Anonym skriver:
Jeg kan jo godt høre det når I skriver det 
og netop dine punkter omkring hvorfor jeg tager til takke …. Det er er stort emne ved min psykolog. Tilknytnings- og tillidsproblemer - det klinger hult, at have en affære med en gift mand når man har det sådan.
Hvorfro er det så, så svært at få sagt fra? 
tak for jeres input 
Min første tanke, da jeg læste dit indlæg, var netop, at kombinationen af tilknytningsproblemer og en uforpligtende affære ikke bare klinger hult, men er gift for dig. Du udsætter dig selv for følelsesmæssig tortur.
Samtidig ved du godt med din forstand, at du er nødt til at spille efter “reglerne” og undlade at stille krav til din elsker, som ikke er en del af aftalen. Så mens dit indre skriger efter at få bekræftet, at du hører til hos ham, betyder noget for ham, er noget helt særligt for ham - skal du samtidig holde igen, ikke stille krav, vise, at du har kontrol over dig selv og dine følelser. Det er jo en umulig og opslidende kamp.
Det munder ud i små kompromiser med dig selv - hvis han nu bare holder om dig efter sex, så bliver det godt. Hvis han nu bare siger noget, der får dig til at mærke, at du betyder noget for ham, hvis han nu bare … - men det bliver aldrig nok, for jeres forhold er ikke af en karakter, der kan give dig det, du higer efter.
Det er tydeligt, at du prøver at bruge logik til at få en umulig kabale til at gå op: Selv hævder du ikke at have haft følelser for ham de første halvandet år - men nu, efter to år, så mener du, at han da MÅ føle noget for dig.
Din elsker gør sådan set det helt rigtige. Han holder sig til spillereglerne og giver dig ikke grund til falske forhåbninger. For selvom du siger, du ikke vil “have ham” - altså i et egentligt kærlighedsforhold - så vil du jo have, at han skal have de følelser for dig, du higer efter.
Det ville blive kaos for dig, hvis han begyndte at give dig mere, end jeres forhold indebærer. For følelsesmæssigt er du umættelig efter større tilknytning til ham, og du vil jo aldrig få “den fulde pakke”.
Hvis du holder fast i jeres forhold, vil han før eller siden afslutte det, og så står du med smerten og oplevelsen af, at du (igen) ikke var god nok, elsket nok. Hvis du gør det forbi, kan du bære videre på en ny fortælling om, at du faktisk kunne gøre det rigtige for dig selv, beskytte dig selv, og at du ikke bare lod dig selv blive behandlet som en viljesløs genstand.
At handle proaktivt er angstprovokerende - men i den sidste ende forløsende og stærkt. Du kan godt!