Nogle af os der skriver, at du skal kæmpe og banke i bordet, vi har jo netop været ude for det selv.. Derfor vi giver det råd - fordi det rent faktisk har givet pote..
Min søster gav også op efter 5 år med sin søn, fordi han voksede fra sine maveproblemer.. Men havde hun banket i bordet, så havde hun måske fået en udredning..
Hun selv har fibromyalgi som hun åbenbart har kæmpet med siden sine sene teenageår.. Det var først i en alder af 34 år, hun endelig fandt nogle, som ville lytte og hun fik diagnosen.. Her snakker vi om at kæmpe i 10+ år..
Vi har kæmpet i 2,5 år med vores datters maveproblemer, hvor sygehuset også afviste at gå videre med det.. Men endelig har vi nu en speciallæge, som vil fortsætte det hele indtil vi finder en løsning eller forklaring..
Så derfor siger vi, at du bliver nødt til at banke i bordet.. For det kan rent faktisk hjælpe..
Har I overhovedet prøvet at få en henvisning til en speciallæge i maveproblemer? For du bliver ved med at snakke om sygehuset, men når de ikke kan/vil hjælpe mere, så må I jo gå videre til speciallæger.. Finder en læge ikke noget i hans mave, ja så må I videre til den næste speciallæge, som er ekspert i noget andet end maven..
Derudover så synes jeg også, at I skal genoverveje, om der kan være noget psykisk i det, som en anden snakker om.. Han kan sagtens have en personlighedslidelse, være deprimeret eller have en spiseforstyrrelse, som I ikke kender til, og som han måske ikke engang selv kender til
Anmeld