qp skriver:
Min lærer sagde meget kort i dag noget om, at man havde fundet frem til, at ADHD opstår hos børn der ikke har fået den voksne kontakt de skal have i løbet af de første leveår.
ADHD er altså ikke noget man fødes med men som udvikles i løbet af de første leveår.
Hun hævdede, at hvis barnets hjernestammer og nerveceller ikke bliver stimuleret og udviklet via den voksne kontakt i form af omsorg og anerkendelse så skete der en kognitiv forvrængning i hjernen der kunne udvikle ADHD.
Som sagt var det meget kort og jeg har derfor slet ikke fået spurgt ind til det - men er dette forskningsresultater i ander kender noget til???? 
Ja, min svigermor arbejder med ADHD børn ud fra næsten samme tese.
I den institution, hun arbejder i, mener man, at børn kan cære prædisponeret via en hjernefejl, men at det udløser sig via miljøet - at forældrene ikke er opmærksomme på spædbørn - og større børns - kommunikation til deres forældre, hvilket udvikler ADHD.
Det er altså ikke forældrenes skyld. Det er, fordi man ikke opdager, at de har den hjernefejl og dermed behandler dem som alle andre børn (hvilket vel er naturligt), når de i virkeligheden har brug for at blive behandlet anderledes for at undgå, at de udviklet ADHD.
De arbejder altså med en tese om, at det er en blanding af noget medfødt og miljø.
Men hun siger, at det ikke er noget, der er enighed om i videnskaben. Nogle mener, det er 100 % medfødt, nogle (som din udnerviser) at det er 100 % miljø og andre (som min svigermor) at det er en kombination.
