegummi før hun blev 5 år. Så måtte hun godt begynde at få. Dog har hun jo smagt is og kage til fødselsdag i børnehaven. Nu er hun 5 år og må godt få om fredagen.Hun sov hos os en fredag, og jeg havde lavet en lille skål med lidt slik/chokolade til dem hver. Pigen kommer så ned og spørger min kæreste om han vil åbne en daim-chokolade "stang" for hende. Hun står over for min kæreste som sidder i sofaen. Da min kæreste halvt har åbenet for daim'en så bøjer hun sig frem og tager alt det chokolade der er ude af pakningen ind i munden, mens min kæreste stadig har den i skødet og er ved at åbne den. Hun kunne simpelthen ikke vente de der 5 sekunder mere.  Efterfølgende så spiste hun alt min datters slik, da min datter ikke spiser alt hendes med det samme. Jeg var bare i chok over hvor ukontrolleret hun kastede sig over den chokoladebar!!!

Jeg synes bare at hendes holdning til slik er helt forskruet, og jeg kan jo kun tænke at det er fordi det er blevet hende forbudt altid, så nu bliver hun helt sygelig efter det. Tænk når hun engang får sine egne penge, så løber hun da ned og propper sig med alle de søde sager hun kan få fingre i.

Derfor synes jeg det bedste er, at lære børnene at have en afslappet holdning til snolder. Altså introducere det til dem løbende, og så vænne dem til at det er lækkert, men ikke noget man bliver nødt til at dræbe for at få, og at det kun er et ekstra gode i hverdagen, og ikke erstatter mad m.m.

Min datter fik søde sager første gang da hun var 7 mdr. Det var bare SINDSYGT varmt, så jeg købte noget økologisk hindbær sorbet til hende. Hun elskede det, og blev nedkølet af det samtidig. Det kan jeg helt ærligt ikke hidse mig op af. 

Jeg er enig med dig i at babyer ikke skal have snolder. Og at man er baby til man er et år. Men jeg synes også at man skal lære sine børn at få et naturligt forhold til det, og at det ikke er forbuden frugt, eller modsat aftensmad!

lige mine ord... hilsen en slik mor..

DK skriver:

Vi har et vennepar der ikke har givet deres datter så meget som et stykke tyggegummi før hun blev 5 år. Så måtte hun godt begynde at få. Dog har hun jo smagt is og kage til fødselsdag i børnehaven. Nu er hun 5 år og må godt få om fredagen.Hun sov hos os en fredag, og jeg havde lavet en lille skål med lidt slik/chokolade til dem hver. Pigen kommer så ned og spørger min kæreste om han vil åbne en daim-chokolade "stang" for hende. Hun står over for min kæreste som sidder i sofaen. Da min kæreste halvt har åbenet for daim'en så bøjer hun sig frem og tager alt det chokolade der er ude af pakningen ind i munden, mens min kæreste stadig har den i skødet og er ved at åbne den. Hun kunne simpelthen ikke vente de der 5 sekunder mere.  Efterfølgende så spiste hun alt min datters slik, da min datter ikke spiser alt hendes med det samme. Jeg var bare i chok over hvor ukontrolleret hun kastede sig over den chokoladebar!!!

Jeg synes bare at hendes holdning til slik er helt forskruet, og jeg kan jo kun tænke at det er fordi det er blevet hende forbudt altid, så nu bliver hun helt sygelig efter det. Tænk når hun engang får sine egne penge, så løber hun da ned og propper sig med alle de søde sager hun kan få fingre i.

Mine forældre var helt på samme måde - det var nærmest bandlyst for mig at få slik og kage, og derfor reagerede jeg på præcis samme måde, når jeg en gang i mellem fik lov til at få noget godt - jeg kastede mig over det og slugte det hele på een gang. Jeg havde ingen kontrol og kunne også finde på at spise mine veninders slik, når de kiggede væk. Pga dette blev mange lommepenge brugt til slik og chokolade, og det tog mig mange år at lære at nyde det i stedet for at sluge det.

Så når min datter bliver "gammel nok" til at smage på diverse søde sager (dog ikke før hun er 2) vil jeg lære hende at spise det med måde, men jeg vil ikke forbyde det. Jeg har følt på egen krop, hvad et forbud kan gøre. Alt med måde. Men selvfølgelig skal hun lære at spise frugt først, og det er sjældent, jeg selv spiser kage o.l. , så derfor vil hun heller ikke blive så fristet herhjemme.

Min holdning er at man bør vente til det er 'tvingende nødvendigt' at give barnet slik (og det kan man jo på den ene side sige det aldrig er, men du ved...). William smagte ikke søde sager før han var 1½ og han er nu 1 år og 9 måneder og får det ikke tilbudt, men har smagt hvis han har set os andre spise noget. Han er heldigvis ikke så interesseret i det, men jeg er glad for at vi har en helt klar holdning til tilsat sukker i diverse madvarer, for jeg ønsker ikke han bliver sukkerjunkie (min kæreste er det og jeg tror på det med at sukker er mere vanedannende end heroin). Min søn synes frugter er lækre og det har jeg også lært mig selv og det ærgrer mig sådan når man skal høre folk sige at det nærmest er synd for barnet at han spiser sundt. Jeg synes jo ikke vi er fanatiske, jeg synes bare det er mere synd hvis han får forkerte vaner så tidligt. Jeg tror vi alle når at få sukker nok i vores liv på et tidspunkt og eksemplet med barnet der ikke har fået sukker tidligt og nu kaster sig over det, tror jeg handler mere om opdragelsen. Jeg har hørt mange eksempler på "ikke-sukker" børn der reagerer omvendt, altså ikke rigtigt gider slik osv.

Liva fik ingen slik, kage eller lign. til hun var over et år.
Efterfølgende fik hun ind imellem lov at smage lidt kage eller andet.
Nu er hun næsten 2 1/2 og vil smage hvis det står på bordet og det får hun også lov til.
Hun er heldigvis sådan indrettet at vel er hun glad for slik, kage, chips osv men hun får hurtigt nok af alt det søde.
Hun er også virkelig glad for frugt så det bliver hun tit tilbudt i stedet og det vil hun ligeså gerne have.

Jeg synes vi har et ret afslappet forhold til det.

Sodavand får hun dog ikke, tror hun har smagt det to gange hvor hun har fået fat i vores glas ved et uheld.
Men ind imellem får hun et glas saft eller juice hvis vi sidder og hygger f.eks. med morgenbrød i weekenden. 

Nikita får lov at smage på alt hvad jeg spiser, og en masse som jeg ikke spiser, såsom fisk.. men lige med søde sager er jeg ikke særlig streng, hun får lov at smage, men det er også det, får jeg is, får hun et par teskefulde og så er det det, jeg tror på at det måske kan give hende et mere naturligt forhold til søde sager, og hun får det jo bestemt ikke hver dag, men engang imellem. 

Det er jo helt op til forældrene selv hvad man gør.. jeg har desværre bare selv en meget sød tand, så det er vist mere mig der skal begrænse mig end Nikita... 

Hos os er vi meget opmærksomme på hvad vi giver vores lille purk. Ikke forstået at vi er fanatiske, for han må skam gerne smage på tingene, men vi giver ikke bare los, for vi synes ikke han har behov for det i den alder han har nu.

Rent faktisk vil han også hellere have noget frisk frugt end is, kage osv.

Vi var til en fødselsdag engang hvor vi tilbød ham at smage kagemand og lagkage - han smagte lige kort på det og gad det derefter ikke - til gengæld spiste han halvanden grovbolle.

I weekenderne må han også godt få marmelade/syltetøj på brødet, men vi overdænger ikke brødet med det.

Heldigvis respekterer vores forældre vores valg, så da vi holdte nytårsaften hos mine forældre var der frugtsalat med vaniljecreme til desserten. Til gengæld var der så hjemmelavede forårsruller, hjemmelavet fiskesuppe og dyreryg på bordet inden, som han virkelig bare tog for sig af - og der var både hummer, muslinger og laks i suppen. Han fik så noget boblevand lavet på ren frugtsaft/koncentrat så han også kunne mærke det var nytår.

Så vi synes selv vi har en fornuftig omgang med de søde/usunde  sager ift. vores søn.

Det skal dog lige siges, at han ikke har fået noget af ovenstående før han blev 1 år.

Klock skriver:

Ser du min datter spiser lige så tit frugt som slik, faktisk oftere... Nogen gange vil faktisk hellere have et æble, end en pose vingummi...

Det kan godt være at du ikke forstår hvorfor... Men jeg forstår ikke hvorfor du nægter dit barn søde sager... 

så længe hun ikke ved hvad det er, så nægter jeg jo ikke hende søde sager....  dem skal hun nok nå at få sin del af.... hun lever mange mange år endnu jo... og mens hun er helt lille, behøver hun ikke vide havd det er og hun behøver ikke lære at ting skal være usunde for at de er hyggelige

Dansker i England skriver:

Mine forældre var helt på samme måde - det var nærmest bandlyst for mig at få slik og kage, og derfor reagerede jeg på præcis samme måde, når jeg en gang i mellem fik lov til at få noget godt - jeg kastede mig over det og slugte det hele på een gang. Jeg havde ingen kontrol og kunne også finde på at spise mine veninders slik, når de kiggede væk. Pga dette blev mange lommepenge brugt til slik og chokolade, og det tog mig mange år at lære at nyde det i stedet for at sluge det.

Så når min datter bliver "gammel nok" til at smage på diverse søde sager (dog ikke før hun er 2) vil jeg lære hende at spise det med måde, men jeg vil ikke forbyde det. Jeg har følt på egen krop, hvad et forbud kan gøre. Alt med måde. Men selvfølgelig skal hun lære at spise frugt først, og det er sjældent, jeg selv spiser kage o.l. , så derfor vil hun heller ikke blive så fristet herhjemme.

det er præcis det vi selv tænker at gøre....  men så længe de er helt små, er der ingen grund til slik osv...:0)