Min datters muslimske veninde

LSS skriver:

Men din datters veninde giver skylden til din datter? Hub smider den jo over på hende. Det ville jeg ikke acceptere. Du beskriver pigens forældre som værende søde mm. Jeg ville ikke tøve - jeg ville snakke med dem. 

Der er ingen tvivl om, at min datter ikke skal tage skylden. Men det er måden situationen skal håndteres, jeg er i tvivl om

Hej

JJeg ville gøre som en tidligere har skevet i tråden snakke med begge piger om det. 

Jeg ville aldrig tale med forældrene. Ene og alene fordi det kan godt være de virker søde men man ved aldrig hvad der foregår bag huset fire vægge. 

Lgie så søde de kan være lige så stride har jeg hørt/læst de kan være i forhold til deres regler. Så jeg tænker bare at hvis nu disse forældre for eks. Gik ind for hård straf så ville jeg ikke bryde mig om at have det på samvittigheden. 

Det er vigtigt at de ikke tror, at det er din datter. Hvis de tror det er hende, kan det være at de forbyder dem at lege sammen/ være sammen.

Kære TS jeg kan ikke fortælle dig hvad du må gøre og ikke må gøre men, tag mine ord som et godt råd fra en der ved hvad hun taler om. 

Aller først hvis det der plager dig er at din datter for skylden for det, så gør som nogle herinde skriver at du kan snakke med pigerne om det. Og vende den om og sige til pigerne at hvis din datter for skylden så kan det være at pigens forældre forbyder hende i at se din datter.  

Dernæst vil jeg sige. Muslimer er søde og venlig mm. Plus det er forskelligt fra den ene muslimsk famille til et andet muslimsk famile om hvor meget de er strenge med deres tro. Så uanset hvor søde de er, ( og det var klogt en her fra tråden skrev at uanset hvor søde du mener at de er, så kan du aldrig gennemskue hvor hårde og strenge de kan være når det gælder kærester) så kan du aldrig vide hvad deres straf bliver mod deres datter hvis du fortæller dem det. 

Hvis du vil fortælle dem det, så har jeg nogle eksempler hvad der vil måske ske hende. 

1. Hvis hendes forældre ikke så  religiøse så Nogle muslimer vil prøve at sige stille og roligt at det må hun altså ikke.

2.Hvis de er en del religiøse så vil de råbe og skrige og måske få hun også en lussing, plus lidt hårde konsekvenser oveni. 

3.hvis de er helt og aldeles ekstreme religiøse, så vil du ikke en gang kunne tænke eller forstille dig hvor hård en straf pigen for. 

Derfor hvis jeg var dig, vil jeg aldrig og virkelig aldrig have tanken at jeg vil sige sådan noget. Ved hendes lærer at hun er kærester med en?

Tilgengæld er det at forældrene forbyder hende at se din datter, er noget du bare siger til pigerne. Hvis altså du ikke synes din datter skal ha skylden for noget hun ikke har gjort. 

Men den muslimske familie ved at det er ok for jer dansker at have kærester og derfor vil være ligeglad med det. Bare det ikke deres egen datter. Også er det ikke sådan at de vil forbyde deres datter at se jeres datter.

Jeg synes bestemt ikke du skal sige det. 

Havde selv en veninde der er muslim, hun var drengeglad som de andre piger, og havde kærester. 

Vi har heller ikke været ældre end din datter, og skulle vi lyve for hendes forældre, tage ansvaret for noget hun havde gjort, havde vi uden tvivl gjort det.

Hendes forældre var søde, rare, sjove og vi var altid velkommen. Men vi så også bagsiden af religionen når noget ikke stemte. Faren var ikke bange for vi så at de fik tæsk hvis de havde gjort noget forkert. 

For guds skyld ikke fortæl dem noget. Går det din datter på, snak med pigen. Gør det ikke din datter noget, lad hende være 

Ærlig: så synes jeg egentlig, I skal blande jer udenom og lade jeres datter lære at tage ansvar for sine handlinger.. Det lyder ikke til, at det rigtigt påvirker hende, at hun tager skylden.. Det lyder mere som om, at det påvirker hende, hvordan veninde har det i hjemmet.. 

Og som min kæreste sagde: "vi har stort set alle taget skylden for vores venner på et eller andet tidspunkt - ofte som børn, og vi har aldrig taget skade af det"

Derudover tænker jeg også, om I vil have på samvittigheden, at pigen måske får tæsk.. Jeg ville i hvert fald ikke.. Jeg ville mere være stolt af mit barn, at hun støttede og beskyttede sine nære på den måde (og det går jo ikke udover jeres datter, da venindes familie nok er pænt ligeglade med, at hun måske har en kæreste)

Unicorn1 skriver:

Ærlig: så synes jeg egentlig, I skal blande jer udenom og lade jeres datter lære at tage ansvar for sine handlinger.. Det lyder ikke til, at det rigtigt påvirker hende, at hun tager skylden.. Det lyder mere som om, at det påvirker hende, hvordan veninde har det i hjemmet.. 

Og som min kæreste sagde: "vi har stort set alle taget skylden for vores venner på et eller andet tidspunkt - ofte som børn, og vi har aldrig taget skade af det"

Det har du også ret i 

Men det kan nu blive tungt, hvis man skal tage skylden/ansvaret for en andens handlinger i årevis - om man tager skade eller ikke skade, det ved jeg ikke...

Unicorn1 skriver:

Derudover tænker jeg også, om I vil have på samvittigheden, at pigen måske får tæsk.. Jeg ville i hvert fald ikke.. Jeg ville mere være stolt af mit barn, at hun støttede og beskyttede sine nære på den måde (og det går jo ikke udover jeres datter, da venindes familie nok er pænt ligeglade med, at hun måske har en kæreste)

Børnene i familien får ikke tæsk. De er yderst velfungerende, trygge, frække og fjollede.

Min datters veninde er ikke på den måde bange for sin far, men bange for at skuffe ham eller får skæld ud, som mine børn også er på nogle andre områder