Kære du
Det lyder ikke som om at dit primære problem er afstand og lyst til at bo ved din familie. Det lyder mere til at bunde i, at du grundlæggende skal have taget noget magt over dit eget liv og skabe dig den tilværelse, som er tilstrækkelig til at gøre dig tilfreds og lykkelig i det ene liv du får lov til at leve.
Det er dig, en voksen kvinde, som skal vurdere om du skal have en elcykel eller et kørekort. Det kræver ikke din mands tilladelse, hvis han af forunderlig vis ikke automatisk vil synes, at du skal have mest mulig frihed og livsglæde. Det er noget du vurderer, noget du sparrer op til, noget du vælger, noget du tager hånd om at få til at ske. Fordi du kan og gerne vil. Punktum.
Dernæst synes jeg du skal skabe en mere generelt overblik over, hvilke værdier der betyder noget for dig. Hvad er afgørende for dig ift. familie og bolig? Parforhold? Uafhængighed? Selvstændighed? Livsværdier? Hvilket forbillede vil du gerne efterlade dine børn med, i forhold til hvordan man lever et meningsfuldt liv med omsorg og gensidig respekt for sig selv og andre?
Til sidst går du i dialog med din mand. Ikke for at bede om hans tilladelse til noget som helst, men for at fortælle ham hvad du har besluttet dig for at prioritere i dit liv fremover, og snakke med ham om hvordan han ser sit liv og sine værdier i samspil med dette - og hvad I herefter eventuelt sammen kan gøre for at realisere de forskellige ting.
Anmeld
Citér
