Puhh... jeg falder vist helt udenfor kategori. I min familie giver vi "forholdsvis" dyre gaver. Det er ikke bevidst, men vi vil gerne give noget som man måske ikke selv lige går ud og køber. Jeg er ene barn, så gaven til mor skal jeg selv dække og den løber gerne op i en 600 - 800 kr. I mandens familie er de 3 søskende også får forældrene for ca. det samme, men der er de jo 3 til at dele beløbet. Men tilgengæld er de også 3 der skal give gaver til hinanden, hvor jeg jo kun er mig

Men en oversigt over mine beløb iår:
Mor: 600 - 800kr
Manden: 1000kr
Farmor: 300kr
Stedfar: 300 - 400kr
Mors kæreste: 300kr
Veninde: 100kr
Veninde: 200kr
Så har ikke så mange at give til. Heldigvis er manden og jeg (da vi ikke har fælles økonomi), valgt at jeg betaler for gaverne til min familie og han betaler til hans.
Men jeg kan godt forstå fustrationerne over den materialisering som sker overalt. Jeg ville ønske jeg kunne lave alle mine gaver selv, men jeg er på ingen måde kreativ, og har heller ikke tiden til det! Så mens vi stadig bare er os, og bor billigt til leje, så bliver det købe gaver. Men der er ingen tvivl om at vi aldrig køber for mere end vi har. Så når vi køber hus og får meget mindre til os selv så bliver beløbene også mindre.!
Anmeld