Er jeg paranoid eller hvad

Anonym skriver:

Forstår slet ikke, hvorfor det er så stort et problem, at man kigger i hinandens telefoner.. Herhjemme har vi en aftale om, at vi altid må kigge i den andens telefon - også uden at spørge, hvis man begynder at blive usikker.. Netop fordi vi begge ikke har noget at skjule, så er det slet ikke noget problem for nogle af os, at vores "privatliv" bliver afsløret/kigget på.. 

Er det virkelig så vigtigt for folk at holde sine samtaler med vennerne eller familien hemmelige, at kæresten ikke må gå ind og kigge? Deler man ikke alting i sit forhold?

Det vigtigste i et forhold er vel i bund og grund tillid, ja altså hånd i hånd med kærlighed. 

Min mand mand må da gerne se i min telefon (skal måske lige tjekke om jeg har skrevet han er et kvaj på et tidspunkt ), men hvorfor skulle han have behov for det? 

Hvis først han eller jeg havde behøver for at lege detektiver, for at få afkræftet eller bekræftet en mavefornemmelse, ja faktisk allerede da vi fik mavefornemmelsen og ikke kunne pakke den ind i tryghed, så ville jeg mene vi havde noget der skulle arbejdes med sammen, og der arbejde var da ikke at puste til mistilliden og tjekke hinanden gang på gang.

Jeg har koden til min mands telefon, ikke fordi jeg skal kigge i den, men bare fordi jeg vel en gsng har skulle åbne den og han fortalte mig den, på samme måde har han koden til min. Så de er ikke hemmelige og ligger ikke som store hemmelige klodser der skaber utryghed. 

Til trods for at jeg kender koden, har jeg aldrig overvejet at kigge i den. Til trods for jegber et af de aller aller mest nysgerrige mennesker, har jeg aldrig overvejet at kigge i den. 

Anonym skriver:

Hellere "tisse i bukserne" end at leve med tvivl. Hvorfor er det, at vi som kvinder altid prøver at overbevise os selv om, at det er os, der er paranoide, og at det er bedre at leve i uvished end at tjekke kærestens mobil og computer, når ens mavefornemmelse siger, at der er noget, der ikke er, som det skal være.

Hun føler sit forpint på grund af hans mistænksomme adfærd - det er da netop hans skyld, ikke hendes!

Held og lykke TS, jeg håber, du finder ud af sandheden. 

Jeg synes, det er rystende, at du direkte opfordrer TS til at bryde loven og tjekke hans telefon. 

Jeg synes også, det er malplaceret, at du fodrer TS’ tvivl og frygt, når hun tilmed selv er bevidst om, at hun meget vel kan se spøgelser. Og at du gør det til et spørgsmål om mænd vs. kvinder - som om, mænd ikke kan befinde sig i nøjagtigt samme situation. Mavefornemmelsen tager ganske ofte fejl. Masser af mennesker - særligt dem, der tidligere har oplevet svigt m.m. - lider af mistro og jalousi uden grund og gør sig selv og deres partners liv til et helvede af mistillid, kontrol og angst, fordi de netop ikke kan eller vil overhøre tvivlen og mavefornemmelsen. 

Men altså, værst af alt: Du opfordrer til lovbrud. Det er da ikke nogen hjælp. 

Anonym skriver:

Forstår slet ikke, hvorfor det er så stort et problem, at man kigger i hinandens telefoner.. Herhjemme har vi en aftale om, at vi altid må kigge i den andens telefon - også uden at spørge, hvis man begynder at blive usikker.. Netop fordi vi begge ikke har noget at skjule, så er det slet ikke noget problem for nogle af os, at vores "privatliv" bliver afsløret/kigget på.. 

Er det virkelig så vigtigt for folk at holde sine samtaler med vennerne eller familien hemmelige, at kæresten ikke må gå ind og kigge? Deler man ikke alting i sit forhold?

Hvis det ikke er en aftale, man har indbyrdes, er det ulovligt - og så er det et ret stort problem. 
Det har aldrig været et issue mellem min mand og mig - ingen af os har nogen interesse for eller grund til at se den andens telefon - og netop derfor ville det være et tillidsbrud, hvis den ene af os pludselig tjekkede den andens telefon uden at have spurgt. Hvis min mand fik den idé, at jeg havde alvorlige hemmeligheder for ham, ville jeg med rette forvente af ham, at han talte med mig om det. Ikke, at han bag min ryg begyndte at kontrollere min telefon. 

Og nej, man deler ikke - nødvendigvis - alt i sit forhold. Sms’er med en veninde om hendes privatliv, beskeder til hende om ens egne mulige udfordringer i ægteskabet - blot som eksempler - er private og fortrolige. Alle har ret til et privatliv og sågar også til hemmeligheder. 

Sikke en udvikling i tråden. Kan i hvert fald fortælle at vi har snakket sammen og alt er godt igen. Tak for jer, er sikker på at alle råd har været velmenende

Anonym skriver:

Sikke en udvikling i tråden. Kan i hvert fald fortælle at vi har snakket sammen og alt er godt igen. Tak for jer, er sikker på at alle råd har været velmenende

Godt at høre at I fik en god snak og har det godt igen.