Anonym skriver:
Du er en bruger, jeg altid har respekteret meget, måske du kan berolige mig, for du er tydeligvis veluddannet/reflekteret/godt oplyst. Jeg var selv akademiker (humaniora), men har været på førtidspension længe fx på grund af angst. Engang havde jeg muligvis mere overskud til politik, sådan er det desværre ikke længere. Jeg bliver helt konkret bange, når jeg observerer ting som, at julemarkeder bliver rammet ind på terror-sikrede betonklodser, mens ramadan fejring kan foregå uden den slags foranstaltninger, når Hibz ut Tahrir sagtens kan demonstrere, men politiet må rykke ud for at beskytte personligheder som Rasmus Paludan (og nej jeg bryder mig bestemt ikke om ham. Og heller ikke om julen, men princippet skræmmer mig, fordi det for mig indikerer, at den mest voldsparate gruppe får taletid/særhensyn/indflydelse på samfundet.) Jeg bliver også bange, når jeg ser, at vores ytringsfrihed bliver udnyttet til formål, der undergraver demokratiet - for det er altså det, der sker, hvis man ønsker sharia i samfundet. Ja jeg bliver grebet af tanker om, at det ville være nemmest, hvis mennesker, der grundlæggende ikke ønsker at leve i et demokratisk og sekulært samfund slog sig ned andre steder.
Men som sagt, har jeg stor respekt for dine synspunkter, så jeg vil med glæde læse, hvis du kan berolige mig. Og det er skrevet helt uden ironi eller sarkasme.
Jeg tror ikke at et online forum er mest oplag til at diskuttere politik eller om hvilke holdninger der er rigtige eller forkerte. Her vil man møde en hulans masse forskellige holdninger og det kan udvikle sig til en debat der kører af sporet og er svær at finde hoved hale i.
Alle har ret til at udvikle sig, skifte retning og holdninger. Det er ikke en unaturlig del af menneskets udvikling.
Men når man udvikler nye holdninger og livssyn der er markant anderledes end det ens netværk kender, kan man godt møde modstand eller føle man er 'vokset fra hinanden'. Lidt ligesom hende der for nyligt skrev en tråd om at hun var blevet mere troende, hvilket hendes mand ikke ville være med til og de nu skal skilles.
Man kan også godt være venner selvom man tror på forskellige ting, men det kan også skabe en kløft. Jeg har fx en veninde er er blevet meget fremmedhadsk og synes at 'de' bare skal smides ud af landet. Jeg er ikke i den boldgade. Men har kendt hende i 30 år og vi ses ikke så ofte længere fordi vi er blevet meget forskellige, men elsker hende stadig. Og vi hygger os når vi ses.
Tror ikke at det rette ord er tabubelagt ift at kunne ytre hvad man tror eller mener. Vil hellere bruge ordet: at tænke sig om og være rummelig. Bare husk, at nogle meget markante eller meget sort/hvide holdninger kan være svære kameler og sluge for mange og det må man finde fred med.
Hvis man kan stå inde for den man er og hvad man tror på, og kan man giver andre lov til at tro og mene noget andet uden at de er forkerte på den, så går det hele nok.
Held og lykke med din nye vej.