Affære med en gift i mand - i snart to år

Anonym skriver:

Tænker bare det er sex for ham, der er sikkert gået hverdag i den med konen (og måske børn), og derved har hun ikke så meget overskud, istedet for at arbejde med det finder han så en og knalder med, tænker virkelig ikke det betyder mere end det og så kan jeg altså ikke holde min kæft . Hold fast du må have det dårligt med dig selv, hvis du har behov for at ødelægge andre liv på den måde, jeg synes du skulle droppe ham og få nogle flere samtaler med din psykolog, kan jo også være dine angstanfald bunder i dårlig samvittighed så mærkelig nærmest at lave en tråd hvor vi skal have ondt af dig, fy føj og så synes jeg i øvrigt , du skal sige til ham at han skal fortælle det til sin kone ellers skal du gøre det, så hun har mulighed for at komme ud af forholdet, for han er da ikke værd at spilde tid på

Men det er vel den gifte mands ansvar. Det er ham, der ødelægger sin kones liv. Og egentlig også TRs liv. 

Anonym skriver:

Tak for jeres svar

de giver stor til eftertanke. Jaa…. Min etik og morale. Faktisk ser jeg mig selv, som et meget sympatisk, empatisk og opofrende menneske. Det ville alle omkring mig bekræfte - men selv ordentlige mennesker dummer sig. Og det er altid nemt, at være moralens vogter på en debatside - jeg forstår hvad du siger, og håber og tror på du aldrig selv har fejlet Jeg ville ønske jeg ikke selv havde gjort det. Men må sande, at min moral ikke var stor nok. 
Tak fordi I tog jer tid og jeg vil tage begge jeres råd med mig

Jeg er bestemt ikke perfekt og ja. Alle kan lave fejl. Men når man ved man laver en fejl og ødelægger andres ægteskaber så vender man skuden og stopper og fortsætter ikke i halvandet år eller hvor meget det er. En fejl er ‘hov ups’ og vend om. Når man bevidst fortsætter så er det ikke en fejl men et valg om at leve sådan og gøre de ting. Og helt fair hvis det er sådan du lever efter dine regler og etik, men du må også selv tage ansvar for egne valg og konsekvenser heraf. 

det her går ikke kun udover dig men også en partner til fyren og måske børn hvis de har det. 

jeg har svært ved at få sympati for at du ønsker hans bekræftelse og omsorg når han tydeligt har fortalt at det ikke vil ske og i bare har sex mens konen venter derhjemme. 

Anonym skriver:

Men det er vel den gifte mands ansvar. Det er ham, der ødelægger sin kones liv. Og egentlig også TRs liv. 

Selvfølgelig er det hans ansvar , men i og med at hun ved at han er gift vil jeg da mene at hendes ansvar er lige så stort

Jeg fordømmer ingen. Jeg har aldrig været den anden kvinde. Af princip er jeg ikke sammen med gifte mænd. Dog kender jeg desværre godt til at spilde tiden og følelsen af at lade mig nøje "Jeg vil hellere have lidt end ingenting" og jeg synes, at den tilgang til egen lykke i et omfang godt kan overføres til at være elskerinde. I mit tilfælde har det så handlet om mangelfulde forholde (mænd, der ikke har været interesserede eller som har haft diverse udfordringer). Og jeg har opdaget, at det i høj grad handler om manglende selvværd og angst både for at være alene og også for ikke at finde noget bedre. Men det selvværd og den tomhed/ensomhed kan man arbejde med, man kan lære at tænke anderledes om sig selv og sit liv og man lære at regulere sorg/ensomhed, så de følelser ikke bliver styrende for de valg, man træffer. Jeg har selv langt igen og har også en kæreste, jeg ikke helt har sluppet, selvom det nok ikke er meant to be. 

Mor og meget mere skriver:

Min første tanke, da jeg læste dit indlæg, var netop, at kombinationen af tilknytningsproblemer og en uforpligtende affære ikke bare klinger hult, men er gift for dig. Du udsætter dig selv for følelsesmæssig tortur.
Samtidig ved du godt med din forstand, at du er nødt til at spille efter “reglerne” og undlade at stille krav til din elsker, som ikke er en del af aftalen. Så mens dit indre skriger efter at få bekræftet, at du hører til hos ham, betyder noget for ham, er noget helt særligt for ham - skal du samtidig holde igen, ikke stille krav, vise, at du har kontrol over dig selv og dine følelser. Det er jo en umulig og opslidende kamp.
Det munder ud i små kompromiser med dig selv - hvis han nu bare holder om dig efter sex, så bliver det godt. Hvis han nu bare siger noget, der får dig til at mærke, at du betyder noget for ham, hvis han nu bare … - men det bliver aldrig nok, for jeres forhold er ikke af en karakter, der kan give dig det, du higer efter. 

Det er tydeligt, at du prøver at bruge logik til at få en umulig kabale til at gå op: Selv hævder du ikke at have haft følelser for ham de første halvandet år - men nu, efter to år, så mener du, at han da MÅ føle noget for dig. 

Din elsker gør sådan set det helt rigtige. Han holder sig til spillereglerne og giver dig ikke grund til falske forhåbninger. For selvom du siger, du ikke vil “have ham” - altså i et egentligt kærlighedsforhold - så vil du jo have, at han skal have de følelser for dig, du higer efter. 
Det ville blive kaos for dig, hvis han begyndte at give dig mere, end jeres forhold indebærer. For følelsesmæssigt er du umættelig efter større tilknytning til ham, og du vil jo aldrig få “den fulde pakke”. 

Hvis du holder fast i jeres forhold, vil han før eller siden afslutte det, og så står du med smerten og oplevelsen af, at du (igen) ikke var god nok, elsket nok. Hvis du gør det forbi, kan du bære videre på en ny fortælling om, at du faktisk kunne gøre det rigtige for dig selv, beskytte dig selv, og at du ikke bare lod dig selv blive behandlet som en viljesløs genstand. 
At handle proaktivt er angstprovokerende - men i den sidste ende forløsende og stærkt. Du kan godt! 

 

Tak! Virkelig. Nok det mest brugbare og konstruktive svar. Det gjorde indtryk. Og jeg må jo bare indrømme, at du har helt ret i alt hvad du skriver. 
Tusinde tak for det input

Anonym skriver:

Tænker bare det er sex for ham, der er sikkert gået hverdag i den med konen (og måske børn), og derved har hun ikke så meget overskud, istedet for at arbejde med det finder han så en og knalder med, tænker virkelig ikke det betyder mere end det og så kan jeg altså ikke holde min kæft . Hold fast du må have det dårligt med dig selv, hvis du har behov for at ødelægge andre liv på den måde, jeg synes du skulle droppe ham og få nogle flere samtaler med din psykolog, kan jo også være dine angstanfald bunder i dårlig samvittighed så mærkelig nærmest at lave en tråd hvor vi skal have ondt af dig, fy føj og så synes jeg i øvrigt , du skal sige til ham at han skal fortælle det til sin kone ellers skal du gøre det, så hun har mulighed for at komme ud af forholdet, for han er da ikke værd at spilde tid på

Der er ingen der skal have ondt af mig. Tak for dit input. 

Anonym skriver:

Tænker bare det er sex for ham, der er sikkert gået hverdag i den med konen (og måske børn), og derved har hun ikke så meget overskud, istedet for at arbejde med det finder han så en og knalder med, tænker virkelig ikke det betyder mere end det og så kan jeg altså ikke holde min kæft . Hold fast du må have det dårligt med dig selv, hvis du har behov for at ødelægge andre liv på den måde, jeg synes du skulle droppe ham og få nogle flere samtaler med din psykolog, kan jo også være dine angstanfald bunder i dårlig samvittighed så mærkelig nærmest at lave en tråd hvor vi skal have ondt af dig, fy føj og så synes jeg i øvrigt , du skal sige til ham at han skal fortælle det til sin kone ellers skal du gøre det, så hun har mulighed for at komme ud af forholdet, for han er da ikke værd at spilde tid på

Men helt ærlig - hvad vil du med den der sviner udover at hævde dig selv? Og så bag et anonymt svar? Har du aldrig trådt ved siden af? Dummet dig, haft brug for at lette dit hjerte og erkende du har været en idiot? Tror du ikke selv, jeg godt ved alt det du skriver? Jeg starter jo netop mit oplæg ud med, at beskrive hvilket afstumpet menneske jeg godt ved jeg er. 
Jeg forstår ikke behovet…. Det er vel det man kan her? Søge råd i en desperation sitation og være anonym. 
Og omvendt, hjælpe råde forsøge at forstå folk og at verden aldrig er sort og hvid. 
Jeg blev meget ramt af din hårdhed mod mig. Tonen, måden du formulerer dig på med foragt mod et menneske du aldrig har mødt, og som du kunne vælge at tie mod. Men det var vigtigt for dig, at lave et statement af, at jeg er et lille og småligt menneske. Jeg håber du følte dig lidt højere hævet og bedre end mig - for det må være det, som du får ud af det svar. Og så to likes, so far. Du kan nok ende op på endnu flere - fordi du har ret. Moralens vogter, anonym og hård. 
Men tak fordi, du tog dig tid. Du kan tro dit svar, også gjorde indtryk og stof til eftertanke 

Anonym skriver:

Selvfølgelig er det hans ansvar , men i og med at hun ved at han er gift vil jeg da mene at hendes ansvar er lige så stort

Det mener jeg ikke, det er. Det er den person, der er gift, der bærer ansvaret. 

Anonym skriver:

Det mener jeg ikke, det er. Det er den person, der er gift, der bærer ansvaret. 

Jeg har været konen! Og jo de begge har et ansvar, velvidende der er en kone og evt børn !

Er klar over det er en anden diskussion, men hvorom alting er, så er de begge igang med at ødelægge konens liv, hendes selvværd og hendes mulighed for at skabe det liv hun ønsker ! 

De fastholder hende begge i denne ødelæggende rolle og de gør absolut intet, for at redde hende fra de mén det giver!!

Så jo begge har et kæmpe ansvar! Og begge burde vågne op og blive voksne!

Det var så alt ødelæggende for mit liv, da jeg opdagede at min mand gennem flere årtier og faren til mine børn , havde været utro! Mine store hjemmeboende børn, måtte se deres ellers stærke og handlekraftige mor, falde totalt fra hinanden på et plit sekund. Og samtidig måtte de samle mig op, efter deres far! Jeg smed ham ud med det samme, men brugte flere år på at hele efter hans enorme svigt. Og ikke kun overfor mig, men også hans børn, som han slæbte igennem dette.

Jeg var så ødelagt over det, og jeg har ingen sympati eller forståelse for, at man kan udsætte noget menneske for det.

Den dag i dag, har jeg stadig lyst til at konfrontere den kvinde! Jeg har et kæmpe behov for, at hun forstår hvilken smerte hun , sammen med min ex mand, påførte mig. Og jeg har (ja det er ondt) et inderligt ønske om at karma rammer dem begge en dag. Og alligevel ønsker jeg ikke, at det skal ske for hverken fjender eller venner.

Så jo!! De er begge voksne og ansvarlige og de bør begge stå til ansvar for deres handlinger!

Tin skriver:

Jeg har været konen! Og jo de begge har et ansvar, velvidende der er en kone og evt børn !

Er klar over det er en anden diskussion, men hvorom alting er, så er de begge igang med at ødelægge konens liv, hendes selvværd og hendes mulighed for at skabe det liv hun ønsker ! 

De fastholder hende begge i denne ødelæggende rolle og de gør absolut intet, for at redde hende fra de mén det giver!!

 

Så jo begge har et kæmpe ansvar! Og begge burde vågne op og blive voksne!

 

Det var så alt ødelæggende for mit liv, da jeg opdagede at min mand gennem flere årtier og faren til mine børn , havde været utro! Mine store hjemmeboende børn, måtte se deres ellers stærke og handlekraftige mor, falde totalt fra hinanden på et plit sekund. Og samtidig måtte de samle mig op, efter deres far! Jeg smed ham ud med det samme, men brugte flere år på at hele efter hans enorme svigt. Og ikke kun overfor mig, men også hans børn, som han slæbte igennem dette.

Jeg var så ødelagt over det, og jeg har ingen sympati eller forståelse for, at man kan udsætte noget menneske for det.

Den dag i dag, har jeg stadig lyst til at konfrontere den kvinde! Jeg har et kæmpe behov for, at hun forstår hvilken smerte hun , sammen med min ex mand, påførte mig. Og jeg har (ja det er ondt) et inderligt ønske om at karma rammer dem begge en dag. Og alligevel ønsker jeg ikke, at det skal ske for hverken fjender eller venner.

 

Så jo!! De er begge voksne og ansvarlige og de bør begge stå til ansvar for deres handlinger!

Jeg har været "den anden" (i 4 år) og i mit tilfælde blev konen sammen med sin mand og bebrejdede kun mig. Hun synes nærmest det var lidt synd for ham, at jeg havde lokket ham i fordærv. Jeg endte det selv med ham og da han ikke ville lade mig være kontaktede jeg hans kone. Jeg er bestemt klar over, at jeg har et ansvar i den situation. Men her mange år efter er jeg overbevist om, at det ikke havde noget med mig at gøre. Havde det ikke været mig havde han med garanti fundet en anden. Og det kunne man få tanken er det samme, der gør sig gældende for TS. Derfor kan det godt være, at manden holder af en. Min affære partner fortalte hyppigt, at han elskede mig og helt sikkert ville blive skilt. Jeg var desværre dum og troede på - fordi jeg var glad for ham. Det var først efter de 4 år var gået, at jeg indså det var en dead-end.