Er jeg paranoid eller hvad

Tak for alle jeres svar

Jeg har forsøgt at ligge det lidt fra mig og har derfor ikke fået svaret så meget i tråden.

Jeg er glad for at der er kommet så meget forskellig respons. Både jer der skriver at det ville i slet ikke ligge noget i (fordi det beroliger mig) og jer som skriver at i også synes det er mærkeligt (for så er jeg måske ikke helt skør).
Jeg føler mig ærlig talt lidt flov over at lægge mærke til disse ting og fatte mistanke til ham på sådan et grundlag. Men som en skrev var det bare en fornemmelse jeg fik at der ikke havde været nogen. Og grundet at vi lige var kommet hjem fra ferie lå der nogle andre ting fremme end der plejede så derfor bed jeg mærke i det. Det var virkelig følelsen af at have været på ferie og komme hjem som man havde forladt tingene.

Jeg har ikke snakket med min kæreste om det netop fordi jeg er bange for at han bliver sur og jeg er flov over at konfrontere ham med toiletpapir og opvasketabs. Jeg har virkelig svært ved at forestille mig at han laver noget ved siden af da han er en utrolig reel fyr og jeg tror at han ville få rigtig dårlig samvittighed og jeg ville kunne mærke det på ham. Derudover har jeg svært ved at se hvordan det rent fysisk kunne ske, i hvert fald i hverdagen, for han er rigtig meget hjemme når han ikke er på arbejde.

Jeg har før haft en kæreste som meldte ud at så længe jeg ikke vidste noget om det han lavede ved siden af så længe var der ikke nogen grund til at have dårlig samvittighed. Han var totalt skrupelløs og  jeg vil slet ikke vide hvad der er foregået bag min ryg dengang. Derfor kan jeg også have svært ved at have tillid og tro på det bedste i folk. Men jeg prøver virkelig og både min logik og min mavefornemmelse siger mig at det er mig der overreagerer her. Alligevel gnaver det lidt i maven.

Jeg tror at jeg bare må holde ekstra øje det næste stykke tid. Og tror ikke jeg finder noget. Jeg har ikke lyst til at tjekke hans telefon. Både fordi jeg synes det er moralsk forkert og fordi jeg ved at jeg hurtigt bliver jaloux. Jeg er dog lidt bekymret for om det lykkes mig at slippe det 

Tak for alle jeres svar

Jeg har forsøgt at ligge det lidt fra mig og har derfor ikke fået svaret så meget i tråden.

Jeg er glad for at der er kommet så meget forskellig respons. Både jer der skriver at det ville i slet ikke ligge noget i (fordi det beroliger mig) og jer som skriver at i også synes det er mærkeligt (for så er jeg måske ikke helt skør).
Jeg føler mig ærlig talt lidt flov over at lægge mærke til disse ting og fatte mistanke til ham på sådan et grundlag. Men som en skrev var det bare en fornemmelse jeg fik at der ikke havde været nogen. Og grundet at vi lige var kommet hjem fra ferie lå der nogle andre ting fremme end der plejede så derfor bed jeg mærke i det. Det var virkelig følelsen af at have været på ferie og komme hjem som man havde forladt tingene.

Jeg har ikke snakket med min kæreste om det netop fordi jeg er bange for at han bliver sur og jeg er flov over at konfrontere ham med toiletpapir og opvasketabs. Jeg har virkelig svært ved at forestille mig at han laver noget ved siden af da han er en utrolig reel fyr og jeg tror at han ville få rigtig dårlig samvittighed og jeg ville kunne mærke det på ham. Derudover har jeg svært ved at se hvordan det rent fysisk kunne ske, i hvert fald i hverdagen, for han er rigtig meget hjemme når han ikke er på arbejde.

Jeg har før haft en kæreste som meldte ud at så længe jeg ikke vidste noget om det han lavede ved siden af så længe var der ikke nogen grund til at have dårlig samvittighed. Han var totalt skrupelløs og  jeg vil slet ikke vide hvad der er foregået bag min ryg dengang. Derfor kan jeg også have svært ved at have tillid og tro på det bedste i folk. Men jeg prøver virkelig og både min logik og min mavefornemmelse siger mig at det er mig der overreagerer her. Alligevel gnaver det lidt i maven.

Jeg tror at jeg bare må holde ekstra øje det næste stykke tid. Og tror ikke jeg finder noget. Jeg har ikke lyst til at tjekke hans telefon. Både fordi jeg synes det er moralsk forkert og fordi jeg ved at jeg hurtigt bliver jaloux. Jeg er dog lidt bekymret for om det lykkes mig at slippe det 

Der er overhovedet ikke noget at være flov over. Din mavefornemmelse fortalte dig, at der var noget, der ikke var, som det skulle være, og det vil sikkert gnave i maven indtil du finder ud af om det passer eller ej.

Jeg ville personligt tjekke hans telefon, hvis jeg var dig. Jeg ved, at flertallet er imod det, men hvis man har en reel grund til det (hvilket jeg vil mene, at du har har), så synes jeg, at man skal gøre det. Hellere kende sandheden end at leve sit liv på en løgn. 

Jeg synes BESTEMT ikke at du skal tjekke hans telefon. Det er over grænsen og det vil være som at tisse i bukserne.

Det er efter min mening et skråplan med tjekkeadfærd. Hvis man vil være utro, så er der så mange måder at være det på, at selv en telefon uden mistænkeligt indhold slet ikke er en garanti for at der ikke foregår noget.

Til gengæld kan du være sikker på, at hvis din.mand er et fornuftigt menneske, som elsker dig og finder ud af at du tjekker ham, at så vil han da lige præcis have en grund til at forlade dig.

Tillid er det vigtigste. Og har du ikke tillid - og går du med svære tanker som disse, så synes jeg at du skal holde det på din egen banehalvdel og tale med en psykolog der kan hjælpe dig med redskaber - og måske skal din kæreste tage del i dit personlige arbejde med at udvikle dig til et trygt, tillidsfuldt og glad menneske igen.

Ingen fortjener at føle sig forpint som dig - men det er ikke din kærestes skyld. Du har selv et ansvar for at du føler som du gør.

Kæmpe kram fra en, der har været i dine sko og kommet lykkelig ud på den.anden side uden at miste mig selv, min kæreste eller min værdighed. For min egen skyld.

Jeg synes BESTEMT ikke at du skal tjekke hans telefon. Det er over grænsen og det vil være som at tisse i bukserne.

Det er efter min mening et skråplan med tjekkeadfærd. Hvis man vil være utro, så er der så mange måder at være det på, at selv en telefon uden mistænkeligt indhold slet ikke er en garanti for at der ikke foregår noget.

Til gengæld kan du være sikker på, at hvis din.mand er et fornuftigt menneske, som elsker dig og finder ud af at du tjekker ham, at så vil han da lige præcis have en grund til at forlade dig.

Tillid er det vigtigste. Og har du ikke tillid - og går du med svære tanker som disse, så synes jeg at du skal holde det på din egen banehalvdel og tale med en psykolog der kan hjælpe dig med redskaber - og måske skal din kæreste tage del i dit personlige arbejde med at udvikle dig til et trygt, tillidsfuldt og glad menneske igen.

Ingen fortjener at føle sig forpint som dig - men det er ikke din kærestes skyld. Du har selv et ansvar for at du føler som du gør.

Kæmpe kram fra en, der har været i dine sko og kommet lykkelig ud på den.anden side uden at miste mig selv, min kæreste eller min værdighed. For min egen skyld.

Hellere "tisse i bukserne" end at leve med tvivl. Hvorfor er det, at vi som kvinder altid prøver at overbevise os selv om, at det er os, der er paranoide, og at det er bedre at leve i uvished end at tjekke kærestens mobil og computer, når ens mavefornemmelse siger, at der er noget, der ikke er, som det skal være.

Hun føler sit forpint på grund af hans mistænksomme adfærd - det er da netop hans skyld, ikke hendes!

Held og lykke TS, jeg håber, du finder ud af sandheden. 

Anonym skriver:

Hellere "tisse i bukserne" end at leve med tvivl. Hvorfor er det, at vi som kvinder altid prøver at overbevise os selv om, at det er os, der er paranoide, og at det er bedre at leve i uvished end at tjekke kærestens mobil og computer, når ens mavefornemmelse siger, at der er noget, der ikke er, som det skal være.

Hun føler sit forpint på grund af hans mistænksomme adfærd - det er da netop hans skyld, ikke hendes!

Held og lykke TS, jeg håber, du finder ud af sandheden. 

Så må man snakke med sin partner om det! Det er ALDRIG okay at gå i en andens telefon, heller ikke selvom partneren så er utro! Er man så paranoid at man tror ens kæreste har været sammen med en anden så må man gå fra personen! 
selvom man er kærester ejer man ikke hinanden og har ikke ret til at gå i andres personlige ejendele

Så må man snakke med sin partner om det! Det er ALDRIG okay at gå i en andens telefon, heller ikke selvom partneren så er utro! Er man så paranoid at man tror ens kæreste har været sammen med en anden så må man gå fra personen! 
selvom man er kærester ejer man ikke hinanden og har ikke ret til at gå i andres personlige ejendele

 

Hvis man er i et fast forhold, så har man ret til at vide, hvad ens partner render og foretager sig.

Jeg vil da også anbefale TS at prøve at tale med ham om det først, men vil han ikke det, jamen så er hans telefon den eneste, der kan fortælle hende sandheden, og så må hun jo tage konsekvensen af det. 

Ens mavefornemmelse tager sjældent fejl og man bør ALDRIG ignorere den!

Anonym skriver:

Hvis man er i et fast forhold, så har man ret til at vide, hvad ens partner render og foretager sig.

Jeg vil da også anbefale TS at prøve at tale med ham om det først, men vil han ikke det, jamen så er hans telefon den eneste, der kan fortælle hende sandheden, og så må hun jo tage konsekvensen af det. 

Ens mavefornemmelse tager sjældent fejl og man bør ALDRIG ignorere den!

Det er jo helt naivt. Hvad så hvis telefonen intet viser? Er han så ikke utro?

Trådstarter nævner selv at hun har dårlige erfaringer med i bagagen og altså er tilbøjelig til at se spøgelser. Skal alle hendes forhold så lide under det? Eller skal hun tage tyren ved hornene, arbejde med sig selv og få en god og ærlig snak om hendes lave selvværd med kæresten - eller tro at hun kan slippe afsted med at bedrage kærestens tillid til hende?

TÆNK nu bare hvis han intet har gjort?! Det er slet ikke en mulighed eller hvad?

Ej jeg mener bestemt ikke at det er løsningen at snage. Det er upopdragent, barnligt og skruen uden ende. Efter min mening. 

Anonym skriver:

Hvis man er i et fast forhold, så har man ret til at vide, hvad ens partner render og foretager sig.

Jeg vil da også anbefale TS at prøve at tale med ham om det først, men vil han ikke det, jamen så er hans telefon den eneste, der kan fortælle hende sandheden, og så må hun jo tage konsekvensen af det. 

Ens mavefornemmelse tager sjældent fejl og man bør ALDRIG ignorere den!

Hun kan jo også SPØRGE om hun må se..

Og nej telefonen er bestemt ikke det eneste der kan fortælle hende sandheden, det kan han sku da. Snak med ham. Hvis hun går i hans telefon og der intet er, tror du så at hun står i god jord hos kæreste, mistænke ham på den måde??

Forstår slet ikke, hvorfor det er så stort et problem, at man kigger i hinandens telefoner.. Herhjemme har vi en aftale om, at vi altid må kigge i den andens telefon - også uden at spørge, hvis man begynder at blive usikker.. Netop fordi vi begge ikke har noget at skjule, så er det slet ikke noget problem for nogle af os, at vores "privatliv" bliver afsløret/kigget på.. 

Er det virkelig så vigtigt for folk at holde sine samtaler med vennerne eller familien hemmelige, at kæresten ikke må gå ind og kigge? Deler man ikke alting i sit forhold?

Anonym skriver:

Forstår slet ikke, hvorfor det er så stort et problem, at man kigger i hinandens telefoner.. Herhjemme har vi en aftale om, at vi altid må kigge i den andens telefon - også uden at spørge, hvis man begynder at blive usikker.. Netop fordi vi begge ikke har noget at skjule, så er det slet ikke noget problem for nogle af os, at vores "privatliv" bliver afsløret/kigget på.. 

Er det virkelig så vigtigt for folk at holde sine samtaler med vennerne eller familien hemmelige, at kæresten ikke må gå ind og kigge? Deler man ikke alting i sit forhold?

Nej man behøver ikke at dele alt fordi man er i et forhold.  Jeg har da private samtaler med min søster, om alt muligt.. Det er vores samtaler, tror sku også hendes mand er ligeglad. Må man ikke have noget der er ens fordi man er i et forhold? Er man ikke sin egen person? 

Lader du din mand læse alle dine samtaler(så håber jeg da at dem du skriver ved at han læser dem..)?? 

Men der er også forskel på at have en aftale om at måtte kigge, til at gøre det uden at kæresten/manden ved det.